22. september 2020
Min reaktion er præget af, at jeg levende kan sætte mig i de fritstillede chefers sted (på billedet Lars Findsen).  Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at uanset hvad, har de aldrig haft forsættet til at skade Danmark, skriver Hans Jørgen Bonnichsen. På det store billede ses  Forsvarets bygninger på Kastellet i København, hvor også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder til. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Min reaktion er præget af, at jeg levende kan sætte mig i de fritstillede chefers sted (på billedet Lars Findsen). Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at uanset hvad, har de aldrig haft forsættet til at skade Danmark, skriver Hans Jørgen Bonnichsen. På det store billede ses Forsvarets bygninger på Kastellet i København, hvor også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder til. Foto: Scanpix
Foto: Rikke Lund Kristensen/Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad en hurtig og uvildig undersøgelse afgøre sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad en hurtig og uvildig undersøgelse afgøre sagen
Debat - 27. august 2020 kl. 12:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hans Jørgen Bonnichsen, forfatter, foredragsholder og tidligere chefkriminalinspektør i PET

De er vores statsautoriserede lovbrydere. De må stjæle, snyde og lyve sig til enhver information i udlandet, der kan tjene Danmarks ve og vel. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er vores spioner, Danmarks svar på CIA og MI6.

Jeg ved fra mit ni års samarbejde med dem, at de udfører et risikofyldt, men blændende godt stykke arbejde. En organisation, hvor jeg mødte dygtige og engagerede medarbejder med en høj etik og moral, der arbejdede solidt for Danmarks sikkerhed.

De er aktuelt en tjeneste, der af Tilsynet for Efterretningstjenester (TET) er under hård beskyldning for indadtil og ulovligt at bruge, ja, netop løgn, hemmeligholdelse og ulovlig deling af data på danske statsborgere. Fire chefer er frit stillet. En historisk skandale.

Men jeg har valgt at trække vejret dybt, inden jeg hopper til en konklusion. Ingen er skyldige i dette land uden en fældende dom.

Min reaktion er præget af, at jeg levende kan sætte mig i de fritstillede chefers sted. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at uanset hvad, og vel tværtimod, har de aldrig haft forsættet til at skade Danmark.

Men jeg erkender sammen med filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855), at der er megen forførelse og forbandelser i det hemmelige. Begrebet har en række forunderlige og foruroligende betydninger og egenskaber.

Det er en viden, jeg første gang høstede, da jeg 70'erne var efterforsker for en kommissionsdomstol, der i den såkaldte »Hetler-sag« netop undersøgte Forsvarets Efterretningstjeneste for eventuelle ulovlige registreringer af danske statsborgere. Jeg oplevede da, hvorledes nogle medarbejdere i FE forvaltede »det hemmelige«, så det blev en forbandelse, ofte forført af en uklar lovgivning og en manglende kontrol, men hvor de ansvarlige politikere fik travlt ved håndvasken.

Erfaringerne blev befæstet gennem mit ni års virke for PET. De blev også beskyldt for urent trav med ulovlige registreringer. Det medførte en undersøgelse, der strakte sig over 10 forbandede år og en 16-binds beretning på over 4600 sider, der fastslog, »at skiftende justitsministre fastholdt udadtil, at PET overholdt registreringsregler, men indadtil pålagde PET noget andet«.

Der blev fra arbejdsgiveren ført et dobbelspil, hvor man udadtil fastholdt regeringserklæringen om, at ingen længere måtte registeres alene på grund af politiske aktiviteter, mens man i hemmelighed gjorde det modsatte. Embedsmændene blev skudt i front.

Giver prestige og magt
Jeg ved, at når man forvalter, vel også som minister, det hemmelige, føler man, at man er noget særligt. Det giver prestige og magt. Magten kan løbe af med en og være ødelæggende for ens organisation og dens virke, og når man samtidig arbejder for »fædrelandets ve og vel« og dermed i »en højere sags tjeneste«, ja, for »din og min sikkerhed«, føler man måske, at man ikke behøver at rutte med sandheden for at beskytte ens kilder, samarbejdspartnere og egen position. Ikke alle - og da slet ikke dem, der aldrig har være på »slagmarken«, skal have indsigt i de midler og metoder, der bruges for at værne om statens sikkerhed. Netop sådanne følelser og fristelser kræver et strengt kontrolapparat.

Bemærk, at det er en eller flere whist- leblowere, der initierede sagen her og ikke Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det er måske mere arbejdsgiveren end medarbejderne, der er modstander af, at selv kontrolmyndigheder får indsigt? Det er en historisk kendsgerning, at den kraftigste modstand mod den allerførste kontrol med efterretningstjenesterne - Wamberg-udvalget - fandtes i ministeriernes departementer og blev betragtet »som en utidig indblanding i interne forhold, der bedst unddroges andres kontrol«.

Jeg ved også, hvor megen magt, også for en forsvars- såvel som justitsminister, der ligger i at bestyre det hemmelige, men det er betroet magt, og det skal forvaltes med den største varsomhed, så det ikke bliver et magtmiddel til at styrke sit eget image eller undertrykke andre med, eller til at bruges som forsvar til at skjule fejl og magtmisbrug. For at forebygge og modvirke dette, kræver det mod og medansvar fra vores lovgivere til at etablere et effektivt tilsyn med tjenesterne.

Da PET- og FE-loven i 2015 skulle formuleres, påpegede jeg dette faktum i interviews og kronikker og ved en offentlig høring for Retsudvalget. Men desværre uden resultat. TET blev dog en kendsgerning, men en vagthund uden tænder. Folketinget mistede en enestående mulighed for at gennemføre en lovgivning med effektive kontrolforanstaltning, præcis det, som tilsynet nu efterlyser. Ret så hykleriske står de samme politikere nu i kø for at skærpe tilsynet.

En effektiv kontrol er ganske enkelt garantien for, at »demokratiets spilleregler« overholdes, men også, at det for de respektive tjenester ikke alene er disciplinerende og kvalificerende, men også et bolværk mod uberettigede anklager mod organisationens medarbejdere.

Men lad nu en uvildig og hurtig undersøgelse afgøre skyld eller ikke. Og kære lovgivere, påtag jer nu ansvaret for at etablere et sikkert arbejdsmiljø for de ansatte i FE gennem relevant og effektiv kontrolforanstaltning. Et miljø, hvor man ikke kan forføres og så senere forbandes af en ministers mere eller mindre udtrykte ønsker og stiltiende accept af tvivlsomme metoder.

Har debatten om sexisme taget overhånd?