25. november 2020
Billedet er taget af Vibeke Rovsing Lauritzen under en gåtur i Stockholms Gamla stan i det tidlige forår.
gallery icon

Se billedserie

Billedet er taget af Vibeke Rovsing Lauritzen under en gåtur i Stockholms Gamla stan i det tidlige forår.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvilken jul får Sverige?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilken jul får Sverige?
Debat - 16. november 2020 kl. 09:01

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, Danmarks ambassadør i Stockholm

Sverige statsminister Stefan Löfven sagde på en pressekonference i sidste uge, at hvad vi gør nu, har betydning for, hvordan vi kan holde jul. Baggrunden er den triste, at den anden bølge af Covid-19 nu ruller ind over Sverige med stor kraft. Daglige smittetal på over 4000 den seneste uge. Og som konsekvens heraf begynder dødstallene også at stige markant.

Der tales igen om frygt for manglende kapacitet på sygehusene, og at sundhedspersonalet er udkørt. Det mærkes også vedrørende testning. Lige nu er kan det offentlige system ikke følge med efterspørgslen. Min mand havde for et par uger siden milde symptomer på Covid-19 og fik tilbudt en tid til test en uge senere. Han nåede at blive rask inden. Der er skudt private testningsfaciliteter op, som tager sig godt betalt. Det er tydeligt, at Sverige gennem de seneste måneder med lav smitte ikke er lykkedes med at udbygge testkapaciteten, og der er nu en diskussion om, hvorvidt dette er regeringens eller regionernes skyld.

En anden tilgang
Da coronaen ramte os alle i marts, blev det hurtigt tydeligt, at Sverige valgte en anden tilgang end resten af Europa, hvor flere lande indførte udgangsforbud og andre hårde restriktioner. I Sverige valgte myndighederne at gå ad frivillighedens vej og forsøgte at få svenskerne til at ændre deres adfærd gennem råd og anbefalinger. Hele Sverige og store dele af Europa kom på fornavn - eller rettere efternavn - med den svenske statsepidemiologi Anders Tegnell, som i mere eller mindre diplomatiske vendinger holdte fast ved, at man kunne trykke kurven ned ved at appellere til, at alle blev hjemme, når de følte sig syge, holdte afstand og vaskede hænder. Og det lykkedes i foråret at vende smittestigningen gennem de frivillige tiltag og svenskernes ændrede adfærd. Det var tydeligt, at langt hovedparten af svenskerne lyttede til myndighederne og gik ned ad den vej, som blev anvist.

Nu er efterårsmørket kommet til Sverige. Med al talen om flokimmunitet har der hos en del svenskere nok været et håb om, at man ikke blev ramt så hårdt af en anden bølge. Coronatrætheden spores nu. Jeg ser butikker og restauranter her i Stockholm, som er pænt besøgt, og myndighederne har stadig vanskeligere ved at få samme ændrede adfærd ad frivillighedens vej.

Det har i de seneste uger ført til skærpede lokale anbefalinger i de fleste svenske regioner, hvor alle opfordres til ikke at mødes med folk uden for deres husstand. De lokale anbefalinger er en ny tilgang, som skal sikre, at anbefalingerne er tilpassetde efter den forskelligartede smittesituation, som den udstrakte svenske geografi har bidraget til under hele pandemien.

Udelukker intet
Senest har den svenske regering annonceret, at man vil forbyde salg af alkohol på barer og restauranter efter kl. 22 og sagt, at man ikke udelukker noget til- tag, hvis det er nødvendigt for at bremse udviklingen. Tegnell udtaler dog samtidig, at man fortsat ikke skal forvente at se »drakoniske tiltag« som nedlukning af samfundet. Det er ikke den svenske vej.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?