22. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke i min baghave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke i min baghave
Debat - 10. september 2020 kl. 23:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening

Dobbeltmoralen og følelserne får hos en stor del af befolkningen frit spillerum, når det gælder tolerance og medansvar for den grønne omstilling og de indsatser, der ligger heri. Det kan vi ikke være bekendt, og det indledende citat er som taget ud af virkeligheden. Senest i Furesø Kommune, hvor der er spredt lovlig biogødning (spildevandslam) på landbrugsarealer. Det udløste en del henvendelser til kommunen på grund af lugtgener.

I Allerød Kommune er der stillet forslag om at tage landbrugsjord ud af produktion, fordi arealerne ligger bynært, og gødskning har medført lugtgener. Arealerne er offentlige og skal iflg. aftale med kommunen drives økologisk, hvilket betyder, at der kun kan tilføres næringsstoffer via husdyrgødning eller anden biogødning.

Ja, gylle og spildevandsslam kan lugte fælt pga. de biologiske nedbrydningsprocesser. Vindmøller kan støje og skygge, og solcellemarker ser meget anderledes ud end en bølgende kornmark. Det er jeg helt med på, men Ikke desto mindre er både gylle og spildevandsslam værdifuld og naturlig recirkulation af næringsstoffer. Og vindmøller og solceller er nutidige bud på løsninger til fossilfri energiforsyning. Dilemmaerne står i kø i den grønne omstillingsproces, hvilket hensyn vejer så tungest?

Land - by - land - by
Vi har alle et ansvar for at fremme den grønne omstilling, derfor skal vi tænke i synergier, samarbejder og cirkulær økonomi. Vi har alle et ansvar for at optimere ressourceanvendelsen bl.a. ved at genanvende, omdanne og recirkulere. Rest- og spildprodukter fra den ene sektor kan blive værdifulde ressourcer i den anden sektor.

Det organiske affald fra husholdningerne og slammet fra byens rensningsanlæg indeholder essentielle næringsstoffer, som f.eks. fosfor og kvælstof. Fosfor er en knap ressource, og det giver derfor god mening at sende netop dette næringsstof tilbage til markerne. Her vil det give næring til nye afgrøder. Komposten, som spredes, er også et godt eksempel på recirkulation af næringsstoffer fra by til land og et bud på en bæredygtig ressourceanvendelse. Komposten stammer fra have- og grenaffald fra private haver.

Brug af spildevandsslam og kompost som gødning og jordforbedring på marker er fulgt af en streng lovgivning, som naturligvis følges af godt landmandskab.

Lugtgenerne kan mindskes ved bl.a. at sende gyllen/slammet gennem biogasanlæg. Biogasanlæggene skal placeres, men hvor? Har vi en løsning på det?

»Ikke i min baghave!« Der findes mange eksempler på, at lokal bekymring har stoppet bæredygtige projekter. Vi har bl.a. set det i Skævinge, hvor et lokalt biogasanlæg aldrig blev realiseret pga. lokal modstand. Mange andre steder i landet har placering af vindmøller og biogasanlæg ligeledes givet anledning til protester, selv om man på samme tid ønsker fremdrift i den grønne omstilling.

Et fælles projekt
Mit budskab er ganske klart: den indstilling holder ikke i længden! Som samfund har vi i den grønne omstilling et fælles projekt. Selvfølgelig skal biogasanlæg og vindmøller ikke placeres, så de skaber direkte gener, men mere imødekommenhed og tolerance er nødvendig, hvis vi for alvor vil den grønne omstilling og en bæredygtig udvikling. Samtidig skal vi naturligvis arbejde for teknologiske og biologiske løsninger, som kan reducere de aktuelle gener.

Har debatten om sexisme taget overhånd?