20. oktober 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hetzen mod honningbien - som en praktiker ser den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hetzen mod honningbien - som en praktiker ser den
Debat - 19. september 2019 kl. 13:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars H. Ehrensvärd Gurre Erhvervsbiavler og major

En lille gruppe mennesker vil jage honningbien ud af naturen. Desværre også præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (kronikken 19. april).

Nogle selvudnævnte »topforskere« har i årevis uden beviser påstået, at honningbien og biavl truer de »vilde bier«. De sekunderes af en lille gruppe højtråbende aktivister, især Plan Bi og Verdens Skove.

Disse grupper bruger negative og demagogiske ord som »tambier«, »husdyr«, »udkonkurrerer« eller »støvsuger blomsterne«. De kører hadske Facebookgrupper, som bekræfter egne selvopfundne myter.

Ved de ikke noget om honningbien, eller forvrænger de bevidst?

Der er ingen videnskabelige beviser for, at honningbier i bistader forringer fødegrundlaget for andre bier.

Forskere fra Aarhus Universitet konkluderede i et metastudie (april 2018), at det videnskabelige grundlag for kritikken af honningbier i bistader er svagt. Seneste har 22 forskere pointeret honningbiens centrale rolle i dansk natur. Honningbien er blandt de første vilde bier, som blev udryddet i Danmark! Den invasive snyltemide, Varroa, slår bifamilier ihjel inden for tre år, hvis mennesket ikke hjælper.

Honningbien har levet i Danmark siden istiden og er udbredt i Europa, Afrika og Mellemøsten. Samme gener. Samme egenskaber. Forskellig adfærd efter miljø. Samme vigtige funktion i naturens fødekæder.

Det er ikke et fremmedartet »tamdyr«, som holdes i stader og udfylder den tabte niche. Honningbier i bistader i Danmark udgør kun en brøkdel af de oprindelige vilde honningbier.

At sige »tambier« er lige så forkert som at kalde vilde fugle i opsatte redekasser for »tamfugle«, blot fordi de også mangler hule træer.

Kun honningbien kan
Kun honningbien kan bestøve masseblomstringerne i april-maj, f.eks. pil, anemone, tjørn eller frugttræer. Honningbien kulminerer omkring 1. juni og producerer to tredjedele af honningen i foråret. I juni begynder den forberedelserne til vinteren. De fleste andre bier kulminerer senere, men i foråret dækker kun honningbien det afgørende bestøvningsbehov.

Honningbiens niche er at samle depoter, når naturen byder på masseforekomster, f.eks. kløver, hindbær eller lind. Naturen kendetegnes ved overflod. Hovedparten af frøene ædes. Eksempelvis er tjørnebær eller slåenbær vigtig føde for trækfugle i efteråret. Frø og kerner ædes af mus, som ædes af rovdyr. Mange mus giver flere fugle, fordi de ikke bliver ædt af rovdyr/-fugle - og flere rovdyr/-fugle. Sådan er naturens fødekæder.

Mellem masseforekomsterne lever honningbien overvejende af depotet. Den »støvsuger« ikke fødegrundlaget for andre biarter i naturen. Det er en skrøne. De fleste bier bliver hjemme, mens spejdere søger nye masseforekomster. Honningbiens fokus på masseforekomster viser naturens kæmpebuffer. Har man 10 stader på ét sted, kan man forøge det til 15 uden udbyttenedgang pr. stade.

Der er ca. 100.000 honningbifamilier i Danmark; hovedparten i byområder. Det er ubetydeligt, og de pågældende aktivister skyder gråspurve med kanoner.

På statens arealer er der givet tilladelse til opstilling af ca. 6000 bistader. Det er 0,03 bifamilie pr. hektar, langt under den naturlige tæthed, før skovrydningen tog fart for 700 år siden. I praksis er tætheden endda meget lavere. Størstedelen af disse bistader er kun opsat midlertidigt, når lyngen blomstrer, når de fleste vilde bier er færdige med at yngle. De få permanente bistader står oftest nær skovkanten og biernes halve operationsområde er således ude i det dyrkede land. Dvs. at den teoretiske tæthed i gennemsnit kun er 0,015; i praksis langt lavere.

Det er en enestående grotesk proportionsforvrængning at blæse honningbien op som de vilde biers største trussel. Naturen har brug for mange flere bier, også honningbier.

Gode leveforhold
Som praktiker ser jeg mange biarter omkring mine bistader, hvor leveforholdene er gode. Humlebier og solitærbier bygger bo under taget på mine stader og jordbier i faststampet jord ved siden af dem. En solskinsdag kan jeg i min have umiddelbart finde fem arter humlebier, 10 arter andre bier og fem arter sommerfugle 30 meter fra en stor koncentration af honningbier.

På lavendlerne talte vi 15. juli mindst 20 humlebier indenfor en meter. Når linden blomstrer, ses hundreder af humlebier lige over bistader. Et mirakel - for honningbien »støvsuger« jo blomsterne og »udkonkurrerer« alle andre bier!

Det er jo fuldstændig urimeligt, at honningbien - og biavlerne - udsættes for denne hetz. Hvad med at prøve dialog i stedet for fordømmelse? Bandlysningen af honningbier i naturen skader den samlede natur. Hvis vi genskaber fødegrundlag og levesteder, er der plads til alle biarter, som har været her i 10.000 år.

Honningbien er vigtig for den samlede danske natur, og den udnytter blot naturens enorme overflod. Vil man hellere have roemarker frem for natur ved ikke at udnytte denne overflod? Lokale fødevarer er bedst for klimaet - men vil man hellere fortsat importere 6000 tons honning fra Sydøsteuropa og Sydamerika, som sælges forklædt som dansk?

Snæversyn gavner intet, naturen skal forstås holistisk (som en helhed, red.)