1. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimadagsorden skal gentænkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimadagsorden skal gentænkes
Debat - 27. marts 2020 kl. 15:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landbrug & klima

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø

Klimadebatten er gået i stå - der er andre ting på dagsordenen. Men debatten kommer igen. Og så bliver vi nødt til at tænke nyt - også i landbrugssektoren.

Regeringens klimapartnerskab for landbrug- og fødevaresektoren har lagt 22 forslag frem, der vil reducere udledningerne af CO2 med 62 procent i 2030. Omkostningerne vil i perioden 2021-2030 være mindst 25,6 mia. kr.

Det er rigtig mange penge. Det kommer oven i de giga-beløb, corona-krisen nu koster både erhvervslivet og staten, ja hele samfundet. Vi kan som samfund ikke blive med at finde de mange milliarder. Derfor må vi tænke helt nyt.

Det er nødvendigt at fokusere endnu mere på effektiviteten i klimaforslagene og holde dem op imod omkostningerne. Det er også nødvendigt at se klimatiltagene i globalt perspektiv. Corona-krisen vidner om, at hele verden hænger tæt sammen.

Det handler også om produktion, og hvordan vi i fremtiden skal producere energi, der dækker det nødvendige: Føde og varme og derefter el og transport. Det er grundlaget for alt, vi producerer. Vi skal ikke bare reducere os ud af klimakrisen, vi skal også producere os ud af krisen.

Derfor gælder det om at producere energi på en fornuftig måde. Landbruget er centralt. Hvis man begrænser planteproduktionen, vil det betyde, at der skal findes energi på andre måder. Så længe vi ikke på verdensplan har 100 procent vedvarende energi, vil noget energi komme fra fossile brændstoffer. Det vil blive endnu mere, hvis planteproduktionen begrænses. Specielt hvis den højeffektive planteavl, som den danske begrænses.

Inden man begynder at foreslå at tage lavbundsjord ud, skal vi derfor være helt sikre på, hvad det betyder for udledningen af metan- eller lattergas. Der er noget, som tyder på, at det ikke er så entydig en fordel for klimaet, som vi alle i første omgang troede. Her er der i parentes bemærket heller ikke taget højde for fosforbelastningen og dermed miljøet.

Det er vigtigt at arbejde fokuseret: Hvor kan vi reducere klimagasser, hvor kan vi opbygge CO2 og energi, og hvor kan vi producere så energieffektivt som muligt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?