28. marts 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad børnene komme hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad børnene komme hjem
Debat - 10. marts 2020 kl. 14:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flygtningebørn

Af Kim Greiner Kimmerslevvej 24, Borup

Det er hjerteskærende at høre og læse beretninger fra flygtningelejrene i Syrien, hvor danske børn sidder som fanger, fordi deres forældre havde tilsluttet sig IS. Der er noget helt grundlæggende forkert i, at børn skal undgælde for deres forældres synder. Sådan fungerer det i Nordkorea, men der er forhåbentlig en kæmpe forskel på Nordkorea og Danmark.

Begrundelsen for at lukke øjnene og lade som ingenting er, at hvis de danske børn kommer hjem til Danmark, så har forældrene ret til familiesammenføring. Sådan er loven lige nu, men love kan da laves om, og det kan ikke gå hurtigt nok. Faktisk burde de forældre, der også er danske statsborgere, hentes hjem til retsforfølgelse i Danmark. Her har vi forhåbentlig retfærdige retssager, hvor de anklagede har mulighed for at forsvare sig. Hvis ikke, så er det også nordkoreansk politik.

I øvrigt er det da højst umoralsk at lade et andet land hænge på vores statsborgeres udskejelser.

Men først og fremmest skal børnene ud af fangelejrene og hjem til deres fædreland. Hvis forældre ikke passer deres børn ordentligt her i Danmark, så bliver børnene tvangsfjernet og måske bortadopteret. Det samme kan man gøre med flygtningebørnene.

Nu må børnenes statsminister træde i karakter og se stort på, hvad Pia Kjærsgård med flere ellers går og mener.

Samtidig med, at loven om familiesammenføring får tilføjet en ekstra paragraf om flygtningebørn, så drop også lige den tåbelige håndtrykslov. Lige nu får vi tudet ørerne fulde om, at vi ikke skal give håndtryk, og så står der i loven, at nye danskere skal give håndtryk, enten de vil det eller ej.