8. april 2020
Sammen med levende hegn udgør jord- og stendigerne et vigtigt netværk for Danmarks dyr, planter og fugle. Digerne er langstrakte levesteder for de mange arter, der har det svært i agerlandet, skriver Maria Reumert Gjerding.                                       Foto: Danmarks Naturfredningsforening
gallery icon

Se billedserie

Sammen med levende hegn udgør jord- og stendigerne et vigtigt netværk for Danmarks dyr, planter og fugle. Digerne er langstrakte levesteder for de mange arter, der har det svært i agerlandet, skriver Maria Reumert Gjerding. Foto: Danmarks Naturfredningsforening
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Levende kulturarv er truet i agerlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Levende kulturarv er truet i agerlandet
Debat - 20. februar 2020 kl. 07:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Maria Reumert Gjerding, præsident

i Danmarks Naturfredningsforening

Lige om et øjeblik. Når solen begynder at varme og naturen vågner op igen, kan man se en ilder pile hurtigt henover et gammelt stendige og en hugorme varme den vinterfrosne krop på de solvarme sten. Solen har fået fat, når man kan plukke martsvioler nok til at fylde et æggebæger og man kan høre en gulspurv synge en-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyyyv.

De helt unikke gamle jord og stendiger snor sig gennem landskaberne overalt i Danmark. Her lever markfirben og engelskgræs, sølv-potentil og hugorme, gulspurv og perikon - her er mark-krageklo, lækat, stålorme og gul snerre og blåklokker så fine, at de næsten ringer i sommervinden.

Sammen med levende hegn udgør jord- og stendigerne et vigtigt netværk for Danmarks dyr, planter og fugle. Digerne er langstrakte levesteder for de mange arter, der har det svært i agerlandet. De er små oaser, hvor dyr, planter, fugle, laver, mosser, insekter og padder kan finde helle mellem de intensivt dyrkede marker. Gamle træer og buske på de mindst ligeså gamle jord- og stendiger, gamle stynede popler, levende hegn i markskellene er sikre levesteder for arter som flagermus, padder, agerhøns, bier og de små mårdyr, lækatte og brud. Det har det været siden Svend Estridssøns tid, hvor digerne blev etableret for at skabe afgrænsning mellem de enkelte landsbysamfund og dannet skel mellem sogne.

Fjerner unikke levesteder
I dag udnytter vi så effektivt hver en kvadratmeter, hver en kvist, gren og stub, at vi fjerner de unikke levesteder, for de tusindvis af arter, vi deler landet med. På bare 10 år er antallet af arter, der er i fare for at forsvinde fordoblet, viser en ny opgørelse over Danmarks truede og sårbare arter. 4439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2262 i den tidligere vurdering fra 2010.

Forskerne bag den nye rødliste over truede arter redegør ganske præcist for, hvad der truer arterne i det dyrkede land. Her står: »Truslerne i agerlandet knytter sig særligt til gamle småbiotoper med naturlig vegetation, store sten og store træer med lang kontinuitet. Gamle træer kan udvikle sig til veterantræer med sårskader og indre hulheder og vil da være særligt værdifulde. Rydning og flisning af sådanne træer er en alvorlig trussel mod agerlandets truede arter.«

Nok beskytter Museumsloven de gamle jord- og stendiger. Men al den værdifulde vegetation, der vokser ovenpå forsvinder fordi, beskyttelsen forsvandt i 2004, da håndhævelsen af beskyttelsen blev flyttet fra Miljøministeriet til Kulturministeriet. Samtidig er efterspørgslen på flis eksploderet, fordi omstilling til flis-fyring i kraftvarmeværkerne har presset prisen på flis op. Nu kan det betale sig, at få en entreprenør til at rydde hele diger for alt, hvad der vokser. Fra den ene dag til den næste. For biodiversiteten i det åbne land er det en katastrofe. Digerne tilbyder gamle, hule træer, stynede popler, store egetræer, masser af syrener, tjørne og hyld - alle med unik soleksponering, der gavner insekter, mosser og laver.

For naturen har brug for kontinuitet og det giver digerne. Her ligger unikke frøbanker i jorden og mere end 300 forskellige arter af vilde planter vokser på de gamle diger. Det strømmer nu ind med henvendelser til os i Danmarks Naturfredningsforening fra bekymrende borgere overalt i landet, der med forfærdelse beretter om fældning af levende hegn og gamle diger. De efterlyser handling.

Det gør jeg også, og jeg opfordrer regeringen til at få beskyttet vores diger og alt det liv, der knytter sig til dem. Og her tænker jeg ikke alene på at give økonomisk støtte til at plante nyt, men til straks at sikre det bestående. Jeg tror, politikerne vil blive overrasket over den kæmpestore opbakning, de vil opleve til at sikre vores levende kulturarv. Jeg kan love, at vi i Danmarks Naturfredningsforening vil støtte op, så alle kan plukke martsvioler, mens den smukke syvsanger synger: En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyyyv. Lige om et øjeblik.