11. juli 2020
Sandvandring i havet langs Nordkysten.
Sandvandring i havet langs Nordkysten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havet: Med- eller modspiller langs Nordkysten?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havet: Med- eller modspiller langs Nordkysten?
Debat - 03. juni 2020 kl. 14:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Stiig Markager, Professor i havmiljø, Århus Universitet og medlem af bestyrelsen i Foreningen Hunderevet

Genetablering af Nordkystens tabte stenrev kan beskytte kysten, give os sandstrandene tilbage, flere fisk, mere biodiversiteten og bedre fritidsmuligheder - måske en bedre og mere bæredygtig løsning end sten på stranden og sandfodring.

Fra Nordsjællands kyst kan man se ud over det vidtstrakte Kattegat. Kun Hesselø, Kullen og spidsen af Sjællands Odde bryder horisonten. Det giver ro i sindet. Samtidig er det sydlige Kattegat det reneste vand, vi har inden for Skagen. Her er færre alger og mere klart vand end noget andet sted i de indre farvande. Det giver godt badevand og mulighed for store oplevelser under vand med snorkel eller dykkerflasker. At gå en tur langs vandet er for mange indbegrebet af afslapning. Havet er derfor Nordkystens største aktiv.

Til tider kommer havet dog tæt på - lidt for tæt til at det er behageligt. Når det stormer fra nord- nordvest, stiger vandstanden, og bølgerne gnaver af kysten. Havet truer de huse, som ligger yderst og kan gennembryde digerne, hvor kysten er lav. Og vi ved, det bliver værre. Klimaforandringerne vil få havet til at stige 30 til 100 centimeter inden for de næste 100 år. Samtidig kommer der mere energi i atmosfæren, så stormene bliver hyppigere og kraftigere. Noget må gøres.

Høfder og store sten på stranden - hård kystsikring - har hidtil været løsningen. Umiddelbart virker det logisk. Havet gnaver jo tydeligvis af skrænten, og så er det logisk at beskytte den med store sten. Men alt tyder på at det er en fejl, som på lang sigt kun gør problemet værre. Forklaring følger.

Langs kysten fra Hundested til Gilleleje løber der en østgående strøm, især når det blæser fra vest, nordvest eller nord. Vinden presser overfladevandet ind i den store bugt som går fra Sjællands Odde til Gilleleje. Først fyldes Isefjorden og Roskilde Fjord op, men så har vandet kun én vej, og det er østpå langs kysten. Nedad kan det ikke komme. Her ligger tungt saltvand i 11 meters dybde, så eneste vej er til siden, og vinden og jordens rotation betyder, at vandet altid vil bevæge sig østpå.

Roden til problemet
Og her er roden til Nordkystens problem. Strømmen, som er kraftigst, når det blæser, transporterer store mængder sand langs med stranden. Sand som hvirvles op af bølger og svæver i vandet i timer og dage. En tur til f.eks. Spodsbjerg Fyr i blæsevejr illustrer det tydeligt - der er et bredt bælte fra stranden og 300-500 meter ud, hvor vandet er gråt - se billedet. Det er Nordkystens sand, som hastigt er på vej østover og først finder hvile efter Gilleleje som sandbanker i det Nordlige Øresund.

Stenhøfder og sten på stranden gør problemet værre. Bølgerne kommer med den energi, vinden har givet dem. Energien afsættes, når bølgerne rammer stenene, og sandet hvirvles op. Sandet forsvinder østpå, vanddybden stiger, og den næste storm kan aflevere energien endnu længere inde.

Sådan har det ikke altid været. I gamle dage var der sten ude i vandet, både som spredte sten og egentlige rev omtrent vinkelret ud fra kysten. De blev fisket op og brugt til f.eks. moler i 1800-tallet. Næste stød kom, da vandet blev uklart pga. næringsstoffer fra byspildevand og landbruget. Ålegræsset forsvandt, og findes i dag kun som små pletter øst for Gilleleje. Tilsammen udløste det katastrofen for Nordkysten.

Vi tror, at stenrev og de tangplanter, der groede på dem, sammen med ålegræsset, før i tiden forsinkede den østgående strøm langs kysten. Så, når sandet blev hvirvlet op af bølgerne, faldt den ned cirka samme sted.

Vi ved med sikkerhed, at sandet er forsvundet. Fotografier fra 1930'erne viser folk, der sidder på en bred sandstrand ved Kikhavn. I dag er alt sandet væk. Tidligere var stranden så bred, at heste var tøjret og græssede der, hvor Kattegat i dag råder, så det er store mængder sand, der er forsvundet.

Forudsætningen for at få ålegræsset tilbage er til stede. Udledningerne af næringsstoffer til havet er på vej ned, og havmiljøet er i bedring, selvom det går langsomt.

Stenene kommer derimod ikke tilbage af sig selv. Vi foreslår derfor, at man genetablerer de gamle stenforekomster ude i vandet. Stenene kan lægges vinkelret på kysten i en zone fra 50 m fra stranden og ud til en til to kilometer. De vil blive bevokset med tang og skabe små beskyttede områder, hvor ålegræsset igen får en chance for at etablere sig. Tilsammen vil det begrænse den østgående strøm og gøre, at sandet igen begynder at lægge sig langs stranden. Vanddybden vil aftage, og bølgernes energi vil afsættes længere ude, i sikker afstand fra kysten.

Biologisk kystbeskyttelse
Løsninger med strukturer ude i vandet som f.eks. stenrev, bruges andre steder, for eksempel i Holland og Florida, hvor man har de samme problemer som på Nordkysten. Det kaldes biologisk kystbeskyttelse, og pointen er at bruge havet og dets biologi som medspiller i kystsikringen, i stedet for at se havet som en modspiller. I tillæg får man flere fisk og mere liv langs stranden.

Vi forestiller os ikke, at man fra den ene dag til den anden kan undvære hård kystsikring, og sandfordring kan være nødvendig i en periode. Men vi opfordrer til at etablere et forsøgsrev og - hvis det virker - gradvist flytte pengene fra hård kystsikring og sandfordring til stenrev ude i vandet. Så kan vi genskabe sandstrandene og biodiversiteten langs Nordkysten og give en bedre Nordkyst videre til vores børn og børnebørn.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?