15. juli 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindre madspild i julen skaber mere overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindre madspild i julen skaber mere overskud
Debat - 09. december 2019 kl. 13:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand Stop Spild Af Mad

Julen nærmer sig - og vi smider julemad ud i julemåneden for svimlende 1,4 mia. kroner, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Yvonne Luff Gottfredsen, madekspert, forfatter og frivillig ambassadør for Stop Spild Af Mad, har lavet en ny nem femtrins guide til at hjælpe danskerne med at undgå madspild i julen.

1. Planlæg og få planlægningen til at gå op:

Planlæg at få tømt fryseren og køleskabet inden julens mange julefrokoster, så du får plads til resterne. Planlæg, hvor mange personer der skal handles mad ind til. Beregn i gennemsnit cirka 500-700 gram mad per person afhængig af, om det er frokost eller aftensmad. Suppler med ekstra brød, hvis du er bange for, at der ikke er nok mad. Planlæg juleretterne, så de også kan indgå i andre retter imellem julefrokosterne eller på anden-, tredje- og fjerdedagen. For eksempel kan en mørbrad med bløde løg indgå i en gryderet og medisterpølsen i en svensk pølseret.

2. Undgå at sætte al maden ind på julebuffeten på samme tid.

Præsenter juleretterne for dine gæster, eller lav en synlig kuvertliste, så gæsterne ved, hvad der serveres i løbet af julefrokosten/middagen. På den måde er der flow i maden, som du efterhånden sætter ind på bordet og ligeledes tager ud fra bordet og straks herefter sætter på køl igen.

3. Tænk i portionsanretninger.
Lav gerne juletapas retter - en lille portion af hver anretning, og hav tillid til at der er mad nok, selvom du kun anretter et stykke/en portion af hver ret til hver, for eksempel en halv fiskefilet, én tartelet, to minifrikadeller, to små andebryst med tilhørende kål og salater, en skive mørbrad med bløde løg, en lille portionsanrettet dessert eller to skiver/slags ost pr. person. Lidt men godt.

4. Restehylde - »Spises først«.

Det er smart at lave en resthylde i køleskabet med den restmad, du har til overs fra julefrokosten/middagen og madvarer med kortest holdbarhedsdato. Det øger restemadens overlevelse og mulighed for at blive spist først og planlagt ind i en ny ret i morgen eller i overmorgen. Hvis du har meget mad til overs, så overvej at fryse ned i passende portionsstørrelser og gem til aftensmaden i januar. Opbevar helst i en gennemsigtig emballage.

5. Kom sjatterne i en isterningbakke

Sjatter af flydende drikke for eksempel champagne, rødvin, hvidvin, portvin eller en sjat fløde, kan alt sammen fryses ned i isterningebakker og senere bruges i din grøntsagswok, gryderet, suppe, sauce - det giver et ekstra pift til smagen.

Velbekomme og god jul.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?