14. november 2019
De nuværende S-regionsrådsformænd og den nye S-sundhedsminister er fuldstændig passive i forhold til at gå i konstruktiv dialog om, hvorvidt Sundhedsplatformen var det rigtige valg. Man fristes til at tænke »Fanden hytter sine«, og at den socialdemokratiske beslutning skal overleve, koste hvad det koste vil, skriver Lene Fogh Jerlach. Foto: Jens Wollesen og Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

De nuværende S-regionsrådsformænd og den nye S-sundhedsminister er fuldstændig passive i forhold til at gå i konstruktiv dialog om, hvorvidt Sundhedsplatformen var det rigtige valg. Man fristes til at tænke »Fanden hytter sine«, og at den socialdemokratiske beslutning skal overleve, koste hvad det koste vil, skriver Lene Fogh Jerlach. Foto: Jens Wollesen og Kenn Thomsen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor er der ingen, der reagerer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er der ingen, der reagerer?
Debat - 07. november 2019 kl. 12:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lene Fogh Jerlach
Skjoldborgsvænge 1 A, Næstved

Jeg har gennem længere tid fulgt den debat, der har været om Sundhedsplatformen, som er det elektroniske patientjournalsystem, der er indført - først på hospitalerne i Region Hovedstaden fra 2016 og efterfølgende på hos- pitalerne i Region Sjælland.

Systemet er udviklet i USA til brug i det amerikanske sundhedsvæsen, der som bekendt er væsentligt anderledes end det danske, i denne sammenhæng specielt finansieringen. I USA skal patienten/patientens forsikring betale for hver enkelt ydelse, helt ned på plas- terniveau. Derfor er systemet særligt indrettet til udskrivning af regninger. I Danmark er vi så heldige, at vi har et sundhedsvæsen for alle betalt via skatten.

Siden Sundhedsplatformen blev sat i drift, har der været en voldsom kritik af systemet. Der er dokumenteret massevis af fejl, systemet er indviklet, og sundhedspersonalet bruger uforholdsmæssig megen tid på systemet i stedet for på patienterne. Patienter har fået ordineret forkert medicin, fordi Sundhedsplatformen selv ændrer i lægernes ordination. Plus en masse andre fejl, som jeg som lægmand skal afholde mig fra at beskrive.

Overlægerådene i både Region Hovedstaden og Region Sjælland har været fremme med, at det er svært at tage ansvaret for en forsvarlig patientbehandling, så længe Sundhedsplatformen skal anvendes.

Væsentligt dyrere
Det er dokumenteret, at Sundhedsplatformen har været væsentligt dyrere i indkøb, end hvad der er brugt vest for Storebælt. De årlige driftsudgifter er fire-fem gange så store som i de vestdanske regioner. I Østdanmark bruger vi masser af penge på it-personale og på at købe support og rettelser hos leverandøren. Og hvor kommer de penge fra? De penge mangler til ansættelse af det sundhedsfaglige personale, vi har så hårdt brug for.

Ovenstående synspunkter har i de seneste år været beskrevet i pressen af dygtige journalister, ligesom en gruppe mennesker med både sundheds- og it-faglig indsigt via indlæg i pressen og med spørgsmål på anden vis har forsøgt at råbe de ansvarlige op.

Jeg må konstatere, at de to regionsrådsformænd, Sophie Hæstorp Andersen (S) og Heino Knudsen (S) ikke foretager sig andet end at sige, at det skal nok komme til at virke og derudover sørger for, at der hele tiden tilføres yderligere bevillinger, som må findes andre steder i systemet. Der kommer en god løsning i morgen!

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) henviser hele tiden til, at patientjournalsystemer er regionernes ansvar. På spørgsmål fra medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg kommer han med en sludder for en sladder, så man fristes til at tro, at besvarelsen er formuleret af Sundhedsministeriets nys ansatte unge studentermedhjælper, og at ministeren end ikke har gidet læse hverken spørgsmål eller svar.

Her sidder jeg så som almindelig skatteborger og er helt ude af stand til at forstå, hvad det er, der sker. Hvorfor er der ingen, der griber ind, hvorfor er der ingen, der vil gå i dialog?

Jeg har i 20 år boet i Horslunde, hvor Heino kommer fra. Da han blev valgt, troede jeg da, vi fik en regionsrådsformand, der ville noget med sit nye embede, og som havde begge ben plantet i den lollandske muld. De seneste 18 år har jeg boet i Næstved, hvor Magnus (Heunicke, red.), søn af den gamle borgmester, kommer fra. Jeg havde også en forventning om, at han med sin baggrund ville varetage sine vælgeres interesser. Begge er altså valgt i den region i Danmark, hvor der er en overrepræsentation af mennesker, der har brug for et velfungerende sundhedsvæsen. Det skal også bemærkes, at Magnus, inden han blev sundhedsminister, ytrede sig stærkt kritisk i forhold til Sundhedsplatformen. Men jeg må nok indrømme, at de begge har skuffet mine forventninger. Og hvorfor er de fuldstændig handlingslammede?

For mig at se, er der kun to mulige svar på, hvorfor der ikke er nogen, der griber ind:

Koste hvad det koste vil
1. Sundhedsplatformen er et socialdemokratisk projekt, besluttet under den forrige socialdemokratiske formand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, kort tid før hun gik af, og som Region Sjælland efterfølgende koblede sig på. De nuværende socialdemokratiske regionsrådsformænd og den nye socialdemokratiske sundhedsminister er fuldstændig passive i forhold til at gå i konstruktiv dialog om, hvorvidt Sundhedsplatformen var det rigtige valg. Man fristes til at tænke »Fanden hytter sine«, og at den socialdemokratiske beslutning skal overleve, koste hvad det koste vil.

2. Valget af Sundhedsplatformen er styret af embedsværket, der har været forblændet af alt, hvad der er blevet lovet om, hvad Sundhedsplatformen kan løse og vise på den lange bane. Vel at mærke ikke løsninger, der er brug for her og nu. Embedsværket er nødt til for at redde egen røv fortsat at insistere på, at det rigtige valg er truffet, og derfor undertrykkes enhver kritik, både indenfor og udenfor systemet.

Jeg kan ikke se andre svarmuligheder, og for mig er begge fuldstændig uacceptable. Måske er jeg bare dum, for jeg kan ikke se, at kejseren har tøj på. Men så imødeser jeg med forventning, at de ansvarlige vil gøre mig klogere.