25. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere afvikling end udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere afvikling end udvikling
Debat - 13. august 2018 kl. 13:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ellen Bick Asmussen,
Cand. mag, digter, filosof

Viptjertvej 9
Dronningmølle

Robert Frost, den mægtige amerikanske digter, har skrevet nogle berømte linjer: »Two roads diverged in a yellow wood. And sorry I could not travel both...« De handler om at vælge - og at reflektere over valget.

Hvis vi reflekterer over nuet, erfarer vi, at der findes mange nye og provokerende problemer i livet: E-mail-stress, anonym hade-post og hævn-porno på Facebook, cyber-mobning, alvorlige trusler og angreb på Twitter, mennesker, der kører bil eller går på gaden med åbne mobile telefoner, folk, der tekster, mens de spiser, dem der ikke kigger på hinanden, mens de taler - de kaster konstant et blik på skærm eller telefon. Vi er blevet hypnotiseret af den nye digitale teknologi.

Som man skrev i en leder i Frederiksborg Amts Avis 21/7, er vi »en verden, hvor ingen har tid til pauser«. Lederen forsætter: »Der scrolles og skrives. Og ved frokostens cafeborde tages der selfies og opdateres, mens børnene spiller digitale spil.« Ingen øjenkontakt eller nærvær. Mange brugere bliver angste og ensomme på grund af andres forventninger til dem: De skal helst være på hele tiden! For de fleste, er det et Sisyfos-arbejde bare at reagere på alt det distraherende, der blinker på skærmene.

Hvem får mest ud af det?
Hvem får mest ud af den digitale narkomani? Det gør GAFA (de mægtige tech-giganter Google, Apple, Facebook, Amazon). Som Nicki Srnicek, professor i digitale økonomi på det britiske Kings College, bliver citeret for i Politiken: »Vi står over for en krise. Disse monopolplatforme, der støvsuger vores data, har ingen konkurrence. De er blevet for store til at tjene vores fælles samfundsinteresse«.

EU-kommissær Margrethe Vestager udskrev for nylig en rekordstor bøde på 32 milliarder kroner til internetgiganten Google, som man mener, misbruger sin dominerende position på markedet for styresystemer. Også Facebook har en del moralske skrupler over brugen af vore data.

Er jeg blev spurgt, om jeg ønsker en verden befolket af skærme, telefoner, selfie-sticks og digitale medier, der insisterer på at dominere mit liv? Nej. Og jeg savner meget at få breve i postkassen. Min afdøde mand stillede ofte det spørgsmål: »Hvad er Facebook for noget.« Mit svar: »Det véd jeg ikke«.

Jeg er helt overbevist om, at vi har valgt den forkerte vej at udvikle os. Faktisk er det mere afvikling end udvikling. Jeg var skeptisk lige fra starten: Allerede i 2000, da vi, alle ansatte på min daværende arbejdsplads, fik en gratis computer, skrev jeg i Magisterbladet en vovet artikel med titlen »Min hvide elefant« (fejslagne projekter.)

Magtfuld pusher
Vi mennesker har ikke værdsat refleksion, stilhed, koncentration, kritisk tænkning, empati, at være sandhedssøgende, at lytte til hinanden, at tale face-to-face - og den digitale udvikling er nu ved at eliminere dem alle. Vi er blevet narkomaner, og vor magtfulde pusher hedder GAFA. Selv vil jeg helst læse en god bog - af papir - eller finde en jazzkoncert, høre radio eller gå en tur. Eller tale face-to-face med en ven eller veninde. Man kan meditere. Tage en pause. Reflektere over den globale opvarmning.

Hvad nu? Jeg har lanceret en idé fra USA, »Sokrates Café«, på et par biblioteker i Nordsjælland. Her samles vi, stemmer demokratisk på de foreslåede åbne spørgsmål (i Sokrates' ånd), reflekterer over og drøfter de store og små spørgsmål i livet.

Filosof Søren Kierkegaard har sat pris på, at man vælger det, som han kalder det etiske liv: At vi ikke efteraber, ikke bliver og reagerer ligesom alle de andre. Kierkegaard vil filosofere over den kendsgerning, at vi mere nu ligner får end individer. En tsunami er i gang.

Nicholas Carr, litterat og digitalmedie-kritiker, som besøgte Louisiana for nylig, pointerede, at »det er vigtigt at gennemtænke vores brug af den nye teknologi«.

Meget vigtigt.