28. oktober 2020
Mette Frederiksen og Stefan Löfven har mødtes tirsdag for at diskutere indsatsen mod kriminalitet.
gallery icon

Se billedserie

Mette Frederiksen og Stefan Löfven har mødtes tirsdag for at diskutere indsatsen mod kriminalitet.
Foto: Bertil Barkholt Fruelund/Tt News Agency/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukkes døren til »det svenske folkehjem«?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukkes døren til »det svenske folkehjem«?
Debat - 12. oktober 2020 kl. 13:19

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, Danmarks ambassadør i Stockholm

Hvis der er et land, som Danmark sammenligner sig med, så er det Sverige. Vi har set det her under coronakrisen, hvor den svenske smittesituation har været »breaking news« i danske medier. Det samme gør sig gældende her i Sverige, hvor man har noteret sig, at smittespredningen det seneste stykke tid nu er markant højere i Danmark end i Sverige. Smittespredningen er imidlertid også på vej op her.

Vores arbejde her på ambassaden i Stockholm består i stor udstrækning af at indhente og dele informationer om, hvordan stat, samfund og erhvervsliv håndterer og innoverer på forskellige områder. Det er alt andet lige mere relevant at få inspiration fra nogen, der ligner os meget. Men gør Sverige nu også det? Det giver en interessant analyse af udviklingen af velfærdssamfundene i Skandinavien over de seneste 60 år, som Rockwool Fonden udgav i sidste måned, svaret på. Og svaret er ja. Hovedkonklusionen er, at de tre velfærdssamfund er blevet mere ens, men med den væsentlige undtagelse, at Sverige adskiller sig fra Danmark og Norge på to parametre: Indvandringen til Sverige har været langt større, og kriminaliteten har været stigende.

Analysen indrammer de store udfordringer, som Sveriges mindretalsregering med Stefan Löfven i spidsen står over for i det tredje arbejdsår i denne valgperiode. En væsentlig leverance for regeringen er, at der i henhold til den såkaldte »Januaraftale« - som blev indgået mellem regeringspartierne Socialdemokraterne og Miljøpartiet og de borgerlige støttepartier Liberalerne og Centerpartiet - skal vedtages en ny flygtningelov inden juli 2021. En midlertidig lov fra 2016 med støtte fra de store oppositionspartier Moderaterne og Sverigedemokraterne har betydet en væsentlig stramning af den svenske indvandringspolitik. Aftalen skete med flygtningekrisen som bagtæppe. Sverige modtog hele 160.000 asylansøgere i 2015, hvilket betød, at Sverige relativt set modtog flest flygtninge i EU.

Sverige har lige siden efterkrigstiden haft den nordiske førertrøje på, hvad angår indvandring. Der var behov for udenlandsk arbejdskraft til at fortsætte væksten i den svenske industri. Det har bidraget til det svenske syn på indvandring, at indvandrerne i de første årtier havde høj beskæftigelsesgrad og bidrog positivt til svensk økonomi og samfundsudvikling. Man har flere gange, når krisen kradsede, søgt at slå en bremse i, men faktum er, at indvandringen har været stigende.

Fra 70'erne var det ikke kun arbejdskraftsindvandringen, men også et stigende antal flygtninge fra ikke-vestlige lande, som bidrog til indvandringen. Liberale familiesammenføringsregler har betydet, at Sverige i dag har omkring 1,2 mio. indvandrere med ikke-vestlig baggrund, sammenlignet med omkring 0,4 mio. i Danmark og Norge. EU-medlemskabet i 1995 og den borgerlige Reinfeldt-regerings liberalisering i 2008 af mulighederne for at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande har yderligere bidraget til en markant nettoindvandring.

Hver femte er ikke født i Sverige

Faktum er, at knap hver femte indbygger i Sverige i dag ikke er født i landet. Sveriges befolkningstal forventes at vokse med ca. tre millioner i perioden 2000-2050. Det tilsvarende tal i Danmark forventes at være en forøgelse på ca. en en million indbyggere.

Grundlaget for en ny flygtningelov er blevet forberedt af en parlamentarisk komité med deltagelse af alle Riksdagens partier. Komitéens 26 anbefalinger blev offentliggjort i starten af august. Udfordringen for statsministeren er, at mens hans eget parti siger ja tak til alle forslag, er det hård kost for regeringspartneren Miljøpartiet, som har udtalt, at man kun kan acceptere tre af forslagene og frygter, at forslagene vil føre til en inhuman indvandringspolitik.

Men det er nok volds- og bandesituationen, som udgør den største politiske udfordring for Löfven-regeringen. Diskussionen er blusset op i dette efterår, efter en 12-årig pige i august blev et tilfældigt offer for en skudepisode i en af Stockholms forstæder. Samtidig har svensk politi offentliggjort, at der lige nu er omkring 50 igangværende bandekonflikter, og at der findes omkring 40 udenlandske familiemæssige klaner i Sverige, som - efter politiets opfattelse - alene er kommet til landet med det formål at organisere og systematisere kriminalitet.

Statsministeren har haft mere end svært ved at erkende, at der muligvis er en sammenhæng mellem væksten i den grove vold og de mange nye indbyggere, som »Folkehjemmet« har skullet rumme. Da Riksdagen i starten af september havde åbningsdebat mellem partilederne, blev statsministeren konfronteret med en »Danmark/Sverige-sammenligning«. Med afsæt i den hårde dom i sagen om et svensk bandeopgør i Herlev opfordrede den borgerlige opposition Löfven til at lade sig inspirere af den danske tilgang. Moderaternes leder Ulf Kristersson inviterede statsministeren til at deltage i et forestående møde, han skulle have med den konservative leder Søren Pape Poulsen, for at lære af de danske erfaringer.

Under og efter partilederdebatten hørte man en ny tonalitet fra statsministeren. Löfven erkender nu, at en mangelfuld integration øger risikoen for de problemer, Sverige står midt i, og derfor ønsker Socialdemokraterne at omlægge flygtningepolitikken i en mere restriktiv retning. Der er mandater nok bag en stramning i Riksdagen, men der er ikke enighed inden for regeringen og dens støttepartier.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?