25. november 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem og hvad er skyld i, at det kan være farligt at være tyk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem og hvad er skyld i, at det kan være farligt at være tyk?
Debat - 20. november 2020 kl. 22:44

Af Inger Bols, Helsinge
Vægtneutral klinisk diætist

Medstifter af den tværfaglige sammenslutning Ligevægt (www.ligevaegt.org)

Statistik er farligt - livsfarligt. Især når det bliver brugt til at stigmatisere børn og unge for deres vægt - og skabe sygdomsangst.

»Vi bliver nødt til at sætte afgifterne på sodavand og slik op. Ja, det vil ramme social skævt. Men det vil netop ramme dem, der bruger de her ting mest« - er en af de mest stigmatiserende udtalelser, jeg måske nogensinde har set på skrift, som vi kan læse i en artikel 18/11 fra Ritzau.

En artikel bygget op om en farlig og unuanceret vægtsandhed i samfundet, som kun få sætter spørgsmålstegn ved: Den enkelte er selv i kontrol over sin vægt, og hvis du er »for tyk«, så har du spist for meget/for usundt og rørt dig for lidt. Hvis du så lever sundere, så kunne du forebygge, at du blev »for tyk«, og det vil være altafgørende for din sundhed, for ellers er du på vej direkte mod diabetes og kræft.

Tilmed er artiklen flankeret af det sædvanlige stigmatiserende, hovedløse billede af tykke maver. Det er utroligt afstumpet viden. Det er også voldsomt stigmatiserende.

De dygtigste forskere ved i dag faktisk ikke, hvorfor nogle bliver tykkere end andre. Det er langt fra bare den gamle, kendte forståelse for kalorie ind - kalorie ud. Der er langt større kræfter på spil - og i sig selv kan stigmatiseringen f.eks. skabe en stress, som øger den fysiske sult. For slet ikke at tale om, hvordan din krop skriger på mad, når du i en periode har forsøgt at tabe dig.

Fraset at vi jo slet ikke ved, hvornår du er »for tyk« - eller bare er tyk og sund! Du kan jo godt være slank men for tyk, hvis vi måler på din sundhed.....Ja, det er meget kompliceret. I know! Derfor skal vi holde op med at simplificere det.

Hvad så med sundheden?
Ja, der er flere med en højere vægt, der får diabetes og kræft. Det betyder bare ikke, som vi er opdraget til, at det er fordi, du er tyk, at du får diabetes og kræft.

Hvis man begynder at nærstudere, hvorfor der er denne statistiske sammenhæng, opdager vi vigtige faktorer, som overhovedet ikke kommer frem i artiklen, og som den traditionelle vægttabsforskning heller ikke diskuterer i deres arbejde:

1. Den sociale ulighed, som på mange områder i livet desværre påvirker folks helbred. Selv i trygge, lille Danmark.

2. Fysiske og psykiske konsekvenser af at have forsøgt at tabe sig hele livet (yoyo-vægt), som bl.a. er mistænkt for at øge dødeligheden. Nogle forskere mistænker også yoyo-vægt for at kunne være en medvirkende årsag til type-2 diabetes. Derudover kan vægttabsforsøgene måske resultere i, at du i dag vejer mere, end hvis du aldrig havde forsøgt at tabe dig.

Hvor mange med en vægt bare en anelse over BMI 25, kender du, der aldrig har forsøgt at tabe sig? Det er jo ikke mangel på vilje, der gør, at mange i dag har en høj vægt. Men det ved den naturligt slanke sundhedselite næppe meget om. Det er overraskende nemt at holde sig slank og kontrollere vægten med 2-3 kg for alle. Spørgsmålet er bare, om det ser succesfuldt ud, hvis din naturlige vægt er 136 kilo og ikke 66 kilo?

3. Fysiske og psykiske konsekvenser af det levede liv som »for tyk«, der ender med at påvirke, hvad du tror om dig selv, og hvad samfundet tror om dig - og derfor også hvordan du bliver behandlet, og hvilke chancer du får i livet. Lige fra den tidlige skolestart til behandlingen i sygehusvæsnet op igennem livet. Det hedder vægtstigmatisering, som ifølge en rapport fra WHO i 2017 gennemsyrer hele samfundet (hvis du som tyk skulle være i tvivl).

Vægtstigmatisering resulterer bl.a. i, at mange med en høj vægt ikke har mod på at være fysisk aktive. Når du igen og igen får at vide, at du er forkert, for tyk og for doven, og samtidig virkelig er oppe imod, at kroppen forsvarer sin vægt og derfor ikke har overskud til at være aktiv, når du spiser mindre, end kroppen har brug for, så kan jeg virkelig godt forstå, du ender med selv at tro på, at du er doven og ikke kan lide at bruge din krop. Uheldigt, når vi samtidig ved, at det at bruge sin krop virkelig er noget af det, der betyder noget for, hvor sunde vi er. Uanset hvad vi vejer, er bevægelse nok den adfærd, sammen med rygning, der påvirker vores sundhed mest.

Lad os nu i gode lille Danmark gå forrest og vise verden, hvordan borgere i et velfærdssamfund respektere hinanden og gør plads til forskelligheden. Diversitet handler ikke bare om farver og køn. Det handler i høj grad også om kropsstørrelser.

Hele menneskelivet
Lad os starte med at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Vægt har med hele menneskelivet at gøre, men undersøgelsen af vægt har været domineret af det medicinske perspektiv og forestillingen om, at vægttab for tykke mennesker er en forudsætning for sundhed.

Særligt os sundhedsprofessionelle er nødt til at indse, at vi er uddannet på baggrund af et afstumpet sundhedsparadigme. Et sundhedsparadigme som har fejlfortolket sammenhængen mellem vægt, sundhed og livskvalitet.

Det værste i livet er imidlertid ikke at indrømme at have taget fejl. Det værste er ikke at være åben og nysgerrig - især når du møder noget, der konflikter for meget med noget, du allerede tror på.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?