14. april 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os fortsætte med at bruge vores held fornuftigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os fortsætte med at bruge vores held fornuftigt
Debat - 03. april 2021 kl. 14:13

Af Erik Kruse Sørensen
Stationsvej 13, Holmegaard

Under en af sine rejser i Canada spurgte Knud Rasmussen en inuit-shaman, hvad man troede på her i disse egne - og fik svaret: »Vi tror ikke, vi frygter«.

Frygt er et beredskab mod mulig sorg, på grund af uforudsete ulykker.

Både religion og videnskab begynder med frygt. Rigtigt håndteret leder frygten for det frygtelige til viden og måske videre til visdom.

Frygt er afledt af vores livsdrift, den grundfølelse, som leder os mod at tilfredsstille basale behov for mad, varme og sex. Frygt for det ukendte og måske truende er en livsbefordrende følelse, både psykologisk og biologisk set. Frygt gør, at man ser det, man har brug for at se - og indse.

Ordene visdom, viden og vid har - ligesom ordet bevidsthed - rod i verbet »at se«. Bevidsthed er indsigt i, at man har viden.

Visdom er en evne til at dømme mellem relevant viden og irrelevant viden. Hvis man har dømmekraft, har man magt over, hvad man ved og kan.

Angst er en helt anden følelse end frygt, den er ukontrolleret ubehag over for det, man ikke er i stand til at se og indse. Angst er en art sorg og fører måske ligefrem til panik. Man kender ikke troldens navn og kan derfor ikke få krammet på ham.

Angst viser sig f.eks. i konspirationsteorier, som hævder, at Covid-19 slet ikke eksisterer - at vaccinering er et komplot, som skal gøre alle de andre tåbelige får til stats-slaver - eller at mennesker aldrig har gået på Månen.

Ikke helt forgæves
Det p.t. mest påtrængende samfundsproblem er selvfølgelig den grasserende pandemi. Hvis nationen skulle gå hen og blive visere af den oplevelse, så har udgifter, ulejlighed, død og lidelse ikke været helt forgæves.

I 2020 lærte danskerne hurtigt troldens navn at kende og viste sig at være mærkværdigt krisebevidste. Det var vel ikke ligefrem Holger Danske, som vågnede, men det er påfaldende, at man her i landet, hvor pandemier har været ukendte i mere end 100 år, var i stand til at omstille sig så hurtigt til en ny situation.

Indtil videre ser det ud, som om danskerne har formået at følge en midterkurs mellem statsligt regelrytteri og selvisk individualisme. Alt i alt har de vist sig som gode landsmænd, været hensynsfulde mod samfundets svage og udvist »samfundssind«.

Vi må lære at leve med covid-virusset i lang tid endnu, men hvor længe er der ingen, som ved. Vi er slet ikke ved enden på begyndelsen, for nu at låne et udtryk af Winston Churchill.

Men hvad kan der vel ske med vores kultur på den anden side af den aktuelle krise efter en væsentlig del af befolkningen er vaccineret/immuniseret, hvilket burde være fuldført omkring midsommer?

n Vi siger farvel til håndtrykket, en social gestus med sammensat betydning. Man viser, at man ikke har våben i hånd og tester samtidig hinandens velbefindende - og giver håndslag på aftaler.

n Håndtryk er en smittekilde af format og bliver ikke savnet, i hvert fald ikke af mig. Der findes andre måder at vise nærvær og høflighed på, f.eks. den indiske - man samler hænderne foran brystet og bukker let for den, man hilser på.

n Vi siger goodbye til det californiske kram - nok med en blanding af sorg og lettelse.

n Vi siger goddag til mundbind som fornuftig foranstaltning i det offentlige rum.

n Afspritning af hænder og bevidsthed om smitte i udåndingens aerosoler og snaskede »kontaktflader« er kommet for at blive i lang tid.

n Der er opstået nye måder at bevæge sig på i det offentlige rum. Vi har lært at forsøge at praktisere social distance.

n Vaccinepas bliver som bekendt en betingelse for at deltage i sociale aktiviteter, ved ansættelse på en virksomhed - eller ved dating ...

De mentale følger
Hvad med de mentale følger af pandemien?

De er alvorlige. Særligt for alle unge, som fik sat deres uddannelse og socialisering på stand-by i mere end et år. Man kan ikke blive menneske på egen hånd, ligegyldigt hvor kærlig en familie man vokser op i, eller hvor tyk en internetforbindelse man har.

En del af os ældre har kedet os måsen ud af bukserne og været jævnt nedtrykte under nedlukningerne. De kontaktstærke har formået at holde forbindelsen med omverdenen - andre er blevet mere isolerede.

Hvad er tabt, og hvad er vundet?

Vi har mistet mange, som kunne have haft gode år blandt os. Krisen har kostet landet dyrt i penge og mentale ressourcer. Erhvervsdrivende har med god grund været desperate. Nogle har heldigvis formået at opfinde nye måder at handle på.

Danskerne lærte, at når det gælder, kan de være kreative og forvandle ulykke til betinget lykke. Kreativitet åbner for, at noget godt kan ske.

Man kan have et begrundet håb om, at nationen har vundet en dosis visdom - fordi vi her i landet har brugt vores frygt for det frygtelige på en fornuftig og menneskelig måde.

Og så har vi været heldige.
Lad os endelig fortsætte med at bruge vores held fornuftigt.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?