11. december 2019
Klimaminister Dan Jørgensen præsenterer den første større politiske aftale på klima/energiområdet tirsdag den 19. november 2019. Det drejer sig om en aftale indgået med energiforligskredsen, der sikrer bedre vilkår for naboerne til fremtidens vindmøller og solceller. . (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)
gallery icon

Se billedserie

Klimaminister Dan Jørgensen præsenterer den første større politiske aftale på klima/energiområdet tirsdag den 19. november 2019. Det drejer sig om en aftale indgået med energiforligskredsen, der sikrer bedre vilkår for naboerne til fremtidens vindmøller og solceller. . (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold fokus på realistiske og relevante klimakrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold fokus på realistiske og relevante klimakrav
Debat - 26. november 2019 kl. 13:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Sten Melson
Esbern Snares Vej 12

Rungsted Kyst

Forhandlingerne om den kommende klimalov er i fuld gang. De politiske partier har fremsat krav, som truer med at udvande loven. Især to krav fortjener en kommentar: Den grønne omstilling må ikke koste noget, og den må ikke øge uligheden i samfundet.

Det er helt ude af kontakt med virkeligheden at forestille sig, at danmarkshistoriens største forandringsproces kan være gratis. Økonomer har skønnet prisen til 10-15 milliarder kroner om året de næste mange år. Hvis ikke vi er rede til at betale denne regning, sker der ingenting!

Dette scenarie bør slet ikke komme på tale. Det offentlige er nødt til at gå foran med midler til forskning og udvikling, med planlægning af omstillingen, med investeringer og med en massiv regulering. Hvis vi løser opgaven lige så godt som udviklingen af vindmøller, kan det godt være, at Danmark kan tjene så meget på den grønne omstilling, at den i sidste ende vil vise sig at være en god forretning - men at love det på forhånd er direkte uvederhæftigt. Ingen véd det før om 30 år. Og ligesom med vindmøllerne vil det være offentlige tilskud til forskning og udvikling og offentlig støtte til investorer og brugere af teknologierne, der skal drive processen fremad, indtil den er så modnet, at offentlige tilskud er overflødige.

Den tunge ende nedad
Kravet om, at den grønne omstilling ikke må øge uligheden, er sympatisk men desværre meningsløst. Den grønne omstilling er noget konkret, fysisk. Først og fremmest udskiftning af nuværende teknologier med nye bæredygtige, men også ændring af vores vaner og adfærd spiller ind.

Regeringen vil ikke have en skat på flyrejser, fordi det vender den tunge ende nedad. Rigtigt nok, men det gør alle skatter og afgifter. Den fattige del af befolkningen skal altid bruge en forholdsmæssigt større del af sit rådighedsbeløb end den rige for at købe en given vare. Alle afgifter vender den tunge ende nedad. Hvis politikerne vil mindske uligheden i Danmark, kan de øge topskatten, genindføre mellemskatten og sænke bundskatten. De kan øge boligsikringen samt børne- og ældrechecks, de kan sænke momsen på sunde fødevarer, genindføre satspuljen, øge ejendomsbeskatningen osv. I dette årtusinde er uligheden steget, fordi skiftende (hovedsageligt borgerlige) regeringer systematisk har udhulet de offentlige ordninger, der sikrer lighed i samfundet.

Lav det om, men ikke via klimaloven.

Så, kære politikere, hold fokus på realistiske og relevante krav i klimaloven og lad være med at mudre den til med krav, der rettelig hører til andetsteds.