24. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor blev respekten og tilliden af?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor blev respekten og tilliden af?
Debat - 19. oktober 2020 kl. 06:46

Af Birgitte Boserup Næstformand HORESTA Region Sjælland

Tilbage i marts lukkede Mette Frederiksen Danmark ned. Nedlukningen skulle vare 14 dage - og det syntes fair set i lyset af, at vi stod over for en ukendt trussel. Det gør vi bare ikke mere - til gengæld står vi i turisme- og oplevelseserhvervet på kanten af en økonomisk ruin.

Derfor står branchen nu på relativt bar økonomisk bund og efterspørger en retning med respekt og ansvar /samarbejde for vores Covid-19-håndtering frem for skræmme- og magtkampagner med mindre end 24 timers varsel. Et erhverv med en overvægt af ukuelige og entreprenante iværksættere, der sætter en ære i at tjene deres egne penge. Det er et trist syn.

For helt ærligt: Restriktionerne og den reelle nedlukning, vi oplever lige nu, giver ingen mening og er svært forståelig for vore kunder/gæster.

Tag som eksempel mit konferencecenter, der ligger ude på landet på Vestsjælland. Jeg lever primært af at holde møder, konferencer, work- shops for større danske virksomheder m.fl., konfirmationer, bryllupper og mærkedage. Mange af mine gæster er gennem 15 år blevet til mange glædelige gensyn og nære samarbejdspartnere, som vi har en fantastisk gensidig respekt med.

Vant til store selskaber
Herude skinner solen, og rådyrene og fasanerne løber rundt i haven. Vi har meget plads, er et firestjernet konferencehotel med et professionelt køkken, og vi er vant til at håndtere store selskaber.

I de seneste uger har jeg måttet sige nej til mange ting: At gæsterne måtte synge for konfirmanden, at man måtte holde tale for sin kone uden mundbind, at man måtte råbe hurra for konfirmanden indendørs. Toastmasteren foreslog, at de kunne stå ansigt mod ryg i en lang række udendørs og både råbe hurra og synge for konfirmanden. Det syn glemmer jeg aldrig.

Først måtte jeg pakke mit håndtryk væk, som har været min signaturmodtagelse til alle gæster her - men i det mindste havde jeg et smil og en nærværende replik. Nu er smilet gemt væk bag masken hos både mig og mit personale. Men som jeg siger til dem: Vores ve og vel må være enormt vigtigt for Mette Frederiksen med alle de foranstaltninger, hun efterhånden har indført for at beskytte os. Jeg står dog stadigvæk tilbage med spørgsmålet: Hvad med i den overordnede samfundsøkonomi at beskytte vores arbejdspladser og vores livsværk?

Jeg har et hyr med at forklare gæsterne, hvorfor de ikke må det ene og det andet. Det er svært at forklare regler til kunder, som man ikke selv forstår logikken bag. Gæsterne siger: Hvorfor siger »de« ikke alt det, vi må, i stedet for hele tiden at sige det vi ikke må.

Jeg er med på, at vi står i en speciel situation. Men jeg beder blot om, er vi bliver behandlet som voksne og selvstændigt tænkende mennesker som i samarbejde løfter vores samfund videre ud af en både sundheds- og økonomisk hidtil ukendt situation. Som et professionelt erhverv fortjener vi at blive talt op, ikke ned.

På værelset kl. 22
Som reglerne er i dag, skal jeg sende voksne mennesker og virksomhedsejere »op på værelset« klokken 22. Det er rigtig svært at formulere positivt. Lad os have åbent i restauranterne til kl. 23 for indtag af gæster og luk helt kl. 24.00 - det kan vi sagtens administrere.

Hvor længe skal vi aflyse arrangementer på grund af usikkerhed om regeringens næste udmelding? Hvor længe skal gæster aflyse på grund af dårlig samvittighed og frygt for corona- udskamning? Hvornår må gæsterne igen råbe hurra eller synge til studenten, konfirmanden eller brudeparret? Hvor længe skal brudepar danse brudevals med mundbind?

Skal mine ansatte blive ved med at arbejde på minimumskapacitet og med umådeligt stor fleksibilitet og hjælpsomhed, fordi vi har skruet ned til at have én ansat pr. funktion, og vores bookinger bliver aflyst eller flyttet fra dag til dag eller uge til uge. Skal de gå og frygte for, om de kan betale huslejen i næste måned? Må jeg aldrig mere modtage mine gæster med et stort smil og et håndtryk?

Jeg kan slet ikke vente til den dag, Mette Frederiksen tillader, at jeg igen kan modtage mine gæster med et stort smil og et håndtryk. Og jeg synes helt ærligt, at vi har lagt meget arbejde for hendes fødder.

De første der lukkede
Vi var de første til at lukke ned. Vi har investeret i sprit- og sæbedispensere, automatisk døråbning, autovandhaner, avanceret it-udstyr, fjernet buffeterne, sendt vores ansatte hjem på lønkompensation og sagt nej til gæsternes ønsker - selvom vi lever af at gøre ting mulige for dem. Vi har for nylig måttet afskedige gode og loyale medarbejdere, som var blevet en del af familien, sige nej til store selskaber på grund af kvadratmeterbegrænsninger og meget mere. Vi har givet alt det, vi kan, og værst er at vi står midt i vores travleste efterårsmåneder og antal af forespørgsler til første del af 2021 er meget magre pga. usikkerhed, der konstant skabes.

Nu må det være tid til, at regeringen giver noget igen. Jeg stemmer for tillid og respekt til vores erhverv og anerkendelse af, at vi er dygtige til at håndtere situationen. Tillid til at vi kan håndtere vores forsamlinger, at vi kan holde åbent til midnat, og til at kollegaer i virksomheder kan afholde møder i professionelle rammer.

Corona har ikke styr på jobtitler, adresser, grænser, tidspunkter eller andet godt. Vi skal styre den - den skal ikke styre os. Det gør vi ved, at alle gensidigt passer på hinanden og følger de helt almindelige regler om afstand og hygiejne.

Så kære Mette Frederiksen, skal vi ikke aftale at anerkende og respektere frem for at belære og udskamme? Skal vi ikke behandle hinanden som voksne og ikke som børn? Skal vi holde os til fakta frem for frygt? Skal vi ikke gå en tur sammen herude i vores kønne skov, som vi blandt andet bruges som sindets fitness-studie og tage en snak, om hvor fattigt samfundslivet er, når vi ikke kan have noget med hinanden at gøre? Skal vi ikke aftale at slette den nuværende filmspole og optage en ny i fællesskab og samarbejde og forståelse?

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?