17. september 2019
Billedvæggen med 52 miljøvenner i alle aldre hænger på Hillerød Bibliotek.                                                                                                             Foto: Linnea Andersen
gallery icon

Se billedserie

Billedvæggen med 52 miljøvenner i alle aldre hænger på Hillerød Bibliotek. Foto: Linnea Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os hylde begejstringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os hylde begejstringen
Debat - 11. marts 2019 kl. 12:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Grøn omstilling

Af Linnea Andersen

Grundtvigs Højskole
Det kan virke urimeligt, at vi som forbrugere skal bære hele ansvaret for den grønne omstilling: Virksomheder forurener selvsagt langt mere end individet. Danmark er et lille land i det store verdensbillede. Og i øvrigt er forskerne og teknologien også på vej med løsningerne, satser vi på. Betyder det, at vi ikke hver især bør og kan tage et ansvar for vores planet?

Det er uhyre svært at tale om klimaet. Er man veganer og holdt op med at flyve på ferie, så bliver man hurtigt stemplet som »hellig«. Og det er nemt som klimavenlig konsument at spørge andre: Hvad gør du egentlig selv?

Jeg har sammen med to andre elever startet et projekt ved navn »Mine små grønne skridt«. Vi har fotograferet og interviewet forskellige borgere fra Hillerød om de små ændringer, de har gjort i deres hverdag for klimaets skyld. Det er endt med en billedvæg af 52 personer i alle aldre og en masse opslag i vores Facebook-gruppe af samme navn.

Anna-Marie forsøger at minimere sit madspild, Esther sorterer sit affald, Birrit tager altid cyklen, og Vincent cykler i vuggestue. Trine ødelægger den gode stemning ved at bringe klimarealiteterne på banen, Frederikke bruger hverken plasticsugerør eller papirservietter, og Dorthe husker en mulepose, hver gang hun skal ud og handle.

At dele alle disse hverdagsgerninger virker til at have startet en livlig debat om, hvem der har ansvaret, og om de små, grønne skridt, som vi har valgt at hylde, overhovedet nytter. Det vil jeg stå fast på, at de gør.

Men belaster en mulepose ikke miljøet mere end plasticposer? Og hvordan skal et enkelt besparet plastiksugerør om dagen dog gøre en forskel? Det er svært at navigere i, hvad der er det mest bæredygtige valg, og netop derfor er der behov for at vi hylder, at vi er parate til at ændre vores hverdag.

Det er virkelig sejt, at der er så mange mennesker, som tør lidt efter lidt at give slip på det luksuriøse, uoplyste forbrugerliv. Jeg tror i sidste ende på, at det er langt mere skadeligt, at vi kvæler begejstringen for den grønne omstilling, end at den mulepose har forurenet.

Bakker vi hinanden op, er det nemmere at stå med en håbefuld følelse af, at vi godt kan ændre verden. Planeten behøver ikke at gå under. Vi som forbrugere er en del af løsningen. Og jeg vil mene, at vi har del i, at klimaet er kommet på den politiske dagsorden, hvorfor vi til valget kan vælge politikere ind, som er klar til at tage de store, grønne skridt.