17. januar 2021
Styrken i andelsvirksomhederne præger ikke kun de brugerejede butikker og landbrugets producentejede andelsvirksomheder som Arla, Danish Crown og DLG. De medarbejderejede virksomheder har vist sig økonomisk stabile og sågar mere produktive, skriver Bertel Haarder.                                               Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Styrken i andelsvirksomhederne præger ikke kun de brugerejede butikker og landbrugets producentejede andelsvirksomheder som Arla, Danish Crown og DLG. De medarbejderejede virksomheder har vist sig økonomisk stabile og sågar mere produktive, skriver Bertel Haarder. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad andelstanken blomstre op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad andelstanken blomstre op igen
Debat - 21. december 2020 kl. 12:41

Af Bertel Haarder, MF (V)

Min farfar fortalte, hvordan han og de andre bønder på Ølgod-egnen var i lommen på købmændene og opkøberne, indtil de slog sig sammen i andelsforetagender og blev medejere af den produktion og handel, de var afhængige af. Min fars søster blev første kvindelige brugsuddeler i Vestjylland. To kusiner og en fætter blev ligeledes brugsuddelere. Og i mit hjem på højskolen i Rønshoved var Brugsen nærmeste nabo. Den aftog endog de æg, jeg fik af mine 70-80 brune italienere!

Jeg er et barn af den andelsbevægelse, der efter 1882 bredte sig eksplosivt over hele landet og forøgede både kvaliteten og produktionen af de forædlede landbrugsprodukter.

Det var ikke tilfældigt, at de danske minkskind var verdens bedste og dyreste - så længe, det varede. Det var igen et resultat af andelsbevægelsen, hvor man deler viden og hjælper hinanden i stedet for at holde fiduserne for sig selv.

Styrken i andelsvirksomhederne præger ikke kun de brugerejede butikker og landbrugets producent- ejede andelsvirksomheder som Arla, Danish Crown og DLG. De medarbejderejede virksomheder har vist sig økonomisk stabile og sågar mere produktive.

Højere produktivitet
I bogen »Medejer« af Andreas Pinstrup Jørgensen dokumenteres det med udgangspunkt i studier fra Harvard University og London School of Economics, at sådanne virksomheder i gennemsnit har op mod to-fire procent højere produktivitet end virksomheder, hvor medarbejderne ikke er medejere.

Herhjemme har en forskergruppe fra CBS påvist de samme tendenser blandt demokratisk ejede banker, der har haft mindre negative udsving og tab end andre banker i det meste af Europa. Det drejer sig om institutioner som f.eks. de danske sparekasser og den danske realkredit-gigant Nykredit.

Historien er jo ikke slut, heller ikke, når det gælder andelstanken. Mange butikker, der drejer nøglen om, kunne måske genopstå og klare sig gennem forbruger-medejerskab.

En af Danmarks største dagligvarekoncerner Dagrofa så for nogle år siden en mulighed i borgerprojekter, hvor de lokale kunne købe andele i en butik og derved indflydelse på alt fra beliggenhed til sortiment. Helt overraskende viste analyser nemlig, at der var rigtig god økonomisk fornuft i at aktivere andelstanken og skabe liv og udvikling, også i landdistrikterne. Ved etablering af nye borgerprojekter steg omsætningen 15 procent mere, end Dagrofa normalt ser i nyopstartede butikker.

Dagrofas analyser viste, at borgerinvolvering og etablering af borgerprojekter i eksisterende butikker skabte en omsætningsfremgang på op mod 60 procent ved overgang til andelseje. Ifølge Fødevarewatch 9. november er interessen tilmed vokset under coronakrisen. Det har bevirket, at Dagrofa i øjeblikket har 90 borgerprojekter samt 10 nye i støbeskeen for 2021! Og det er ikke kun nye købmandsbutikker, der ser dagens lys. Også andelsbryggerier, it-virksomheder, konsulenthuse og emballagevirksomheder eksperimenterer for tiden med medeje og andelsprincipper. En ny andelsopblomstring er ved at se dagens lys.

En stemme pr. hoved
Ligesom eksemplet med Dagrofa har virksomheder drevet ud fra andelstankens demokratiske princip om »ét medlem én stemme« generelt klaret økonomiske kriser mindst lige så godt eller bedre end andre virksomhedsformer. Ifølge rapporter fra Cooperatives UK og Rutgers University har demokratiske virksomhedsformer således haft 10-20 procent højere overlevelsesrate i krisetider.

Disse studier og Dagrofas erfaringer viser altså, at der er rigtig god økonomisk fornuft i at samtænke demokrati, borgerinvolvering og erhvervsudvikling. Det gælder ikke mindst i en krisetid, hvor der er behov for at stabilisere økonomien og give mulighed for, at flere kan tage ansvar.

Jeg blev optaget af det, fordi jeg blev så trist ved at se alle de lukkede butikker, der findes overalt, ikke mindst i de sjællandske og jyske landsbyer.

Det danske erhvervsfremmesystem synes at have glemt, at der er en model kaldet andelsmodellen, som helt af sig selv medvirker til at skabe udvikling, tryghed og involvering i landdistrikterne. I Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide har der indtil for nyligt ikke været information om, hvordan man starter en andelsvirksomhed. Ifølge Tænketanken Demokratisk Erhverv oplever andelsvirksomheder og andre demokratiske ejerformer store udfordringer med at finde hjælp, støtte og forståelse i erhvervshuse og hos Skat.

Men nu sker der noget! Venstre og jeg har i samarbejde med Mona Juul (K) og Hans Kristian Skibby (DF) udarbejdet et forslag, hvor vi opfordrer regeringen til at nedsætte et medejerudvalg, der skal fjerne barrierer for opstart af medarbejderejede virksomheder. Det har ført til, at regeringen og dens støttepartier nu har afsat midler på finansloven til en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger inden for det næste halvandet år.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?