22. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kofod bør indføre sanktioner mod Hvideruslands diktator

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kofod bør indføre sanktioner mod Hvideruslands diktator
Debat - 11. september 2020 kl. 15:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og Jens-Kristian Lütken, næstformand

Hver dag er der nye historier om oppositionspolitikere, advokater og helt almindelige mennesker, som kidnappes på åben gade i Hviderusland. Regimets forsøg på at klamre sig til den magt, de ingen ret har til, bliver stadig mere desperat og brutal. Det er vi nødt til at reagere på, og derfor er det nødvendigt at iværksætte målrettede sanktioner mod regimets topfolk og ikke blot tale om at gøre det.

De tre baltiske lande har sat handling bag ordene og har iværksat sanktioner mod 31 navngivne topfolk i Minsk, inklusiv hovedpersonen selv: Alexandr Lukasjenko. Det eksempel bør Danmark følge i stedet for blot at vente på, at EU får færdiggjort listen over, hvem der skal rammes af sanktioner.

På den måde sender vi et utvetydigt signal til Hviderusland om, at vi ikke accepterer valgfusk, politivold og forfølgelse af journalister på europæisk grund.

Der er et klart ønske fra oppositionen i Hviderusland om, at EU indfører målrettede sanktioner mod Lukasjenko og hans medsammensvorne. Selvom regimet udadtil foragter Vesten, så sender de alligevel deres børn på universitet i EU, køber ejendomme i udlandet og foretrækker europæiske banker med indskydergaranti frem for hviderussiske banker. Den almindelige hviderusser har selvsagt ikke den slags muligheder, og derfor er målrettede sanktioner mod navngivne personer et effektivt redskab, som den almindelige befolkning ikke er i nærheden af at blive ramt af.

Hver søndag trodser i hundredtusinder af hviderussere frygten og demonstrerer i gaderne i hovedstaden Minsk og talrige andre hviderussiske byer. Lukashenko kører en udmagringskamp mod demonstranterne, suppleret med brutal politivold og kidnapninger.

EU's langsomme reaktion tjener kun Lukasjenko i hans pres mod de mange hviderussere, som har intet andet ønske end at leve i et frit land med frie valg. Så indtil EU's medlemslande får godkendt en samlet liste med sanktioner og berørte individer - og det er naturligvis slutmålet - så må Danmark tilslutte sig de baltiske sanktioner. Det skylder vi de mennesker, som sætter rigtig meget på spil for den frihed, vi selv tager for givet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?