25. oktober 2020
French police evacuate some 800 migrants after they dismantled their camp located near the hospital in Calais, northern France, on September 29, 2020. (Photo by Bernard BARRON / AFP)
gallery icon

Se billedserie

French police evacuate some 800 migrants after they dismantled their camp located near the hospital in Calais, northern France, on September 29, 2020. (Photo by Bernard BARRON / AFP)
Foto: BERNARD BARRON/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun Fort Europa kan redde os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun Fort Europa kan redde os
Debat - 12. oktober 2020 kl. 13:21

Af Tobias Weische, landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom

Europas velfærdssamfund kan umuligt klare den enorme folkevandring, som vi kun har set begyndelsen på. Den eneste måde vi kan redde os selv fra økonomisk og kulturelt kollaps, er ved at stoppe folkevandringen, afvise alle flygtninge og sende dem til nærområderne. Kort sagt at bygge et Fort Europa.

Tvungen fordeling af flygtninge eller tvungen betalingsordning samt fratagelse af national selvbestemmelse over udlændingepolitikken. Det er, hvad Danmark og Europa kan se frem til, hvis EU's kommissionsformand Ursula Von der Leyens migrationspagt bliver til virkelighed. Ifølge kommissionsformanden skal Europa vise solidaritet med migranterne, men hun glemmer imidlertid, at hun først og fremmest er ansat af europæerne og bør vise solidaritet over for dem. Det eneste hendes politik kommer til at medføre er en endnu længere liste af problemer adresseret til netop europæerne, som endnu engang vil opleve et uhørt antal ikke-vestlige indvandrere med alt, hvad det indebærer: Islamisering, kriminalitet og utryghed.

For sagen er den, at migrationspagten ikke er andet end symptombehandling. En tvungen fordeling af flygtninge kommer ikke til at stoppe problemet med tilstrømningen. Tværtimod vil den kun opildne millioner af migranter til at tage chancen over Middelhavet og give salgsargumenter til de illegale menneskesmuglere, der allerede har nok liv på samvittigheden. Hvis vi ikke handler rigtigt denne gang, så er migrationsbølgen ikke bare kommet for at blive. Nej, den er kun i sin spæde begyndelse.

125.00 illegale migranter
I 2019 var der omkring 125.000 illegale migranter, som kom til Europa, og vi ved, at med den stigende befolkningsvækst i Afrika og Mellemøsten, som frem mod 2050 vil vokse med over en milliard mennesker, så vil presset på Europas grænser komme til at stige så eksplosivt, at det vil være utopi overhovedet at forestille sig, at man kan fordele sig ud af det. Hvis vi ikke omgående eliminerer alt håb om at komme til Europa, så kigger vi mod en radikal omkalfatring af det europæiske kontinent, som de færreste af os har fantasi til at forestille sig.

Derfor er det håbløst at tro, at migrationskrisen kan løses med en teknisk omfordelingsnøgle, for det løser ikke det fundamentale problem, at Europa er en magnet for afrikanske og mellemøstlige lykkeriddere, som har vist sig at være fuldstændig uintegrerbare ethvert sted, de er kommet til. I ethvert europæisk og vestligt samfund følger de samme problemer med den ikke-vestlige indvandring: Mere kriminalitet, mere islam og som følge heraf mindre velstand til de kommende generationer. Ursula Von der Leyen siger, at vi skal udvise solidaritet med migranterne, men jeg vil først og fremmest udvise solidaritet med de europæere, som i årtier har levet under denne fejlslagne udlændingepolitik.

Politik har spillet fallit
Det bør være klart for alle, at den nuværende politiske håndtering af flygtningekrisen har spillet fallit, og at der er behov for en ny konsekvent udlændingepolitisk linje fra de europæiske nationalstater, hvis skal kunne modstå denne folkevandring.

Men denne gang har vi behov for konkrete forandringer fra nationalstaterne. Det er ikke nok at tale om, at de ydre grænser skal styrkes, selvom det bestemt er et godt skridt på vejen. Der er behov for et reelt opgør med de internationale konventioner, som binder os på hænder og fødder i forhold til at tage de nødvendige midler i brug. For det er de internationale konventioner og særligt den europæiske menneskerettighedsdomstol, som dikterer, at vi ikke kan afvise flygtninge der kommer til Europa og sende dem tilbage til flygtningelejre i nærområderne. Derudover skal handelsbarrieren mellem EU og Afrika nedbrydes, så vi kan handle med hinanden og på den både bidrage til, at Afrika bliver et rigere kontinent, så deres befolkninger ikke behøver at søge lykken andetsteds.

På vej mod føderation
Migrationspagten er endnu et skridt på vejen imod en europæisk føderation (statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater, red.) Denne gang er det nationalstaternes selvbestemmelse over udlændingepolitikken, som fremover skal dikteres fra Bruxelles. Migrationspagten er ikke bare en trussel imod Europas identitet, men en trussel imod de nationale demokratier. EU har gentagne gange vist, at de ikke kan løse migrationskrisen, og det er migrationspagten endnu et klokkeklart eksempel på. Vores eneste redning er, at de samme modige nationalstater der stoppede migrationskrisen i 2015, igen siger klart nej over for EU og mere migration. Derfor er løsningen ikke EU, men nationalstaterne. Det er nu, at de sydeuropæiske lande må gøre det bedste for sine folk, nemlig at afskaffe den spontane asyl helt og aldeles og opbygge et Fort Europa!

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?