5. april 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad sker der for overrabbineren?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad sker der for overrabbineren?
Debat - 22. februar 2020 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske værdier

Af Jørn Traulsen Sankt Hans Gade 31, 2. Roskilde

Så er vi på den igen med en religiøs leder, som, rodfæstet i en fremmed religion, en fremmed kultur og et fremmed land, har bestaltet sig selv til at være danskerdommer. Overrabbiner i Danmark, Jair Melchior, som ellers ikke gør det store mediemæssige væsen af sig, har netop i et interview til bloggen Modevidenskab (https://www.fashionforest.dk/modevidenskab), erklæret, at danskere, som formaster sig til at stille sig kritisk over for religiøs hovedbeklædning, som i helt bogstavelig forstand bliver trukket ned over hovedet på kvinder, bare er »typisk danske«. Den lader vi lige stå et øjeblik, mens alle vi som er landet i år 2020, hvor kvinders ret til selvbestemmelse betyder noget, samler vores kæbe op fra gulvet.

Det forklares i interviewet, at det i jødedommen er påkrævet, at kvinder bærer hovedbeklædning, og Jair Melchior bliver spurgt, om jødiske kvinder kan føle sig tvunget til at iføre sig den hovedbeklædning. Han svarer, at det bestemt er typisk dansk at tænke sådan, og at det dermed underforstået ikke forholder sig sådan. Jødiske kvinder er fra barnsben opdraget til at gå med tørklæde eller paryk, så det er noget, de glæder sig til, lyder det.

Hmm, virkelig? Men hov, der lader da vist til at være en lille forståelsesmæssig udfordring, for læser man videre, indrømmer Melchior alligevel, at der kan blive set skævt til de kvinder, som vælger ikke at lade sig tildække af et tørklæde eller en paryk.

Rabbinatets leder i Danmark mener altså, at kvinder elsker at have »hjelm« på, uanset hvor de går, og at de tilmed må finde sig i at blive set skævt til, hvis de selv vil bestemme, hvad de vil have på hvornår. Og som om det ikke skulle være rigeligt brænde på forargelsesbålet, så stikker han et stift højre jab i synet på alle i Danmark, som synes, at kvinder skal have lov til at bestemme selv - for Jair Melchior udtaler nemlig også, at danskere skal blande sig helt uden om den debat.

Mon han mener det sludder? Jeg håber det ikke, for det ville være et trist forsøg på at levere en moderne og progressiv repræsentation af jødedommen i Danmark og en misforståelse af det samfund, som den kære rabbiner bor og arbejder i.

Som nævnt indledningsvist er hans religiøse, kulturelle og nationale baggrund fremmed, og det skal man som fornuftsmenneske naturligvis forholde sig til i læsningen af dette, og præcis ordet »fremmed« er brugt her, for det er fremmedgørelse og afstandstagen fra danske værdier lige fra de religiøse til friheds- og lighedsmæssige værdier, som Jair Melchior her taler op. Og det skal tales ned og lukkes ned hurtigst muligt.