2. december 2020
PLUS-historie. Der er ikke mange tilbage i Tyskland, men der sidder nogle rundt omkring - gamle SS-folk, der beskyldes for krigsforbrydelser. Nu er myndighederne efter dem. (se Ritzau historie 051300) (FILES) A photo of prisoners taken during the reenactment of the Auschwitz camp liberation on the day after its liberation 28 January 1945 in Oswiecim. The Auschwitz camp was established by the Nazis in 1940, in the suburbs of the city of Oswiecim which, like other parts of Poland, was occupied by the Germans during the Second World War. The name of the city of Oswiecim was changed to Auschwitz, which became the name of the camp as well. Over the following years, the camp was expanded and consisted of three main parts: Auschwitz I, Auschwitz II-Birkenau, and Auschwitz III-Monowitz. Red Army soldiers liberated the few thousand prisoners whom the Germans had left behind in the camp, 27 January 1945. AFP PHOTO/ YAD VASHEM ARCHIVES
gallery icon

Se billedserie

PLUS-historie. Der er ikke mange tilbage i Tyskland, men der sidder nogle rundt omkring - gamle SS-folk, der beskyldes for krigsforbrydelser. Nu er myndighederne efter dem. (se Ritzau historie 051300) (FILES) A photo of prisoners taken during the reenactment of the Auschwitz camp liberation on the day after its liberation 28 January 1945 in Oswiecim. The Auschwitz camp was established by the Nazis in 1940, in the suburbs of the city of Oswiecim which, like other parts of Poland, was occupied by the Germans during the Second World War. The name of the city of Oswiecim was changed to Auschwitz, which became the name of the camp as well. Over the following years, the camp was expanded and consisted of three main parts: Auschwitz I, Auschwitz II-Birkenau, and Auschwitz III-Monowitz. Red Army soldiers liberated the few thousand prisoners whom the Germans had left behind in the camp, 27 January 1945. AFP PHOTO/ YAD VASHEM ARCHIVES
Foto: -/Scanpix Danmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jødehad på fremmarch

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jødehad på fremmarch
Debat - 27. januar 2020 kl. 09:48

Af Louis Bülow, forfatter

Dronning Margrethes nytårstale vil måske først og sidst blive husket for hendes opgør med jødehad og antisemitisme, der som konsekvens af højreradikale gruppers genopdukken igen er på fremmarch i Europa.

Dét Europa, der lagde jord til inkarnationen af absolut ondskab med nazisternes systematiske folkemord på seks millioner jøder, hvoraf 1,5 millioner var børn. Med dronningens ord:

- Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen igen stikker sit grimme ansigt frem, også her hos os. Antisemitisme, intolerance og undertrykkelse af anderledes tænkende hører ingen steder hjemme. Det er noget, som vi skal være meget opmærksomme på og hjælpe hinanden med at modarbejde.

I november 2019 - på årsdagen for den såkaldte Krystalnat, hvor tyske nationalsocialister ødelagde et stort antal jødiske kirkegårde og butikker og nedbrændte ca. 200 synagoger, blev en jødisk gravplads i det østjyske udsat for vandalisme og gravskænding med væltede mindesten, overhældt med maling.

Der syntes ikke at være tale om drengestreger eller tankeløse unge, der i kådhed eller beruselse stod bag det omfattende graffiti-hærværk.

n Er vi kommet så meget på historisk afstand af nazisternes forbrydelser, at vi uden forståelse for andres lidelser har ladet hverdagens intolerance tilsat lidt nationalisme og en god portion fremmedangst snige sig ind i alle samfundslag og i alle afkroge?

n Har vi skabt grobund for et kynisk menneskesyn, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar og lader løs sladder, giftige fordomme og de laveste instinkter fyge over ligusterhæk, altaner og stokroser fra Skagen til Gedser, Dueodde til Blåvandshuk ?

n Har vi ladet forråelsens og populismens spøgelse gennemsyre dé værdier og holdninger, vi er vokset op med, og med intet helligt lagt hele befolkningsgrupper for dæmonisering, had og forfølgelse som roden til al ondskab?

n Er vi blevet så historieløse, at vi har ladet fjendebilleder af fremmede som fædrelandets fjendske pariaer gøre fred til krig, hvidt til sort, dag til nat - uden at være bevidste om, at dè instinkter, som Hitler med stort held talte til hos det tyske folk, også findes hos os selv?

Gruopvækkende begivenheder
De gruopvækkende begivenheder på Krystalnatten mellem den 9. og 10. november 1938, hvor tyske nazister trawlede land og rige igennem på klapjagt efter jøder, som de mishandlede og myrdede efter behag, fik hérhjemme digterpræsten Kaj Munk til at tage bladet fra munden.

En skændsel kaldte han behandlingen af jøderne og bad i et åbent brev Italiens diktator Mussolini gribe ind og standse vanviddet:

»Og sig til Deres Ven, Hitler, at nu maa det være nok.«

Fem år senere den 1. januar 1944 holdt Kaj Munk som modstandskampens inspirator og nationale symbol sin sidste nytårsprædiken i Vedersø Kirke.

Der var intet orgelspil, alterlysene var ikke tændt, og det fyldte kirkerum henlå i halvmørke. Kaj Munk gik ikke på prædikestolen i præstekjole, men blev stående nede på kirkegulvet, klædt i sin tunge overfrakke med rødt halstørklæde og sort studenterhue fra Regensen.

Hevet brutalt ud af sengene
Modigt indviede han sine sognebørn i nazisternes overgreb på gamle kvinder og mænd, der brutalt blev hevet ud af deres senge i jødiske alderdomshjem og slæbt ned til de tyske deportationsskibe ved Langelinie:

»... de har slaaet om sig med Mishandlinger og Fængslinger, og de har ladet Jødeforfølgelsens Skændsel udfolde sig ... slæbt af med hundredaarige gamle Kvinder, trukket Folk ned fra anden Sal ved Benene med Hovedet bumpende mod Trappetrinene ...«

Få dage senere tirsdag aften den 4. januar 1944 kørte Gestapos bødler ind på gårdspladsen i Vedersø Præstegård for at gøre op med Kaj Munk. Tidligt næste morgen fandt man liget af digterpræsten smidt i en vejgrøft på toppen af Hørbylunde Bakke mellen Pårup og Silkeborg.

Sprængte alle rammer
Kun få måneder forinden, i oktober 1943, havde det danske folk nærmest sprængt alle rammer for at værne deres jødiske landsmænd mod nazisternes tyranni og undertrykkelse og i godhedens tjeneste givet plads til senere så forbudte ord som medlidenhed og medfølelse.

Danskere fra alle egne af landet og fra alle samfundslag - taxachauffører, sygeplejersker, fiskere, vognmænd, læger, arbejdere, studerende, husmødre og bedstemødre - valgte déngang spontant at træde i karakter og gå ind i modstandskampen for at frelse de danske jøder fra Hitlers dødslejre.

I oktober 1943 stod danskerne sammen på tværs af generationer og religiøse skel og satte livet på spil for at redde 7000 jøder ud af det besatte Danmark og til sikkerhed i Sverige.

Et budskab om næstekærlighed, sejr og triumf og et enestående stykke Danmarkshistorie, der skrev landet ind i alle historiske annaler.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?