25. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krigen i Tigray og behovet for dialog og forsoning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krigen i Tigray og behovet for dialog og forsoning
Debat - 02. august 2021 kl. 11:04

Af Karin Poulsen, Danmarks ambassadør i Etiopien

Trafikken i Etiopiens hovedstad Addis Ababa er normalt slem, men forleden kunne vi hverken komme frem eller tilbage. Gaderne var pakkede med mennesker. De fejrede de mange unge mænd, som nu drager i krig i Tigray. Krigen er i sin tiende måned, og den etiopiske hær opruster i kampen mod de tigrinske tropper.

Krigens start
Det startede i november sidste år. De tigrinske tropper angreb en etiopisk militærbase - et angreb, som hurtigt blev gengældt af den etiopiske hær. Det var kulminationen på mange måneders optrapning. Tigray-regionen i det nordlige Etiopien huser Tigray People's Liberation Front (TPLF), som sad tungt på magten i 30 år, inden premierminister Abiy Ahmed kom til magten i foråret 2018. Ifølge regeringen er konflikten i Tigray et opgør med et tidligere repressivt regime. Regeringen og TPLF ser forskelligt på både Etiopiens fortid og fremtid. TPLF anklager Abiy for at ville centralisere magten. Regeringen anklager TPLF for at ville cementere et Etio­pien langs etniske skillelinjer. Parterne står langt fra hinanden, og krigen har nu spredt sig til de omkringliggende regioner. En yderst farlig udvikling.

Krigen er kompleks og har mange aktører. Udover den etiopiske hær og de tigrinske tropper kæmper tropper fra nabolandet Eritrea og militser fra de nærliggende regioner også i krigen. Eritreas deltagelse har gjort konflikten til et regionalt anliggende på Afrikas Horn. De store tabere er civilbefolkningen i Tigray og håbet om et fredeligt og sammenhængende Etiopien.

Krigen har skabt en flygtningekrise, hvor mere end 63.000 flygtninge har krydset grænsen til Sudan. Omkring to millioner mennesker - eller ca. en tredjedel af befolkningen i Tigray - er blevet fordrevet internt, så de har måttet forlade hus og hjem. Mere end fem millioner mennesker har behov for nødhjælp, heraf mange børn.

Krigen har efterladt et spor af rædsler - mange dræbte, hungernød og voldtagne piger og kvinder, som for altid vil være traumatiserede af de ubeskrivelige lidelser. Både sult og voldtægt bliver brugt som våben i krigen.

Dansk nødhjælp
Danmark var hurtigt ude med nødhjælp igennem FN og danske nødhjælpsorganisationer. Men nødhjælpen har ikke stået alene. Danmark har været en klar stemme i den kritiske dialog med den etiopiske regering. Sammen med bl.a. EU og de andre nordiske lande har vores budskab været, at der ikke findes en militær løsning på konflikten - konfliktens parter skal indgå i dialog, og nødhjælpen til Tigray skal have uhindret adgang til alle i nød. Regeringen annoncerede en våbenhvile i slutningen af juni, men kampene fortsætter, og nødhjælpen har svært ved at nå frem. Diplomater i Addis Ababa, inklusiv mig selv, tilbringer derfor mange timer i regeringskontorerne for at gentage vores budskaber - igen og igen. Det vil vi fortsætte med.

Behovet for nødhjælp til Tigray er akut. Men forude venter et langt sejt træk med at afdække menneskerettighedskrænkelser og stille krænkerne til ansvar. Også her er Danmark med helt fremme.

Den etiopiske menneskerettighedskommission og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder er netop nu i Tigray for at indsamle dokumentation og vidnesbyrd. Danmark støtter sammen med andre lande undersøgelsesmissionen, og vi afventer nu dens konklusioner og anbefalinger. Der er behov for fakta og en klar skitsering af de næste skridt. Danmark var ét af de første lande, som indgik et samarbejde med den etiopiske menneskerettighedskommission. Med hjælp fra Institut for Menneskerettigheder skal kommissionen i de kommende år undergå store reformer for at styrke dens kritiske stemme og dens rolle som vagthund i Etiopiens vanskelige udvikling.

Dialog og forsoning
Køerne til valgstederne var lange og strakte sig til langt ud på aftenen den 21. juni. Valget var blevet udsat flere gange på grund af Covid-19, men nu skulle den nye valgkommission stå sin prøve. Jeg var sammen med kollegaer på den danske ambassade ude at besøge nogle af valgstederne. Valgdagen forløb relativt fredeligt, og det var positivt. Ikke overraskende viste de første valgresultater, at Abiy og hans parti Prosperity Party (PP) havde vundet stort. Der var ikke mange oppositionspartier til at udfordre den siddende regering. Valghandlingen fandt ikke sted i Tigray, og flere oppositionspolitikere fra andre regioner sidder fængslet for, ifølge regeringen, at have opildnet til uro og brug af hadtale. Omkring en fjerdedel af vælgerne mangler stadig at stemme, og det endelige valgresultat forventes derfor først til september.

Hvis Abiy vinder magten, forpligter det. Etiopien skal tilbage på reformsporet, som Abiy selv lancerede for tre år siden. Krigen skal afsluttes, dialogen indledes, og grupper, som i dag nærer dyb mistillid til hinanden, skal forsones. Det vil tage lang tid. Mange husker sikkert Bob Geldof og Live Aid koncerterne for næsten 40 år siden. Dengang døde to millioner mennesker af hungersnød i Tigray. Det må ikke gentage sig. Etiopien er alt for vigtig til at fejle.

Stemmer du til kommunalvalget i år?