28. marts 2020
Hverdag på fodboldbanen. Men hvad med de små foreninger og de mange frivillige, der bærer det, vi med stolthed kalder Forenings Danmark - den del af Danmark, som er berømt ude i den ganske verden. Vil den overleve efter krisen? Jeg håber, men kan godt have mine tvivl, om det bliver med samme styrke, skriver Peder Bisgaard.                                                                        Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Hverdag på fodboldbanen. Men hvad med de små foreninger og de mange frivillige, der bærer det, vi med stolthed kalder Forenings Danmark - den del af Danmark, som er berømt ude i den ganske verden. Vil den overleve efter krisen? Jeg håber, men kan godt have mine tvivl, om det bliver med samme styrke, skriver Peder Bisgaard. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem hjælper den lille idrætsforening?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem hjælper den lille idrætsforening?
Debat - 24. marts 2020 kl. 07:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peder Bisgaard, Forbundsformand, Dansk Firmaidrætsforbund

Ingen tvivl om, at regeringen med alle de flotte hjælpepakker forsøger at hjælpe, hvad der hjælpes kan. Selvom det formentlig ikke er bevidst, så er der dog et område, der desværre ikke er taget højde for - nemlig den almindelige idrætsforenings i forvejen ofte skrøbelige økonomi. Et område, der omhandler over en halv mio. frivillige i Danmarks knap 12.000 idrætsforeninger. Og rigtig mange af disse idrætsforeninger er afhængige af, at der holdes loppemarkeder, events i form af motionsløb, stævner, idrætsskoler af forskellig art etc.

Alle disse aktiviteter giver pæne overskud, for ellers gjorde man det ikke. Men ser man på foreningens samlede regnskab, så er der ikke mange idrætsforeninger baseret på frivillig arbejdskraft, der på slutlinjen har et overskud, der er værd at skrive om.

Men kigger man på hjælpepakkerne, så er der ingen hjælp at hente for en ganske almindelig idrætsforening som f.eks. Firmaidræt Hillerød. En forening med en årlig omsætning på over halvanden mio. kroner - ikke mindst som følge af afviklingen af nogle pt. succesfulde motionsevents som Ladies Mud Race, Xtreme Mandehørm og Ladywalk. Men overskuddet går ikke ned i formandens eller bestyrelsens lommer, tværtimod er det med til at genere flere aktive, indkøbe materiel og lønne de instruktører, der virker i dagtimerne samt de tre deltidsansatte (ansat på funktionærlignende forhold), der gør, at de frivillige ikke behøver at tænke på at være administratorer, men alene koncentrere sig om aktiviteterne.

»Kontraktansatte«
De lønnede instruktører er »kontraktansatte« med typisk en til tre timers instruktørvirksomhed om ugen og skal derfor have løn, selvom alt er lukket ned - men da det er deres bibeskæftigelse, optjener de reelt ingen ferie og har ingen timer til afspadsering. Altså skal de starte med fem dages (= fem ugers) tjenestefrihed uden løn. De deltidsansatte har holdt deres restferie og arbejder hjemmefra. Skulle det overvejes at fyre dem, så har de lange opsigelsesfrister. Altså kunne man frygte, at det vil være spild af tid at søge om midlertidig lønkompensation, da det formentlig vil gå op i rent bureaukrati, som ofte skal varetages af en frivillig leder.

Men er en idrætsforening med ansatte at betragte som en privat virksomhed, og vil man betragte foreningens (set i det store billede) trods alt beskedne tal som »hårdt økonomisk ramt« - jeg tror det næppe.

Mange af foreningerne har i den første periode måttet aflyse/udskyde arrangementer - mange med forventet deltagerantal under 1000 gjorde det af samfundsmæssige hensyn. Men her er der heller ikke hjælp at hente, da det skal være aflyste arrangementer over 1000 - og igen, så støtter man ikke med den for foreningen så livsvigtige overskudsdel, som skal køre foreningen videre.

Næste fase bliver så de kommende store events, som for manges vedkommende løber af stablen til efteråret. Vil det stadig kunne ske, vil deltagerantallet uden tvivl dykke af frygt, eller fordi der bliver kamp om datoerne i efteråret med alle de udsatte arrangementer, som foreninger af økonomiske årsager ikke har turdet aflyse, men blot udsat. Men vil der til den tid være en hjælpepakke for sådanne arrangementer. Jeg tvivler. Her vil der være mange foreninger, der langt fra når det forventede »livsvigtige« overskud - men man kan så håbe på, at kompensationsordningen for aflyste arrangementer bliver tilrettet, så udgifterne i det mindste kan kompenseres.

Kompensation til foreninger?
Næste spørgsmål er, om en forening kan få kompensation for de faste udgifter - igen her er en række krav, som ikke mange foreninger kan klare. For manges vedkommende måske fordi den normale udgiftstunge post som husleje ikke er aktuel for foreningslivet, da mange har kommunale lokaler.

Så min pointe er, at der har været meget fokus på superligaen i fodbold og deres klubber (forretninger), på isligaen og håndboldligaen, hvor der naturligvis vil mangle indtægter, når der ikke må spilles og ingen tilskuere er, men når kameraerne snurrer igen efter krisen, så skal sponsor X og sponsor Y nok støtte op om eliteklubberne, for det giver synlighed.

Men hvad med de små foreninger og de mange frivillige, der bærer det, vi med stolthed kalder Forenings Danmark - den del af Danmark, som er berømt ude i den ganske verden. Vil den overleve efter krisen? Jeg håber, men kan godt have mine tvivl, om det bliver med samme styrke.