25. oktober 2020
ddd
gallery icon

Se billedserie

ddd
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I årtier har folkeskolen svigtet drengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I årtier har folkeskolen svigtet drengene
Debat - 09. oktober 2020 kl. 13:50

Af Knud Aa. Back Forfatter og oversætter

Ibsvej 27, Mørkøv

Først var den gal med Lars Løkke-drengene. Nu er det så Søbæk-skolehjemmene, som socialisterne har fået ondt i den ved jordbærplukning højeste legemsdel af. Men kritikken af disse ordninger er ren stråmandssnak.

De gange det konstateres, at Løkkedrengenes bemærkelsesværdige resultater ikke holder efter returnering til »folkeren«, modtages det ofte med slet skjult fryd. Og nu har vi så den ekstrapladrende hyggeforargelser over Søbæk: Tænk! At nogen tillader sig at tjene penge på at hjælpe de folkeskolesvigtede drenge.

At kommunerne må poste penge i skolehjem, er måske forargeligt; men at samme kommuner smider penge ud ad vinduet i folkeskolen i uhyggelig grad i stedet for at se til kerneopgaven at dygtiggøre Danmarks unge(r), herunder drengene, er mærkeligt nok ikke så slemt.

Men at vi har forladt den vidensbaserede folkeskole, kan vi takke ideologiske forhold omkring 68-oprøret for. Og i skolesammenhæng har min kone og jeg haft skolens deroute helt inde på livet. Netop i 1968 begyndte vi på Hjørring Seminarium. Med en række fremragende lærere i de videnstunge fag plus nogle røde lejesvende med sidebeskæftigelse i DR i de pædagogiske. (En af de sidstnævnte havde været med DR på Grønland. Så nu blev højeste mode og politisk dagsorden i folkeskolen denne fascinerende del af kongeriget. Og kun det!)

De røde lejesvende vandt
Vi var den sidste årgang fra den gamle læreruddannelse, hvor vores biologilærer, Karl Pedersen, undrede sig over den faglige nedprioritering: »Hvordan skal man kunne undervise i et fag uden at kende dets stof«.

Men hvem vandt? Det gjorde de røde lejesvende. Ovenikøbet i så høj grad, at da vores to ældste børn skulle til at begynde i skole, var flere folkeskoler ved at sande til i urimelige eksperimenter med åben-plan-skoler og andre viderværdigheder. Hvad gjorde vi så?

Vi (jeg som folkeskolelærer, min kone som hjemmegående småbørnsmor) begyndte på den opslidende opgave, sammen med gode venner, at danne en af landets første kristne friskoler, Thomasskolen. Vores børn skulle i hvert fald lære noget i skolen. Det var vores første motiv med det slid.

Det var så ikke første gang, vi ramlede ind i folkeskolehadet til alternativer. Godt understøttet af røde politikere, der (også i dag) ser friskoler som noget, en vis mand har skabt. Lige indtil de selv får børn i den undervisningspligtige alder.

Så er et par andre vise mænd (Grundtvig og Kold) pludselig gode nok med deres danske friskoletradition »med vægt på den gode oplæring af almuens børn«. En oplæring som LøkkeFondens og Søbæks eksistens viser med al ønskelig tydelighed, folkeskolen har svigtet på det groveste.

Et eksempel fra mit lange skoleliv (fra almindeligt indianer- og høvdingeplan): Læsefærdigheden har f.eks. i årtier været et problem for folkeskolen. Selvom der nu endelig er rette op på det, gik der mange år, hvor læseundervisning(!) var en by i Rusland. Oplevet fra nord (Skagen) til syd (København). »Det kommer nok«, havde beskeden været til forældres store fortvivlelse, når deres dreng selv i 7. klasse ikke kunne læse. (Min kone har for resten altid fået hele sine 1. klasser, også drengene, til at knække læsekoden inden jul.)

Den udelte enhedsskole har været en af misererne for folkeskolen siden 70'erne. Jeg selv var smittet af tanken i de fleste af mine lærerår.

Hjælp til ordblinde
Nu sluttede jeg heldigvis mit idealistiske, men omflakkende skoleliv på en sjællandsk efterskole. Med et forstanderpar med en fortid som afrikamissionærer. Dvs. de var kommet helskindet igennem 68-ideologien. Så deres efterskole havde (til min politisk korrekte forundring) indført niveaudeling i hovedfagene med f.eks. seks forskellige danskhold. Og hvad skete der så på denne efterskole?

Også ordblinde drenge blev hjulpet godt i vej. Ikke mindst i kraft af en øget selvtillid. Niveaudeling er nemlig respekt for den enkelte elevs behov. Og i den anden ende af skalaen blev andre af de folkeskolesvigtede unge også udfordret: De dygtigste. I folkeskolen var de blevet mødt med indstillingen: »De må lære at klare sig selv!«, som en folkeskolekollega så yndefuldt formulerede det.

Uddannelse må styrkes
Så få nu rettet årtiers svigt i folkeskolen op. Man kunne måske ligefrem hente et par fiduser i LøkkeFonden eller andre forkætrede alternativer til den hellige, almindelige folkeskole! Ind med gennemført niveaudeling. Ind med praktiske fag med drenge på hold for sig (uden pigeoprydning efter dem i skolekøkkenet). Få styrket lærer(efter)uddannelsen. På universitetet! Genopret respekten for paratviden. Og spild ikke den dyrebare folkeskoletid på ideologiske projekter og råb om flere penge.

Som fhv. undervisningsminister Merete Riisager skriver på Twitter: »Kære venner på venstrefløjen [...] Politiske målsætninger - uanset hvor sympatiske eller vigtige de måtte være - skal ikke presses ned over hovedet på skolebørn, som har rigeligt at gøre med at lære fagene, historien, kulturen, sig selv og hinanden at kende. Barndommen bliver ikke genudsendt. Husk det nu!«

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?