17. september 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke feminisme men sund fornuft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke feminisme men sund fornuft
Debat - 23. august 2019 kl. 08:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU-debat

Af Pernille Weiss, MEP (K)

Kan man blive kendt på familiepolitik? Kun? Nok ikke i Danmark. Andre emner fylder mere: Klimaet, pensionen, arveafgiften, sundhedsvæsnet etc. Noget tyder på, at familiepolitik aldrig rigtig slår an, så alle partier har en tydelig politik på andet end normeringerne i institutionerne og irritation (med rette) over, at EU blander sig med øremærket barsel til mænd. Men nu sker der noget i Sverige, som måske varsler nye tider.

En ung svensk kristendemokrat, Ebba Busch Thor (EBT), markedsfører sig markant som »borgerlig feminist«. Hun siger, at staten skal holde fingrene fra familierne og deres måde at prioritere på. Og selvom barselsreglerne i forvejen er en del bedre end i Danmark, vil hun have endnu mere understøttelse til kvinder, der vælger familielivet over arbejdslivet. Om dette princip også gælder for mænd, der ønsker det samme - og familier, der er enige i dén prioritering, vides ikke. Formentligt ikke - hun er jo feminist.

Jeg er enig i, at staten skal holde fingrene langt væk fra familiers prioriteringer. Det har vi også en god, dansk tradition for, idet orlovspolitikker mestendels ligger i overenskomstforhandlingerne.

Men til trods for, at EBT ikke vil have, at staten skal blande sig, så er det netop det, hun efterlyser, når hun foreslår flere ressourcer til den hjemmegående (kvinde). Noget tyder på, at princippernes enkelthed og hermed opmærksomhedsskabende provokation foretrækkes frem for politik, der hænger sammen og er retfærdig.

Ligeledes er det interessant, at hun som »borgerlig feminist« helt ser bort fra de nøgterne kendsgerninger mellem far og mor: Ulige pension, ulige løn og især de læssevis af fakta om, at fag, brancher, bestyrelser etc. oplever en uhensigtsmæssig skæv kønsfordeling.

På et punkt er jeg dog enig med hende. Heller ikke jeg ønsker kvindekvoter. Det må overenskomstforhandlerne og virksomhederne selv bestemme og stå til ansvar for. Men jeg nægter at benægte fakta, og jeg agter at gøre noget ved den ligestillingsudfordring, der består i, at mange brancher og virksomheder véd alt for lidt om de fordele, der er ved at have en større andel af kvinder ombord.

Ikke fordi kønnet er den afgørende forskel, men fordi man - når man åbner for mangfoldighedens gavebod, så er der masser af sund og frugtbar fornuft i at få flere kvinder på banen. Det har ikke noget med borgerlig feminisme at gøre - det er borgerlig sund fornuft.

Det agter jeg selv at gøre i et af udvalg i EU, jeg er medlem af: Kvindeudvalget. Vi har brug for mere selvbestemmelse til familierne, og vi har brug for at udbrede viden om, at ligestilling er en ingrediens i EU's konkurrencedygtighed, der kan få arbejdspladserne til at blomstre til gavn for familierne og for samfundsudviklingen. Dét er borgerlig politik.

»Borgerlig feminisme« giver ingen mening, og jeg troede faktisk, at vi i Norden var mere ligestillingsorienterede. Jeg kan jo tage fejl, og jeg håber, at flere vil følge de svenske tilstande. Måske kan vi lære noget. Jeg er i tvivl - men hvad mener du?