14. april 2021
Sarah Everard var en af os. Kvinder, der bare gerne vil være i fred. Kvinder, der gerne vil kunne gå hjem fra en veninde, efter det er blevet mørkt - uden at blive overfaldet og myrdet, skriver Regitze H. Sancoeur. På billedet ses en sørgende ved et mindested på Clapham Common Bandstand, hvor den 33-årige Sarah Everard blev bortført i den britiske hovedstad. 

Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Sarah Everard var en af os. Kvinder, der bare gerne vil være i fred. Kvinder, der gerne vil kunne gå hjem fra en veninde, efter det er blevet mørkt - uden at blive overfaldet og myrdet, skriver Regitze H. Sancoeur. På billedet ses en sørgende ved et mindested på Clapham Common Bandstand, hvor den 33-årige Sarah Everard blev bortført i den britiske hovedstad. Foto: Scanpix
Foto: Kim Amlod/Henry Nicholls/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os snakke lidt om overfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os snakke lidt om overfald
Debat - 08. april 2021 kl. 14:47

Af Regitze H. Sancoeur
Østre Ringvej 11A, 1. th., Næstved Jurastuderende, byrådskandidat (K)

Ligestillingsdebatten er for længst kørt af sporet. Det er på tide, at vi taler om ligeværd.

Måske synes du, at det hele er blevet lidt skingert. Måske er du en af dem, der tænker, »må man da heller ikke noget længere?«. Jo, det må du! Der er heldigvis rigtigt mange ting, du gerne må. Hvad du ikke må, er at tro, at du er bedre, eller andre er dårligere, baseret på køn. Mænd og kvinder er lige meget værd. Dermed ikke sagt, at vi ikke også er forskellige, for det er vi, og det er vi også nødt til at italesætte. For det er netop vores forskellighed, der gør, at kvinder oftere er ofre for voldelige overgreb. Vores synlige og smertelige offerstatus.

Sarah Everard var en af os. Kvinder, der bare gerne vil være i fred. Kvinder, der gerne vil kunne gå hjem fra en veninde, efter det er blevet mørkt - uden at blive overfaldet og myrdet. Jo mere, der kommer frem om Sarahs endeligt en kolde vinteraften i London, desto mere hjerteskærende bliver fortællingen. Måske tænker du: Hvad har en sag i England med os at gøre? Alt. Den har alt med os at gøre.

De fleste af os forestiller os nok ikke, at vores død kommer til at sætte noget synderligt aftryk på verden. Vi er heldige, hvis vores liv gør det. Havde du spurgt Sarah selv, havde hun nok heller ikke forestillet sig, at hendes alt for tidlige død skulle blive markeret med mere end en lille spalte i avisen under afsnittet »krimi«. Men Sarahs død har sat rystelser i gang gennem ikke bare Storbritannien men hele verden. Det skyldes, at vi alle har frygtet at blive Sarah. At gå fredeligt hjem kun for at blive brutalt overfaldet.

Spørg din mor eller søster
Hvis du ikke tror mig, så spørg din veninde, søster eller mor, om de er bange for at gå hjem alene, når det er mørkt. Det behøver du dog sandsynligvis ikke. Chancen for at du selv på et tidspunkt har fulgt nogen hjem, bedt dem sende en SMS, bestilt dem en taxa eller tilbudt dem at overnatte, er nemlig overhængende. Accepten af at det er farligt at gå alene, især som kvinde, er overvældende. Det er noget, næsten alle ved, og som bliver betragtet som et vilkår, fordi vi ser på kvinder som oplagte ofre. Fordi kvinder er svage, og mænd er stærke, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Eller er der?

Lad mig med det samme sige, at jeg udmærket er klar over, at langt de fleste mænd er gode mennesker. Når vi så alligevel er nødt til at have den her snak, så er det, fordi de få fylder mere end de mange. Og der er ikke ret meget, vi som kvinder kan gøre ved det. Hvis du ikke tror mig, så vend tilbage til den første linje i denne tekst og spørg dig selv, hvor du sidst har smågrinet lidt af en feminist? Det er der lidt for mange af os, der har. Hvorfor er forståeligt: De mange vigtige pointer er nemlig for længst druknet i kønsidentitet, kvindekvoter og mande-fri-zoner, men der er en masse gode pointer, og det er dem, vi skal tale om, blandt andet: Ligeværd. Mænd og kvinder er lige meget værd, og det skal afspejles i samfundets håndtering, prioritering og præventive tiltag af sager.

For det, der skete med Sarah, er ikke unikt. Langt fra. For nogle år siden var det en sag i Korsør om en ung pige ved navn Emilie Meng. Blot få uger inden mordet på Sarah var en kvinde ved at blive overfaldet i Bruxelles, da hun slap fra overfaldsmanden og alarmerede politiet. Hos politiet fik hun dog den besked, at de ikke kunne hjælpe, da de havde for lidt ressourcer. Kvinden gav dog ikke op. Hun larmede og larmede og har nu sat gang i en lavine, der er med til at bære Sarahs tragiske død frem i lyset, så den ikke blot bliver glemt i en krimispalte i et dagblad.

I Bruxelles har man nu taget initiativer til at få kvinder til føle sig mere trygge. Der er sat mere lys op, der er indsat flere patruljer, og der er i parker sat vejledning op om, hvor man kan søge hjælp. Alt sammen gode initiativer, der kan kopieres. Det behøver ikke at være en stor landsdækkende indsats. Det er noget, vi kan begynde på lige her i vores egen kommune. Og det skal vi, for trygheden ved at færdes er essentiel for vores små provinssamfund, der alligevel er så store, at de færreste af os ved, hvem der følger efter os hjem. De fleste har prøvet at møde en fremmed, blive fulgt af en fremmed, som regel ved et tilfælde, og tænke ved os selv: »Er det nu, jeg skal sætte i løb? Hvis jeg gør det, og han også gør, så ved jeg først rigtigt, at han er efter mig, og jeg har ikke sko på til at kunne løbe fra ham.«

Nu tænker du måske igen, at jeg er på vildspor, for vi må da have bedre forhold i Danmark end i Storbritannien. Der må jeg skuffe dig. Vi ligner vores forbundsfæller mistænkeligt. Vi har den samme prioritering i anmeldte sager, det samme offersyn på kvinder, der går alene hjem, og det er derfor også netop de samme tiltag, der kan gøre det sikkert for kvinder her at færdes - uanset tidspunkt. Så måske synes du, det er blevet lidt skingert det hele, men mon ikke enhver kan blive lidt hysterisk af konstant at føle sig utryg uden at blive taget alvorligt og uden at kunne hente hjælp? Hvis det skal blive mindre »skingert«, så må vi gøre noget ved det.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?