19. februar 2020
Hvis Fredensborg Kommune vil skabe de bedste betingelser for børnefamilierne, må de ligesom deres søster kommuner også yde tilskud til de familier, der ønsker at gå hjemme med deres børn, skriver Manja Holmelund.













Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Hvis Fredensborg Kommune vil skabe de bedste betingelser for børnefamilierne, må de ligesom deres søster kommuner også yde tilskud til de familier, der ønsker at gå hjemme med deres børn, skriver Manja Holmelund. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad pengene følge barnet frem for institutionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad pengene følge barnet frem for institutionerne
Opdateret 30. januar 2020 kl. 13:17
Debat - 30. januar 2020 kl. 10:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Manja Holmelund Teglgårdsvej 339, st. mf. Humlebæk

Hvis Fredensborg Kommune vil skabe de bedste betingelser for børnefamilierne, må de ligesom deres søster- kommuner også yde tilskud til de familier, der ønsker at gå hjemme med deres børn. Vi får børn for at bruge tid sammen med dem. Men som det er nu, har vi som forældre ikke et reelt valg om, hvorvidt vi vil sende vores børn i institution de fleste af døgnets lyse timer eller ej. Det er for mig at se en subtil form for tvangsinstitutionalisering.

Et økonomisk tilskud svarende til hvad de omkringliggende kommuner giver, og som ikke blot gælder børn op til halvandet år, men også omfatter aldersgruppen fra 0-5 år, vil åbne op for flere valgmuligheder for familierne, så de kan vælge det, der er bedst for dem. Det er et vigtigt signal at sende til de familier, der ønsker at flytte hertil, som bor her i forvejen, eller som overvejer at flytte herfra.

Vi, der kæmper for denne tilskudsordning, mener ikke, at den nuværende beslutning om tilskud til børn kun skal omfatte børn op til halvandet år, med en maks. varighed på 24 uger og med en meget lav sats som vedtaget. Det er blot at forlænge barslen med nogle uger. Man kunne fristes til at spørge, hvad kommunen er så bange for ved dette tilskud? Jeg tror, det handler om institutionaliseringens selvfølgelighed:

Vi er bekymrede
Vi har en hegemonisk forestilling i Danmark om, at børn skal »socialiseres« og »stimuleres«, og at dette kun kan foregå inden for en institutionel ramme varetaget af professionelle. Vi er bekymrede for, om forældre er tilstrækkelige til at varetage denne »opgave«. En bekymring skabt af politiske diskurser i løbet af de sidste 50 år, og som nu er blevet en integreret del af vores kultur. Forældre er blevet så disciplinerede, at de slet ikke sår tvivl om det modsatte - om børn egentlig udvikler sig optimalt, hvis de går i institution?

Det har aldrig været børns behov at komme i institution. Det er til gengæld arbejdsmarkedets behov, og vi skal passe på med at blande de to modpoler sammen. Sammenblandingen er desværre allerede sket i det øjeblik, vi projicerer arbejdsmarkedets behov over på barnet og bilder os ind, at det mest ansvarlige er at adskille det fra dets forælder og sende det i institution, hvis det skal udvikle sig optimalt. Vi er så indhyllet af denne normative forståelse, at vi har købt præmissen uden at blinke, og vi har glemt at lytte til alle de fagfolk der slår alarm om stigende mistrivsel hos børn og unge, eller blot at forholde os til hvad grundlæggende udviklingspsykologi fortæller os.

Fundament for alt
De første år af barnets liv er fundamentet for alt senere i dets liv, og barnets største behov er tryghed, kærlighed og stabile omsorgspersoner som de er trygt tilknyttet. Men intet af dette rimer på institution. Det er blevet kaldt et socialt eksperiment, når vi adskiller barnet fra dets forælder i en meget tidlig alder, hvor barnet ikke forstår, at mor og far kommer igen, men i stedet tror, det er blevet forladt.

Børn lærer at regulere deres følelser og indgå i sociale fællesskaber, når de spejler sig i modne voksne, og stabile omsorgspersoner er altafgørende for en tryg tilknytning. Men vi har en opfattelse af, at socialisering og stimulering sker ved, at en flok børn stuves sammen på meget lidt plads med få ustabile professionelle omsorgspersoner. Men børns socialiseringsevne handler i høj grad om, hvor meget tid de bruger sammen med modne voksne, ikke hvor meget tid de bruger sammen med jævnaldrende umodne børn.

Vi er født sociale flokdyr, det er ikke noget vi bliver. Vi kan derimod blive asociale, det er noget vi kan tillære os. Og med tanke på de tv-dokumentarer og adskillige vidnesbyrd, der har vist os, hvor lidt voksenkontakt børn får i institutioner til daglig, ja, så er der en reel fare for at blive asocial af at komme i institution og ende sin dag med en ubehagelig blanding af over- og understimulering. Det giver sig selv, at det afføder psykiske konsekvenser. Det er et socialt eksperiment, som gavner arbejdsmarkedet, men som vi begynder at ane konsekvenserne af. Børnene har sagt nej tak, men det overhøres af vores kultur. De familier, der ikke ønsker at være en del af dette eksperiment, skal have mulighed for at sige nej tak.

Jeg håber inderligt, at Fredensborg Kommune vil inkludere alle kommunens småbørnsfamilier og skabe de bedste betingelser for dem.