20. september 2019
RB, 12-07-2017, kl. 21.13 Kvælende hede lukker Akropolis og andre turistmål i Athen Det var for varmt for gæster på Akropolis onsdag, og de græske myndigheder lukker stedet i de varmeste timer. Tourists visit the Parthenon temple on the Acropolis hill, in downtown Athens on July 8, 2015. Greece's government on July 8 sharply denied a newspaper report that it was readying IOUs to pay public service pensions and salaries as the country's euro cash dries up. AFP PHOTO / ANDREAS SOLARO
gallery icon

Se billedserie

RB, 12-07-2017, kl. 21.13 Kvælende hede lukker Akropolis og andre turistmål i Athen Det var for varmt for gæster på Akropolis onsdag, og de græske myndigheder lukker stedet i de varmeste timer. Tourists visit the Parthenon temple on the Acropolis hill, in downtown Athens on July 8, 2015. Greece's government on July 8 sharply denied a newspaper report that it was readying IOUs to pay public service pensions and salaries as the country's euro cash dries up. AFP PHOTO / ANDREAS SOLARO
Foto: ANDREAS SOLARO/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyset fra Akropolis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyset fra Akropolis
Debat - 29. august 2019 kl. 07:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mads Ravn, forsknings- og samlingschef, VejleMuseerne

I dag skuer ruinerne fra Akropolis ud over nutidens forurenede Athen. Ruinerne vidner om en tabt storhedstid for mere end 2400 år siden. I Athen grundlagde man nemlig det første demokrati. Demokratiet version 1.0 var en skrøbelig undtagelse i en verdenshistorie fyldt med konger, kejsere, tyranner og diktatorer. Inden for de få århundreder det eksisterede, skabte det en hidtil uset nytænkning inden for arkitektur, filosofi, teater, matematik og videnskab.

Sparta var modpolen, et autoritært, diktatorisk styre, der ikke så med venlighed på individualister. I Sparta værdsatte man i højere grad oligarker, de få, der havde magt, og som ikke delte den. Det athenske demokrati endte med, at en stærk mand, makedoneren Philip II, indtog Athen 328 f.Kr. og indførte et autoritært styre. I perioden op til havde en gruppe populister, de såkaldte sofister sat spørgsmålstegn ved demokratiet og dets værdier. Filosoffen Sokrates blev i 399 f.Kr. dødsdømt som folkeforfører, selvom hans mission faktisk var at modsige populisterne, som man læser om i blandt andet Platons Gorgias. I Gorgias modsætter Sokrates sig hovedargument, der handler om, at alt og intet er rigtigt, hvis bare man kan overtale andre. Retorikken står altså over sandheden. Sokrates var uenig. Han fangede Gorgias i en række selvmodsigelser og konkluderende, at retorik ikke er nok; at der faktisk findes sandheder, selvom man godt kan tale dem væk ved at vinkle historien anderledes mod »alternative facts«.

Jokernes lette løsninger
Nutiden minder lidt om denne periode. Der findes igen populister, der i forklædning af jokere drejer sandheden i deres egen favør med retoriske midler og alternative facts. Som i Athen kommer jokerne med lette løsninger dækket af retorik. Populister, der spiller på angsten for minoriteter og EU, har i disse år let spil. Når sandheden slutter, er der god basis for at manipulere med alt.

The Guardians George Monbiot vurderer, at medens jokerene får vores opmærksomhed rettet mod demokratiets svagheder, EU og minoriteterne, lykkes det de selvsamme jokere at lave gigantiske skattelettelser til de rigeste. Mens offentligheden og de nationalistiske aviser, som ofte ejes af de selvsamme oligarker, er optaget af at diskutere mærkelige tweets, eller om man skal være i Europe, overser man de dereguleringer, der gør det muligt at udplyndre staternes skattesystemer. Jo svagere EU og nationale stater er, jo lettere er det for jokerne og deres bagmænd. Donald Trumps tidligere chefideolog, Steve Bannon, bekender åbenlyst, at hans mål er »deconstruction of the administrative state«.

Det er de samme nationalistiske aviser og nationale politikere, der prædiker nationalisme og sikkerhed, der er klar til at sælge fædrelandet for hurtige penge, som den østrigske vicekansler tidligere i år afsløredes i. Han sidder i Europa-Parlamentet nu - som modstander af EU.

Ifølge Monbiot har kapitalismen ændret form. Hvor det før var vigtigt med nationale stater, kommer fremtidens gigantiske indkomster fra transnationale spekulationer, opkøb og kontrol med jord og ejendomme og hvidvask af penge, hvor danske banker jo spiller en fremtrædende rolle. Også monopoltilstande på it-markedet og blind tro på nye it-systemer, der tillader naive, offentlige nedskæringer af eksempelvis Skat, gør det muligt at udnytte huller, som i Danmark. Alle disse forretningsområder fordrer mindre national kontrol og koordinering for at kunne fungere.

I dette perspektiv er oligarkerne i Sparta og demokraterne i Athen igen i kamp, ikke bare om magten men om sandheden. I denne diskussion, bør man se til ruinerne i Akropolis for at forstå, hvor skrøbelig vores demokratiske undtagelse i verdenshistorien er. Man bør især også understøtte enhver »Sokrates«, der udstiller populisternes selvmodsigelser og løgne og være på vagt mod enhver »stærk mand«, der vil rydde op. I nutidens demokrati version 2.0 er »Sokrates« de seriøse og uafhængige medier; de er i disse år under pres, økonomisk og i mange lande også politisk. Hvem de stærke mænd er, giver vel sig selv.

Sandheden og løgnene
Det samme var Carl Bernsteins hovedpointe, da han den 7. maj talte på Mediernes Årsdag i København. Han og Woodward væltede, ifølge ham selv, ikke Nixon. Sandheden og løgnene, de eksponerede, gjorde.

At pille retorikken og løgnene fra hinanden er uhyre vigtigt, ikke bare for 2400 år siden. Lykkes vi ikke med det, vil vi synke ned i en mørk tidsalder uden sammenhængskraft. Vinder vi, vil Europa fortsat bevæge sig ind i, 'broad sunlit uplands', som Churchill spåede i sin tale om fremtidens Europa under slaget om England, en tale, der jo blev til sandhed.

Samme Churchill skal også have sagt, at demokrati er den værst tænkelige styreform, bortset fra alle de andre. Han havde set lyset fra Akropolis.