22. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor skal jeg vide det?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor skal jeg vide det?
Debat - 21. august 2020 kl. 09:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Leonora van Deurs, 16 år
Strandhøjsvej 10, Humlebæk

Folkeskolens naturfag er interessedræbende. Der mangler kreativitet og eksperimenteren med fagenes muligheder. Som det er nu, bliver den lyst og glæde kvalt, som findes fra start i alle elever. Der findes masser af dygtige og søde lærere, det der er i vejen er, hvor gearet pensummet er til eksamenerne -ikke den enkelte underviser.

Efter endnu et kapitel i fysikbogen eller et par modeller på tavlen følger et par opgaver lig dem, vi kunne få til eksamen. Klassen er for længst sat af, og hvis ikke de sidder og laver noget helt andet på computerne, er tankerne i hvert fald andetsteds. Det virker ligegyldigt at vide, hvor mange newton en model af en klods på 10 kilo bliver påvirket af. Der er ingen forbindelse mellem klodsen og noget, som kunne have betydning uden for skolens fysik- eller eksamenslokale. Et par enkle spørgsmål fra start af kunne have mindsket størrelsen af dette skrækscenarie markant. F.eks. hvorfor er det vigtigt for mig? Hvordan ved vi det?

For halvanden måned siden afsluttede jeg min tid i folkeskolen. I min klasse har størstedelen af eleverne syntes, at naturfagene var kedelige. Især her mod slutningen af 9. klasse har fagene været særligt tunge. Jeg er klar over, at det sikkert ikke forholder sig sådan på alle skoler, eller det håber jeg i hvert fald ikke. Men jeg tror, noget er helt grundlæggende forkert i måden, naturfag bliver formidlet på fra starten af udskolingen i 7. klasse.

Naturfagene er følgende fra 7. til 9. klasse: Geografi, biologi og fysik/kemi. Og de er separerede. Det virker ikke, som om lærerene har haft tid til at tale om, hvad der er blevet undervist i i de forskellige fag. På den måde er der blevet skabt nogle begrænsende små kasser. I de enkelte fag mangler der blandt andet en begrundelse for, hvorfor vi overhovedet skal lære naturvidenskab.

Hvorfor skal jeg vide det?
Det ødelæggende spørgsmål, længerevarende kedsomhed ofte får kaldt frem, er: Hvorfor skal jeg vide det? Og hvis lærernes svar til det er »Du skal kunne det til prøven eller eksamen«, skal der meget til at genoprette interessen senere. Prøverne har fået en alt for stor og vigtig rolle. Naturfagenes mål i folkeskolen bør slet ikke være at bestå dem, men at give eleverne en levende interesse for de store sammenhænge. F.eks. synes jeg ikke, man kan tale om klima i blot et fag, uden at påvise sammenhængen til de andre fag. Fysik og kemi hænger fint sammen, men det er kun, fordi de er blevet et sammenlagt fag. Alle fagene burde hægtes sammen ligesådan.

I timerne får vi information, som vi skal lære. Efter min mening er der stor forskel på at have lært noget og på at have fået forståelse for noget. Forskellen er, at læringen i virkeligheden er det, der hedder udenadslære, som også er noget, man glemmer igen relativt hurtigt. Når man har fået forståelse for noget, kan man sætte det i andre sammenhænge, og princippet, man har forstået, er blevet en del af din tankegang. Hvis principperne formidles kedeligt, er det helt udelukket, at man kan få forståelse. Derfor tror jeg, der er meget at vinde på at bruge de mange timer, fagene faktisk har tilsammen, på at gøre det på en sjovere måde. Jeg er helt overbevist om, at alle ville få mindst lige så gode resultater og med stor sandsynlighed også bedre. Og det vil ikke engang koste noget, hverken økonomisk eller tidsmæssigt.

En løsning kunne være at gøre naturvidenskaben mere håndgribelig, konkret. Det nemmeste, fysiklæreren kunne have gjort for at konkretisere kraftlovene og deres påvirkning af klodsen, som vi hørte om, var, som sagt, ved spørgsmålet: Hvordan ved man det, eller hvordan kom man frem til det? Selvfølgelig kan spørgsmål som det ikke gøre naturfagene interessante alene, men har man en klasse i en si­tua­tion ligesom den, jeg nævnte, er det en rigtig god start. På den måde får man ikke alene givet et emne noget baggrundshistorie, som gør det lettere at huske, man giver også indblik i arbejdet med naturvidenskab, som vi ellers absolut ingenting hører om.

Jeg har været heldig at få et kig ind i forskernes verden, men alle dem, som ikke har, har kun folkeskolens noget usammenhængende naturfag at forholde sig til.

Bare for at få det helt på den rene: Det er altså langt fra de enkelte lærere, jeg kritiserer, men det store fokus på eksamenerne og strukturen for naturfag i folkeskolen.

Hvert år er der kampagner om at få flere unge ind på de naturvidenskabelige studier. Måske skal man kigge og ændre på folkeskolens undervisning for at kunne undgå at skulle lave de dyre kampagner. Med klimakrisen, coronakrisen og nok også andre fremtidige kriser er en generation med en lille generel forståelse af naturvidenskab det sidste, vi har brug for.

Har debatten om sexisme taget overhånd?