15. november 2019
Køer er jo, som de fleste af os er blevet opmærksomme på, lidt af en udfordring for klimaet, da de udleder metan og kræver store arealer, enten til foder eller til at græsse på. Så hvis græsset kan udnyttes på en anden måde, er det en interessant klimaløsning.                                                                                                           Foto: Agnete Vistar
gallery icon

Se billedserie

Køer er jo, som de fleste af os er blevet opmærksomme på, lidt af en udfordring for klimaet, da de udleder metan og kræver store arealer, enten til foder eller til at græsse på. Så hvis græsset kan udnyttes på en anden måde, er det en interessant klimaløsning. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landbrugets klimamål kræver nytænkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbrugets klimamål kræver nytænkning
Debat - 14. oktober 2019 kl. 14:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Kicki Pauline Møs og Marie-Louise Boisen Lendal

Når snakken hen over middagsbordet falder på bæredygtighed og landbrug, så kommer det tit til at handle om den bøvsende ko, veganerbølgen og måske om, hvorvidt man skal spise konventionelt eller økologisk. Særligt diskussionen om økologiske eller konventionelle produkter har længe delt vandene. Men når vi snakker klima, er denne polariserende opdeling af produktionsformer så overhovedet relevant?

Tager man f.eks. et kig på Klimarådets og universiteternes anbefalinger om klimaneutralt landbrug, så berører det stort set ikke spørgsmålet om »økologi vs. konventionelt«. Anbefalingerne fokuserer derimod på helt andre ting. Her er de største udfordringer og vigtigste indsatsområder for landbruget, at man ophører med at dyrke såkaldte »lavbundsjorder«, at man investerer i klima- og miljøteknologier som f.eks. biogas, og at vi reducerer antallet af landbrugsdyr. Ingen af disse tre tiltag handler altså om, at de fødevarer, der produceres, skal være økologiske eller ej.

Men hvad er det så helt konkret, der har potentialet til at kunne skabe et klimaneutralt landbrug? Her kommer en kort forklaring af de vigtigste tiltag:

Moser er gode for klimaet
Hvad er lavbundsjorder, og hvorfor er de så problematiske? Lavbundsjorder er moser og andre våde jorder, som er blevet drænet, så jorderne bliver tørre, og der kan dyrkes landbrug på dem. De fylder kun ca. to procent af Danmarks areal, men alene driften på disse drænede vådområder udleder så mange drivhusgasser, at det udgør hele 30 procent af landbrugets udledninger, hvilket svarer til syv procent af Danmarks totale drivhusgasemissioner! Mere våd jord er med andre ord godt for klimaet.

De øvrige anbefalinger fra Klimarådet handler om at investere i miljø- og klimateknologier. Det er f.eks. biogasanlæg og løsninger, som gør, at gylle fra grise og køer forurener mindre. Derfor er det ærgerligt, at man indimellem kan se stor modstand mod biogasanlæggene. Lidt ligesom med vindmøller, der er modstand mod at rejse »i min baghave«, så er biogasanlæggene heller ikke særligt populære. Dette er en skam for både klimaet, miljøet og biodiversiteten. Biogas kan nemlig hjælpe med at sænke forureningen fra landbruget og kan til en vis grad afhjælpe drivhusgasudledningen ved at producere gas, der kan bruges til energiformål.

Udover biogas er der også andre helt nye teknologier på vej, som gør, at vi kan dyrke markerne mere bæredygtigt. Der er f.eks. et spændende nyt projekt, som hedder SkyClean, der kombinerer flybrændstof, strøm fra vindmøller og landbrugsproduktion. Gennem samarbejde mellem flyindustrien og landbruget kan man udnytte ressourcerne mere effektivt. På den måde tabes der mindre kulstof til atmosfæren samtidig med, at der produceres flybrændstof. Det er en smart tanke, som binder land og by bedre sammen. Forestil dig, at det er halmen på markerne og strømmen fra vindmøllerne, som giver brændstof til flyveren!

SkyClean er en helt ny teknologi, som det stadig kræver flere ressourcer at udforske, men det er et godt eksempel på, at landbrugsproduktionen er mere end bare fødevarer; den kan også lave energi til os, som kan bruges i den grønne omstilling.

Græs er godt
Et andet projekt med klimavenligt potentiale handler om græsmarker. De kan som udgangspunkt ikke bruges til meget andet end foder til køer. Heldigvis arbejdes der i øjeblikket meget med en alternativ udnyttelse af græsset via en proces, der med et fint ord kendes som »bioraffinering«. Det handler om, at man med ny teknologi kan udvinde næringsstofferne fra græs, og produktet kan så enten bruges til dyrefoder eller mad til mennesker.

Men hvorfor er det overhovedet relevant? Det er det, fordi græs er en meget bæredygtig afgrøde. Græsplanter er nemlig flerårige, hvilket betyder, at de ikke skal sås hvert år. Det giver stærke planter med dybe rødder, som vokser hurtigt og effektivt, og desuden tilbageholder store mængder næring og vand. Det er derfor en gevinst for både miljøet og klimaet med flere flerårige græsmarker, som passer på vandmiljøet og binder klimagasser.

Derfor er denne bioraffineringsteknologi meget interessant, da det kan betyde, at landmændene nu får helt nye muligheder med deres græsmarker i stedet for bare at bruge det til foder til køer. Køer er jo, som de fleste af os er blevet opmærksomme på, lidt af en udfordring for klimaet, da de udleder metan og kræver store arealer, enten til foder eller til at græsse på. Så hvis græsset kan udnyttes på en anden måde, er det en interessant klimaløsning.

Vejen til en klimavenlig fødevareproduktion handler derfor ikke i så høj grad om, hvorvidt det du lægger på tallerkenen, er økologisk eller konventionelt produceret. Hvis man vil gøre noget godt for klimaet med sine madvaner, er det langt vigtigere at købe mindre kød og mere plantebaseret. Men den helt afgørende faktor er, at vi som samfund sætter fokus på de store klimasyndere i landbruget generelt og gør noget ved dem. De er dog desværre knap se kendte og knap så »sexede«. Hvem havde f.eks. troet, at moser og ådale var et stort klimaproblem? Eller at en smartere udnyttelse af græs potentielt kunne være en af de vigtigste løsninger?

Global, grøn dagsorden
Vi er i en situation, hvor vi alle sammen må blive ved med at opfordre politikerne til at sætte ind de rigtige steder og træffe de afgørende beslutninger på klimaets vegne. Det er nødvendigt, hvis dansk landbrug skal nå at blive klimaneutralt inden 2050, men også i allerhøjeste grad, hvis Danmark skal være med til at sætte en global, grøn dagsorden.