1. oktober 2020
Kunstnere som Jim Lyngvild kan inspirere de støvede museumsfolk til at fortælle deres historier, så også andre synes, at de er interessante, skriver Per Ole Schovsboe. 	                                                                                                                                                                                                                                                    Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kunstnere som Jim Lyngvild kan inspirere de støvede museumsfolk til at fortælle deres historier, så også andre synes, at de er interessante, skriver Per Ole Schovsboe. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor svigter museerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor svigter museerne?
Debat - 03. august 2020 kl. 08:48

Af Per Ole Schovsboe
Museumskonsulent

dr. phil., Enebærvænget 6
Appenæs, Næstved

Museerne har sammen med arkiverne ansvaret for den lokale og nationale hukommelse. De skal indsamle, registrere, forske, formidle og bevare alt det, der skal og kan fortælles om os, vores forfædre og efterkommere. Hvem vi er, var og bliver - og til dels også hvorfor?

»Museerne er tingenes teater«, sagde Peter Seeberg i sin tid. Deri ligger, at museernes fortælling bruger kulturarven, genstande, bygninger, anlæg - mens arkiverne og historikerne hovedsageligt bruger den skriftlige kulturarv, skilderier og fotos. Heldigvis blander man oftest kortene, så fortællingerne får flere dimensioner.

Fornyelse fra ny viden
Fornyelsen af fortællingerne komme fra den nye viden, der indsamles og som resultat af den forskning af kulturarven, der hele tiden finder sted - på trods af efterhånden meget små ressourcer. Her kan kunstnere som Jim Lyngvild inspirere de støvede museumsfolk til at fortælle deres historier, så også andre synes at de er interessante.

Men museernes fagfolk må lige så lidt som arkivernes fortælle historier, der ikke har rod i kulturarven. De er garanter for, at historierne har kvalitet og er sandfærdige - og ikke kun har underholdningsværdi. Det er ikke rollespil, men den virkelige verden og virkelige menneskers skæbner det drejer sig om.

Kan aldrig konkurrere
Museerne og arkiverne kan aldrig konkurrere med forlystelsesparker eller oplevelsescentre, der er kommercielle forretninger. De skal leve af besøgendes entrebetaling, køb af softice, burgere, colaer og øl uden de museale forpligtelser der koster tid og penge.

Museerne bliver derfor lige så lidt som arkiverne selvfinansierende, selvom man ofte ser lokale politikere bruge den påstand som argument for yderligere fusioner.

De mange fusioner mellem landets museer har derimod medført, at museerne fjerner sig mere og mere fra de lokalområder, der skabte dem. Det betyder, at der mange steder uden for de professionelle museer opstår lokalhistoriske samlinger, der skal kunne bevare den lokale hukommelse og fortælle kulturhistorien til turisterne. Flere købstæder og landområder har ikke længere professionel museal betjening. Samspillet mellem museerne og lokalbefolkningen er således ligesom provinsmuseernes rolle i det samlede museumsvæsen ved at smuldre. De var oprindeligt museumsvæsenets frontkæmpere der leverede nye (lokale) informationer til hele systemet med Nationalmuseet i spidsen.

Museerne modtager i stedet indberetninger om arkæologiske fund, foretager professionelle undersøgelser på områder, der skal byggemodnes (betalt af bygherren) og opbygger de fyrtårne, der gerne skulle give så store besøgstal, at virksomhederne kan løbe rundt sammen med tilskud fra kommuner og stat. De tilskud, der oprindeligt var betaling for, at museerne også tog sig af nyere tids kulturhistorie. Det er den, der efterspørges af både de fastboende og turisterne, og som vil gøre bevaringen af for eksempel den lokale bygningskultur meningsfuld.

Mange grunde
Der er således mange forskellige grunde til, at museerne i vore dage er ved at ødelægge sig selv og har brug for shows arrangeret af Jim Lyngvild. Den væsentligste grund er, at de seneste regeringer ikke har udmøntet en fair kulturpolitik, der støtte museernes faglighed og lokalområdernes og nationens hukommelse og kulturelle identitet.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?