14. november 2019
I erhvervslivet ville vi have kaldt det, som Åge Hareide har præsteret for imponerende. Han har fået »orden i penalhuset«, vendt udviklingen og leveret fremgang. Han har ledet med passion, tillid og synlighed og skabt fantastiske resultater. Selvom fodbold er big business, så handler det også om følelser. Og man skal have tyk hud, hvis man har et så eksponeret job, skriver Anders Ertmann. På billedet ses Åge Hareide og ass. træner Jon Dahl Tomasson før EM-kvalifikationskampen mellem Danmark - Georgien i juni.                                                             Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

I erhvervslivet ville vi have kaldt det, som Åge Hareide har præsteret for imponerende. Han har fået »orden i penalhuset«, vendt udviklingen og leveret fremgang. Han har ledet med passion, tillid og synlighed og skabt fantastiske resultater. Selvom fodbold er big business, så handler det også om følelser. Og man skal have tyk hud, hvis man har et så eksponeret job, skriver Anders Ertmann. På billedet ses Åge Hareide og ass. træner Jon Dahl Tomasson før EM-kvalifikationskampen mellem Danmark - Georgien i juni. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg er født i Jylland, men tror ikke på janteloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er født i Jylland, men tror ikke på janteloven
Debat - 04. november 2019 kl. 14:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Ertmann Adm. direktør hos InterMail A/S

Landstræneren i herrefodbold, Åge Hareide, har fået en del kritik de seneste par år. Han er blevet kritiseret for den direkte og kedelige spillestil. Alt for mange lange bolde. Alle de mange uafgjorte kampe. Senest fik han kritik pga. et roliganhalstørklæde i minutterne efter sejren på 1-0 over Schweiz i Parken. Åge Hareide sagde nej, da DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, forsøgte at give ham halstørklædet på. Han frøs ikke, sagde han bagefter.

Men jeg forstår ham grundlæggende godt. Han har slet ikke fået den kredit, han fortjener. Da Åge Hareide overtog holdet i 2016, var det et hold med dårlige resultater, som ikke havde kvalificeret sig til to slutrunder i streg. Siden da vendte han som bekendt skuden og fik Danmark til VM i Rusland. Og nu er landsholdet tæt på den historiske kvalifikation til EM på hjemmebane næste sommer. Alligevel kunne DBU ikke bruge ham, og fra sommeren 2020 er det et farvel.

Imponerende præstation
I erhvervslivet ville vi have kaldt det, som Åge Hareide har præsteret, for intet mindre end imponerende. Han har fået »orden i penalhuset«, vendt udviklingen og leveret fremgang. Han har ledet med passion, tillid og synlighed og skabt fantastiske resultater. Selvom fodbold er big business, så handler det også om følelser. Og man skal have tyk hud, hvis man har et så eksponeret job. Kritikken hører bare med. Det er præmissen. Det tror jeg også, at Åge Hareide er indforstået med, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er lidt typisk os danskere. Vi er alle mandagstrænere, og vi elsker at kritisere og brokke os. Særligt på de sociale medier vinder følelser ofte over fakta og fornuft.

Og det er ikke kun med fodbold. Vi elsker at pille folk ned fra piedestalen. Vi gør det med mange af de folk, som er synlige og går mod strømmen. De skal ikke tro, de er noget. Vi har mange danskere, som har gjort imponerende bedrifter i erhvervslivet som f.eks. Lars Larsen, som mange danskere betragtede som en landsbytosse med billigt sengeudstyr, men som skabte flere end 100.000 arbejdspladser og genererede store indtægter til vores samfund. Lars Larsen fik alt for sent i livet den hyldest, han burde have haft.

Det bedste nutidige eksempel er nok Greta Thunberg, som mange i øjeblikket har så forfærdeligt travlt med at kritisere. Selvfølgelig skal vi gå kritisk til hendes taler og handlinger, men hvorfor ligefrem stille os i vejen? Der er tale om en 16-årig pige, som forsøger at gå forrest i vores fælles kamp for klimaet og de næste generationers fremtid - og ja, hendes stemme blev lidt for skinger til sidst, men budskabet blev forstået, og hun har formået at få sat klimaet øverst på den politiske dagsorden mange steder i verden, og det er ganske enkelt imponerende.

Tror ikke på janteloven
Jeg er jyde, men jeg tror ikke på janteloven. Jeg mener, at hvis man har evnerne til at gøre noget ekstra, så er du forpligtet til at gøre det. Du skal gøre det med rank ryg og stolthed. Sådan er jeg opdraget, og sådan opdrager jeg mine børn. Derfor skal vi anerkende, hylde og støtte dem, der gør en forskel og forsøger at ændre verden. Uanset om det er kvinder eller mænd. Unge eller gamle. Landstræner eller klimaforkæmper. Det letteste i verden er at sidde hjemme i sofaen og brokke sig og kritisere på de sociale lossepladsmedier. Det svære er at turde, hvor andre tier.