14. april 2021
To kunstnere har samlet 40 menneskers oplevelser under corona til en lyd- og lyscollage, der brager ud i byrummet.
gallery icon

Se billedserie

To kunstnere har samlet 40 menneskers oplevelser under corona til en lyd- og lyscollage, der brager ud i byrummet.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimaløsninger set fra min stalddør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaløsninger set fra min stalddør
Debat - 22. marts 2021 kl. 14:32

Landbrug og klima
Af Kaare Larsen,

landmand og bestyrelsesmedlem i Nordsjællands Landboforening

Politikere, embedsværk, organisationer og andet godtfolk har megatravlt i disse dage. De skal nemlig i løbet af få uger barsle med afgørende planer for det danske landbrugs virke i mange år frem.

Landbruget skal - forståeligt nok - levere på en række væsentlige områder som klimaneutralitet, biodiversitet i markerne, mindre kvælstoftab, lavere forbrug af sprøjtemidler med videre.

Sagt med andre ord - være en del af løsningen og ikke problemet. Det vil vi rigtig gerne. Især fordi vi mener, vi har meget at byde ind med.

Nødopråb
Regeringen med fødevareminister Rasmus Prehn (S) har også med en usædvanlig gestus for vores demokrati uddelt balkort til alle, der vil danse med. Men vi oplever alligevel, det er svært at komme ud på gulvet til en ordentlig vals. Så lad mig bare kalde det her et nødopråb.

Tirsdag 9. marts offentliggøres et forslag om massive CO2-afgifter på landbrugets varer. Selvfølgelig kan noget styres med tunge afgifter, men set fra min stalddør er den spontane tanke Die Endlösung.

Afgift en massakre
Det kræver vel en forklaring. For et erhverv, som eksporterer 80 procent af sin produktion, betyder udover kvalitet og fødevaresikkerhed pris naturligvis meget. En afgift vil derfor være en massakre på erhvervet.

Produktion, kapital og viden vil hurtigt flygte til bedre muligheder i andre lande. De, som af en eller anden grund har en bedrift, som ikke er fleksibel eller omstillingsmulig, vil hurtigt sygne hen og blive afviklet. En væsentlig nedsat produktion vil kunne fortsætte - men med et meget mindre udbud.

Det ønskes i nogle politiske partier, at økologien skal fylde betydeligt mere, end den gør i dag. Dette mindsker produktionen yderligere.

20.000 job
Vurderingen fra Landbrug & Fødevarer lyder, at ca. 20.000 vil miste deres beskæftigelse, primært i yderområderne, såfremt afgifterne gennemføres. Det er vigtigt at huske, at et samfund altid straffer nedad i befolkningen.

Det betyder, at det ikke er landmænd eller folk fra landbrugsrelaterede fag, der står uden arbejde. Deres kompetencer og indstilling til arbejde gør, at de hurtigt vil skubbe 20.000 mere udsatte og svagere borgere ud i arbejdsløshed.

Højere fødevarepriser
Samtidig vil en mindre fødevareproduktion hæve fødevarepriserne. Høje priser på mad rammer også skævt i samfundet. Den enlige forsørger rammes særligt hårdt.

Denne Die Endlösung-tankegang og dens konsekvenser virker ikke som det store hit set med anstændige folks blik.

Dansk landbrugs mangfoldighed er enorm. Det virker derfor langt mere begavet at lade mangfoldigheden udfolde sig til gavn for løsninger, som kan sikre vores fælles fremtid.

Historisk set har landbrugserhvervet udviklet sig helt enormt. Ud over at være det eneste erhverv, som kan reversere CO2-koncentrationen i luften, er vi også det erhverv, som har flest værktøjer til at begrænse CO2-udledningen.

Lad os lige slå fast, at vi alle er afhængige af landbruget. Det øverste jordlag på hele kloden er basis for vores liv. Alt landbrug er indgreb i naturen. Det mest unaturlige i denne verden er det antal mennesker, vi er på vej til at blive.

Vi bruger alle tekniske hjælpemidler for, at alle kan få et barn. Når vi er født, kæmper vi med alle midler for, at vi kan blive her længst muligt. Dette resulterer i et øget antal munde, der skal mættes. Med denne udfordring skal der også højteknologiske og begavede løsninger til for at skaffe føden.

Vi hører om, at naturen bliver klemt af stigende arealanvendelse til landbrug, byer og veje. Kan vi så tillade os at bruge lavteknologiske løsninger, som kræver et større areal for at producere samme mængde mad?

Er det mindre skadeligt at være effektiv der, hvor man alligevel forstyrrer naturen?

Conservation Agriculture
Et godt bud på løsningen af disse store spørgsmål hedder Conservation Agriculture. Det er et internationalt anerkendt dyrkningssystem, som FAO definerer med tre søjler, nemlig minimal jordforstyrrelse, jorden dækket af planter og/eller planterester året rundt og altid vekslen mellem forskellige afgrøder.

Systemet vinder mere og mere frem - også i Danmark. I 2018 var arealet med pløjefri dyrkning 356. 000 ha - altså noget mere end det økologiske areal.

Det vigtigste er at undgå pløjning af jorden. En pløjning svarer med en biologs ord til et jordskælv på 12 efter Richter-skalaen med en efterfølgende brand. Så hårdt er det ved jordens organismer.

Conservation Agriculture tager det bedste fra alle verdener. På alle punkter viser de positive resultater sig hurtigt. Øget biodiversitet giver mere føde til fugle som lærker, viber, agerhøns og andre. Biodiversiteten mindsker også behovet for bekæmpelse af skadevoldende insekter af den simple grund, at der er bedre balance imellem skadevoldere og prædatorer (dem, der æder dem). Jorden får bedre bæreevne til maskinerne, tabet af næringsstoffer til vandmiljøet falder på grund af, at jorderosionen stopper. Desuden forbedres jordens evne til at optage og fastholde vand. Det samlede forbrug af pesticider falder. Sidst og ikke mindst, i denne tid, er der en binding på cirka to ton CO2 pr. hektar.

Det teoretiske potentiale for at binde CO2 svarer derfor til omkring fire millioner ton pr. år, hvis hele landet blev drevet efter disse principper. Det er cirka samme reelle potentiale som udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord. Men Conservation Agriculture vil dog virke fra år et og ikke kræve samfundsopkøb af jord.

Læs endelig mere om denne spændende verden på www.FRDK.dk.

Meget godt i vente
Fødevareminister Rasmus Prehn virker som en begavet mand, der gerne vil opnå gode løsninger. Jeg håber derfor, at landbruget får lov at sidde med ved bordet, så vi får faglige løsninger på faglige problemer.

Løsninger, som ikke lader sig ændre på grund af et senere ændret politisk flertal i folketinget.

Lad os sammen tage fagligheden i hånden og med den i højsædet gå vores fælles fremtid i møde. Vi har så meget godt i vente.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?