4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere lokal mad og mindre CO2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere lokal mad og mindre CO2
Debat - 02. maj 2020 kl. 16:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Permakultur

Af Knud Anker Iversen,

frivillig konsulent, Miljø-
og Energicentret, Taastrup

Der er en almindelig forståelse for, at det vil være et andet Danmark, vi vender tilbage til efter corona. Det vil have mange forskellige udtryk. Et par af de elementer, der vil indgå, er klimaet og større selvforsyning. Et centralt område, hvad angår selvforsyning, vil være fødevarer.

Bedst af alt vil være, hvis de to ting kan gå hånd i hånd - lokal produktion af fødevarer og binding af CO2. Bedst, hvis der kan komme en tredje udfordring på, nemlig biodiversitet. Det er præcis denne tre-i-en-løsning, som permakultur søger at ramme.

Permakultur er, som navnet antyder, permanent kultivering. Fødevareproduktion, hvor man styrker jordens humuslag, binder CO2, har en alsidig planteproduktion og har en stor produktion af fødevarer - på et lille areal.

Et af de mest perspektivrige dele i permakultur er skovhaver. Skovhaven er et permakulturelt dyrkningssystem, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske, flerårige grøntsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur. Der kan integreres dyr som høns, ænder og fisk i skovhaven. Skovhaver er højproduktive. Skovhaver opbygger jordens frugtbarhed og er modstandsdygtige over for sygdomme, skadedyr og tørke.

Håndteret rigtigt vil et permakulturelt landbrug på 1-2 ha kunne brødføde en familie og levere til lokal salg. Det er der spændende perspektiver i. Udover at der her er tale om et landbrug, der kan betragtes som et af svarene, når det gælder landbruget og CO2-binding, så vil det - hvis det udføres i en stor skala - kunne være med til at revitalisere livet på landet.

Forestil dig et landbrugs­areal på 20 ha, der udstykkes i 10 matrikler til byboere, der har været igennem en uddannelse som perma-landbrugere. Hvor de hver især producerer mad, binder CO2 og værner om biodiversiteten. Udover at der kommer nyt liv på landet, så vil det også give øget mulighed for, at man vil kunne forsyne sig med lokale fødevarer levereret til det lokale supermarked.

Ved Svanholm Gods ved Skibby er der nu godkendt seks bosætninger efter netop dette koncept. Det er pionerparret Esben Schultz og Mira Illeris, der har taget initiativet til bosætningen. Det har ikke været nemt og har krævet meget forarbejde ikke mindst i forhold til at få flere dispensationer. Det hænger sammen med, at netop smålandbrug strider direkte imod gældende lovgivning og regelsæt. F.eks. kan man ikke modtage EU-tilskud, da dyrkningen ikke er strømlinet (effektiv), men har et bredt dyrkningsfokus. Det til trods for at den mangfoldige dyrkning er langt mere produktiv end traditionel og støtteberettiget landbrug. Der er også problemer i forhold til land- og byzonelovgivningen, der henviser ny bosætning til byzonen. Det til trods for, at fem-seks nye smålandbrug med bosætning vil kunne tilføre landet langt mere liv end et stort, effektivt landbrug kan.

Tiden efter corona vil skrige på borgernære initiativer, der byder sig til i forhold til at håndtere klimakrisen. Der er en stadig større kreds af unge, der er trætte af snak, og som savner handling. Ikke så få byder ind, og der er venteliste af unge, der ønsker at deltage i et permakultur-kursus. Det vil således være åbenbart, at lovgiverne følger med her og sikrer, at her ikke er tale om landbrug på »tålt ophold«, men landbrug, der kan tjene til efterfølgelse og opmuntring.

Det kræver således opbrud med den snævre tankegang om, at landbrug er store svinefarme og store jordbrug, der producerer svinefoder.

Vort land fortjener, at der tænkes nyt, og at de gode ord følges op af handling.

Læs mere: permakulturliv.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?