7. december 2019
En af dem, som kæmper for de unges og kvinders ret til indflydelse, er 25-årige Adam Dicko. Hun trodser alle normer om, at kvindens plads er i hjemmet. Hun er datter af en meget traditionel familie, som på et tidspunkt truede med at trække hende ud af skolen, hvis hun fortsatte med at lave seksualoplysning på sin skole.
gallery icon

Se billedserie

En af dem, som kæmper for de unges og kvinders ret til indflydelse, er 25-årige Adam Dicko. Hun trodser alle normer om, at kvindens plads er i hjemmet. Hun er datter af en meget traditionel familie, som på et tidspunkt truede med at trække hende ud af skolen, hvis hun fortsatte med at lave seksualoplysning på sin skole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mali er mere end konflikt og terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mali er mere end konflikt og terror
Debat - 30. juli 2019 kl. 21:34
Af Marianne Kress Danmarks Ambassadør i Mali
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mali er et land, jeg har fulgt igennem 25 år - både som turist og for at arbejde på danske udviklingsprogrammer. Nu er jeg tilbage som ambassadør. Selvom meget er, som jeg husker det fra før, er det også et land, der de seneste år er løbet ind i nye, alvorlige udfordringer.

Landet, som er berømt for sine farverige folkeslag, den mytiske by Timbuktu og sin musik, er nu mere kendt som landet præget af terror, smugling af mennesker, våben og narko. Der er 120.000 internt fordrevne og konflikter mellem befolkningsgrupper i det centrale Mali med jævnlige massakrer - en voldsspiral, som regeringen og det internationale samfund har svært ved at stoppe. Det er anderledes end i 90'erne og 00'erne, der var præget af fremgang, og hvor Mali var en »donor darling«.

Men der er håb. I det daglige møder vi mange engagerede mennesker. Og særligt de unge giver grund til at tro på fremtiden.

Hver tredje er ung

Mali er et land med rigtigt mange unge. De 15-35 udgør ca. en tredjedel af befolkningen og mere end halvdelen af arbejdsstyrken. De unge er både en vigtig ressource for landet og en udfordring. Kun ca. tre procent er i formel beskæftigelse. Resten begår sig i den uformelle sektor eller i arbejdsløshed med mangel på reelle muligheder og rettigheder. Manglen på muligheder er den drivende årsag til, at mange unge forsøger at komme illegalt til Europa. Samtidig er Mali et meget traditionelt samfund, hvor de unge ikke inddrages i vigtige beslutninger. Danmark har et strategisk fokus på unge i vores arbejde i Mali både i privatsektorprogrammet, hvor vi støtter unge entreprenører, og i vores civilsamfundsstøtte.

En af de unge, vi arbejder sammen med, er Adama Kouyaté. Han er en ung malisk entreprenør, som startede sin egen virksomhed, da han var i begyndelse af 20'erne. Når jeg møder ham, er jeg altid imponeret over hans mod og evne til at overkomme de mange forhindringer, der møder en ung entreprenør i Mali. Adama er søn af en middelklassefamilie og fik muligheden for at tage dele af sin uddannelse i Tunesien. Men han valgte at vende tilbage til Mali for at skabe sin egen virksomhed. Dette på trods af familiens pres, som hellere så ham ansat i en bank med fast indkomst. Når jeg spørger, hvorfor han ikke er migreret til Nordafrika eller Europa, svarer han: Hvad hjælper det at tage til udlandet og tjene penge og blot sende dem hjem? Det vil ikke skabe udvikling i Mali. Jeg vil hjælpe min familie, mine naboer, mit land - jeg er malier.

Vi kalder ham gerne Malis Amazon.com, fordi han startede en af de første internethandelsvirksomheder i Mali. Siden har hans forretning udviklet sig, han udvikler apps, der hjælper små banker med at effektivisere tilbagebetaling af lån fra småbønder, og platforme til papirløs betaling af regninger. Der har været masser af udfordringer - men han siger selv, at det er viljen og hans evne til at finde løsninger, der har båret ham igennem. Adamas erfaringer har været en stor inspiration i vores arbejde med at opbygge et program, der kan hjælpe unge entreprenører på vej.

De ældre dominerer
Det politiske liv er også domineret af den ældre generation. En af dem, som kæmper for de unges og kvinders ret til indflydelse, er 25-årige Adam Dicko. Hun trodser alle normer om, at kvindens plads er i hjemmet. Hun er datter af en meget traditionel familie, som på et tidspunkt truede med at trække hende ud af skolen, hvis hun fortsatte med at lave seksualoplysning på sin skole. Et arbejde, hun havde engageret sig i efter hendes venindes død som følge af en illegal abort. Adam brænder for det, hun tror på, og er optimist på trods af den utroligt vanskelige situation, Mali befinder sig i.

Vi støtter hende og andre unge aktivister, der søger at fremme demokratiet, forsoning og unges indflydelse. Sammen med andre ungeorganisationer fik Adam mobiliseret tusindvis af unge til at stemme ved præsidentvalget i 2018, og de har netop startet en ny bevægelse for at stoppe volden i det centrale Mali.

Disse unges engagement og kampgejst giver håb om, at Mali en dag vil rejse sig fra den dybe krise, landet befinder sig i, og skabe et nyt Mali.