16. juli 2019
I Danmark har vi den luksus, at mad og mæthed ikke er en bekymring. Måltidskasser og fastfood har gjort det nemmere end nogensinde før at få mad på tallerkenen, men kan denne realitet vare ved, spørger Emilie Roepstorff.
gallery icon

Se billedserie

I Danmark har vi den luksus, at mad og mæthed ikke er en bekymring. Måltidskasser og fastfood har gjort det nemmere end nogensinde før at få mad på tallerkenen, men kan denne realitet vare ved, spørger Emilie Roepstorff.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan vi tale os til mere bæredygtige fødevarer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan vi tale os til mere bæredygtige fødevarer?
Debat - 25. marts 2019 kl. 13:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Emilie Roepstorff Frivillig i Tænketanken Frej

Vi taler meget om mad. Hvad vi skal spise, tilberedningen, og om vi skal spise ude eller hjemme. Tv-programmer som »Den store bagedyst« og »Masterchef« er populær underholdning for mange danskere. Her handler det mest om maden, når den allerede er dyrket, høstet og bragt hjem. Men hvorfor taler vi ikke mere om, hvor maden kommer fra, og hvordan den er produceret?

I Danmark har vi den luksus, at mad og mæthed ikke er en bekymring. Måltidskasser og fastfood har gjort det nemmere end nogensinde før at få mad på tallerkenen, men kan denne realitet vare ved? Klimaforandringer udfordrer produktionen af mad, og temperaturændringer reducerer de arealer, som er egnet til fødevareproduktion.

Ser vi nærmere på klimaforandringer, så er de fleste forskere efterhånden blevet enige om, at de ikke er fup, men benhårde fakta, som vi må forholde os til og handle på snarest muligt. Produktion og forbrug af mad er nogle af de processer, som tager hårdest på klimaet. Men selvom den mad, vi spiser, kan siges at være en CO2-synder, så er den også uundværlig for vores overlevelse. Vi kan altså ikke bare stoppe med at producere eller konsumere fødevarer, men hvad gør vi så nu, hvor klimaforandringer ikke længere kan ignoreres?

Første skridt mod handling er at italesætte udfordringerne og ikke kun tale om maden som nydelse, men som et produkt, der konstruktivt skal diskuteres og udvikles i en mere bæredygtig retning. Samtalen om, hvor maden kommer fra, hvordan den er produceret og om den kan blive mere bæredygtig, bør ikke kun ske over middagsbordet i storbyen eller på landet - for hvordan kan vi blive klogere og udvikle os, hvis dem på den anden side af bordet er ligesom os selv?

Hvordan dyrkes maden?
Desværre har mange danskerne ingen idé om, hvordan maden er dyrket. Samtidig fokuserer mange landmænd på at få afsat deres fødevarer til grovvare- eller andelsselskaberne og har mistet følingen med, hvad der rører sig i hovederne på forbrugerne. Dette har skabt et skel mellem forbruger og landmand samt medført en mangel på tværfaglig samtale på tværs af værdikæden. Vi må forsøge at bygge bro mellem forbruger og producent, by og land, køledisk og mark. Vi skal udfordre den viden, vi allerede har, gennem samtaler med dem, der ser på fødevareproduktion og forbrug fra en anden vinkel.

Flere forbrugere er allerede begyndt at have mere fokus på madens oprindelse og efterspørger i stigende grad økologi, kødalternativer og lokale råvarer. Spørgsmålet er dog, om forbrugernes holdninger bygger på en større viden, eller om det blot er endnu en trend, som de følger blindt? Ligeledes kan vi spørge os selv: Hvorfor er det så vigtigt, at byboerne bekymrer sig om, hvordan maden er produceret?

Udbud og efterspørgsel
Det korte svar er, at udbud hænger sammen med efterspørgsel. Og det giver ikke mening at producere noget, som forbrugerne ikke efterspørger. Skal vi skabe en reel bæredygtig udvikling, skal begge dele hænge sammen. Forbrugerne skal til at stille større krav til det grundlag, som deres holdninger og valg bygger på.

Samtidig skal producenterne ikke blot producere det, forbrugerne efterspørger. De skal turde sætte spørgsmålstegn ved produktionen og sige, at de kan og vil producere mere bæredygtigt. Måske er dette netop, hvad forbrugerne efterspørger, men de ved det bare ikke endnu?

En anden problemstilling er, hvad bæredygtig mad egentlig betyder. Vores forskellige perspektiver medfører, at vi ser bæredygtighed helt forskelligt. Er det økonomien, der skal være bæredygtig? Miljøet? Det sociale? Hvis der skal skabes en bæredygtig forandring, skal mange perspektiver balanceres, og der findes ingen lette løsninger! Nøglen til at sikre fremtidens fødevarer ligger i mødet mellem forbruger og producent og i en fælles vision om at blive klogere og skabe udviklingen sammen.

Dét er det, vi arbejder for i Tænketanken Frej. At skabe et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark gennem samarbejde, samtale og ved at inddrage forskellige perspektiver. For fælles udfordringer kræver fælles løsninger, og hvis vi ikke tør italesætte vores egne udfordringer og anerkende andres perspektiver, får vi aldrig skabt en holdbar og bæredygtig udvikling.

Men hvem er »vi« i Frej så? Vi er nogle helt almindelige unge. Nogen er vokset op i byen, mens andre har rod i landets grønne marker. Nogen læser biologi eller arbejder på et landbrug, mens andre studerer kommunikation eller statskundskab. Trods forskellig opvækst og perspektiver er ønsket om at skabe en mere bæredygtig udvikling det, der har bragt os sammen. Vi har erfaret, at man gennem mødet med forskellighederne kan mobilisere og handle i fællesskab.

Nu tænker du måske: »Kan man løse samfunds- og miljømæssige problemstillinger gennem samtale og debat?« Det kan ikke blot besvares med et ja eller et nej. Det centrale er, at vi tager initiativ til at handle og har fundet en måde, hvor forskellige perspektiver kan arbejde sammen om en bæredygtig udvikling. Og hvis landmænd og forbrugere ikke mødes og taler sammen, så flytter vi hverken nogen eller noget.

Så hvad enten du er biolog, frisør eller landmand, så lad os åbne munden i fællesskab og tale os til mere bæredygtige fødevarer.