19. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimakampen og Indonesien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimakampen og Indonesien
Debat - 20. januar 2020 kl. 08:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Rasmus Abildgaard Kristensen

Danmarks ambassadør i Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea samt til ASEAN

De voldsomme oversvømmelser i Ja- karta henover nytåret samt de store skovbrande på Sumatra og Borneo sidste år har for alvor sat klimaet på dagsordenen i Indonesien. Det er der god brug for. Indonesien hører til blandt verdens største udledere af CO2, og trods sin status som udviklingsland er udledningen per indbygger faktisk højere end i både Kina og EU. Samtidig er det et af de lande, som vil blive hårdest påvirket af klimaforandringerne. Indonesien indtager også en tvivlsom førsteplads foran USA i en nylig opgørelse over lande med flest klimabenægtere. Det store ørige er derfor et »must win battle« i den globale klimaindsats. Men hvad skal der til for at ændre udviklingen, og hvilken rolle kan Danmark spille?

Indonesiens CO2-udledninger stammer dels fra afskovning og tørvebrande dels fra afbrænding af fossile brændsler og affald. Landet rummer 10 procent af verdens samlede regnskov og 36 procent af de tropiske tørvearealer. Sidstnævnte er sumpede skovområder, der indeholder mere CO2 end andre arealtyper. Det skønnes, at Indonesiens tørvearealer indeholder næsten 30 milliarder tons CO2 svarende til det globale forbrug af fossile brændsler i tre år. Afskovning som følge af plantagedrift og ukontrollable skovbrande truer de sårbare tørveområder og bidrager afgørende til Indonesiens samlede udledninger. Omvendt er det også på skovområdet, at den indonesiske regering hidtil har fokuseret i bestræbelserne på at nedbringe landets udledninger af drivhusgasser, herunder med udenlandsk støtte. Der er lang vej endnu, men indsatsen begynder at vise resultater, og afskovningsraten er nu for første gang faldende.

Markant stigende energiforbrug
Samtidig står Indonesien over for et markant stigende energiforbrug, da en række landdistrikter i dag slet ikke er elektrificeret og fremvæksten af en stor middelklasse i byerne vil øge elforbruget til f.eks. køling. Hvis denne stigning i energiforbruget primært dækkes med kul, som Indonesien hidtil har satset på, vil den gennemsnitlige udledning per indbygger stige markant. Indonesiens udledningsprofil er derfor under forandring. Hvor afskovning og tørvebrande i 2010 tegnede sig for hovedparten af landets udledninger, vil det i 2030 kun udgøre en mindre del. På det tidspunkt vil energisektoren, samt i nogen grad affald, tegne sig for mere end halvdelen af CO2-udledningerne. Det understreger behovet for en hurtig og effektiv omstilling af energisystemet i retning af mere vedvarende energi og øget fokus på energieffektivitet samt større fokus på affaldssektoren.

Indonesien har i udgangspunktet gode forudsætninger for en succesfuld omstilling af energisystemet med et samlet potentiale for vedvarende energi på næsten 400 GW, herunder fra vind, sol, vandkraft, bølgekraft, biomasse og geotermi (til sammenligning er landets nuværende el-kapacitet ca. 60 GW). Den indonesiske regering har også en ambitiøs målsætning om 23 procent vedvarende energi i 2025. Omstillingen er dog ikke gået så hurtigt som forventet, og andelen af vedvarende energi ligger i øjeblikket kun på ca. 10 procent. Det bliver derfor svært at nå målet. Det skyldes dels stærke særinteresser i kulindustrien, dels manglende planlægning og kapacitet hos nøgleaktører, ligesom bureaukratiske barrierer har mindsket investeringstempoet.

Hvad kan der gøres for at hjælpe Indonesien på vej? Danmark yder allerede i dag et omfattende bidrag til den grønne omstilling i landet, herunder med fokus på de centrale udfordringer inden for energi, affald og afskovning, ligesom der arbejdes systematisk med at forbedre rammevilkårene for grønne investeringer. I takt med ændringerne i Indonesiens udledningsprofil har indsatsen flyttet sig fra skovområdet til energi- og affaldsområdet, ligesom der er kommet mere fokus på finansieringsudfordringerne.

Som en del af det såkaldte myndighedssamarbejde hjælper Energistyrelsen eksempelvis det indonesiske energiministerium med langsigtet energiplanlægning, som fremmer den grønne omstilling, samt overfører danske erfaringer med at styre et energisystem, som har en langt større andel af sol og vind. Tilsvarende samarbejder Miljøstyrelsen med det indonesiske miljøministerium om cirkulær økonomi og bedre affaldshåndtering, som kan hjælpe med at nedbringe mængden af affald til Indonesiens lossepladser, hvorfra der i øjeblikket udledes store mængder af drivhusgasser. Danmark yder også store bidrag til internationale organisationer, der hjælper Indonesien med at fremme den grønne omstilling, herunder FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur.

Danske styrkepositioner
Som følge af det langvarige samarbejde med Danmark på det grønne område er man fra indonesisk side også opmærksom på danske kommercielle og teknologiske styrkepositioner inden for særligt vedvarende energi og energieffektivitet samt affaldshåndtering og bæredygtige vandløsninger. En række grønne danske virksomheder opererer allerede i dag i Indonesien, men der er potentiale til langt mere, og forbedringer i erhvervsklimaet kombineret med tiltrækning af udenlandske investorer vil forhåbentlig kunne skabe endnu bedre muligheder for danske virksomheder på det grønne område i Indonesien.

Vi kan ikke vinde klimakampen uden Indonesien, men heldigvis er der grund til optimisme. Bæredygtighed er blevet en vigtig prioritet for den indonesiske regering, ligesom man i stigende grad kigger mod Danmark, når det handler om klimavenlig politik og teknologi.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?