5. juni 2020
Mens den sydafrikanske økonomi kollapser, turisterne flygter, og grænserne lukker, så bliver ventetiden bare ved, skriver Tobias Elling Rehfeld. Billedet er fra en bydel i Gauteng, hvor en nonprofit organisation uddeler mad til de 30.000 familier i området. Foto: Fernanda Pesche Blazquez/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Mens den sydafrikanske økonomi kollapser, turisterne flygter, og grænserne lukker, så bliver ventetiden bare ved, skriver Tobias Elling Rehfeld. Billedet er fra en bydel i Gauteng, hvor en nonprofit organisation uddeler mad til de 30.000 familier i området. Foto: Fernanda Pesche Blazquez/Scanpix
Foto: FERNANDA PESCE BLAZQUEZ/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håbet er det sidste der dør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håbet er det sidste der dør
Debat - 09. maj 2020 kl. 15:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Tobias Elling Rehfeld Danmarks ambassadør i Sydafrika

Stilhed ... Stilhed før stormen. I princippet et billede, vi godt forstår. Vi har alle stået i en situation, hvor øjeblikket bare var - helt - stille, lige før helvede brød løs enten i vores privatliv eller på vores arbejdsplads. Men hvad nu hvis situationen gælder et helt land? Hvor lang tid skal sådan en stilhed så egentlig vare? Hvad sker der i et samfund med 60 millioner mennesker, når alting stopper, og der pludselig er meget stille i meget lang tid?

Det er nogle af de spørgsmål, som ikke bare den danske ambassade her i Sydafrika, men også politikere, forretningsfolk og folk fra alle samfundets lag i disse dage bakser med at forstå og besvare. For her er helt stille. Sydafrika har været lukket ned i nu mere end fem uger i verdens formentlig mest restriktive lockdown pga. Covid-19-pandemien. Landet er i realiteten i undtagelsestilstand, og vi sidder alle de facto i husarrest. Altså dem af os, der er så heldige at have et hus. Frem for et blikskur. Eller en papkasse.

Al udgang er forbudt med undtagelse af indkøb af fødevarer og medicin samt lægebesøg. Ethvert forsøg på at besøge familie, gå en tur med hunden eller løbe en tur rundt om blokken straffes med massive bøder eller op til seks måneders fængsel. Bevidst at udsætte andre for fare ved at omgå andre mennesker efter en positiv test for Covid-19 kan udløse en anklage om forsøg på drab.

Så vi venter. Dem, der kan vente. For i verdens mest ulige land er ventetid en luksus forbeholdt den velstående minoritet. Enlige mødre med børn og ingen opsparing kan ikke vente. I hvert fald ikke uden at børnene sulter. Kvinder isoleret med voldelige partnere kan heller ikke vente. Ikke uden risiko.

Og vi holder fysisk afstand. Altså dem, der kan holde fysisk afstand. Et uopnåeligt gode, hvis man er tre generationer, der bor i det samme blikskur i et overbefolket township sammen med hundredetusindvis af andre, der også bor i et blikskur. Uden rindende vand. Uden indlagt sanitet. Og med garanti uden hånddesinfektionsmiddel eller beskyttelsesværn.

Ventetiden bliver ved
Og mens den sydafrikanske økonomi kollapser, turisterne flygter, og grænserne lukker, så bliver ventetiden bare ved. Der er ikke nogen frygtelig, men udfriende, kulmination i umiddelbar udsigt. Tallene er stadig relativt små og udvikler sig kun langsomt. 5000 smittede. 100 døde. Små tal sammenlignet med Italien eller USA. Stormen er ikke kommet endnu. Den eksponentielle kurve er stadig kun i horisonten.

Regeringen vurderer, at smittetallet topper i september. Fem måneders ventetid mere. Langt mere end et samfund uden et stort økonomisk råderum kan holde til. Den sydafrikanske regering kæmper for at holde kontrol med situationen. Præsidenten er empatisk, beslutningsdygtig og lytter til videnskabelige anbefalinger. Sundhedsministeren er fagligt dygtig og omgivet af dybt troværdige rådgivere. Alle ressourcer er sat ind. Hele hæren er udkommanderet. Politiske uoverensstemmelser er sat til side.

Men Sydafrika har ikke råd. Afrika har ikke råd. Man kan ikke holde det her land lukket i så lang tid, uden at det falder fra hinanden. Så nu åbner Sydafrika langsomt igen. Går fra level 5 til level 4 i en indfaset genåbning af samfundet. Bryder stilheden selv. Før stormen har ramt. Før smittetallet er toppet. Før vi er ude på den anden side. Ikke kaotisk. Ikke uden en plan. Men heller ikke af egen fri vilje. Fordi vi ikke kan andet. Fordi folk sulter. Fordi massive redningsplaner er for rige nationer. Fordi der her på sydspidsen af Afrika ikke er et reelt valg mellem pandemi eller økonomisk kollaps. Vi binder os til masten og håber det bedste. Håbet er det sidste, der dør i Sydafrika.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?