3. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundloven skal kunne følge med tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundloven skal kunne følge med tiden
Debat - 12. juni 2021 kl. 08:28

Demokrati

Af Christian von Benzon,

cand.jur., Mikkelhøj 84
Karrebæk

Så fik vi atter fejret grundlovsdag med taler og Dannebrog til tops. Vi hylder vores demokrati. Det er godt altsammen. Men vi debatterer sjældent, om vores grundlov har brug for at blive moderniseret og ført ajour, selv om den i sin seneste version er snart 70 år gammel.

Mens grundloven indeholder frihedsrettigheder, der beskytter individer mod overgreb fra statens side, så er den helt tavs om f.eks. beskyttelsen af alt det, som er forudsætningen for, at vi overhovedet kan eksistere som individer. Vores fysiske miljø og klima er ikke nævnt med en stavelse i grundloven. Staten (Folketinget) kan uden at komme i konflikt med grundloven vedtage love, der kan smadre vores miljø og klima til skade for menneskers livsmuligheder.

Danmark er måske det demokratiske land, hvor det er sværest at ændre forfatningen (grundloven). Siden vedtagelsen for 172 år siden i 1849 er vores grundlov kun ændret tre gange - i 1866, 1915 og 1953. At vi ikke har en bred samfundsdebat om modernisering af grundloven skyldes nok mest, at en ny grundlov først kan se dagens lys efter en besværlig procedure, som indeholder tre faser:

Lang proces
For det første skal Folketinget vedtage et forslag til ny grundlov.

For det andet skal der holdes folketingsvalg, og det nye folketing skal også vedtage forslaget til ny grundlov i uændret form.

For det tredje skal det forslag til ny grundlov, der er vedtaget af to folketing, sendes til folkeafstemning.

Og her gælder så, at der til endelig vedtagelse af forslaget til ny grundlov kræves, at der ikke bare skal være flere stemmer for forslaget (ja-stemmer) end imod (nej-stemmer). Ja-stemmerne skal også udgøre mindst 40 procent af alle de nuværende ca. 4.220.000 folketingsvælgere. 40 procent-kravet betyder i dag, at antallet af ja-stemmer skal være mindst 1.688.000.

Jo lavere valgdeltagelse, jo højere andel af de afgivne stemmer skal være ja-stemmer. Er valgdeltagelsen ved folkeafstemningen f.eks. 60 procent (som ved seneste grundlovs-folkeafstemning i 1953), vil det i dag svare til 2.532.000 afgivne stemmer. Med andre ord kræver en vedtagelse af grundlovsforslaget, at 1.688.000 af disse afgivne stemmer er ja-stemmer, d.v.s. at ca. 67 procent af alle afgivne stemmer skal være ja-stemmer.

Er der derfor et ja-flertal på f.eks. »kun« 65 procent af alle stemmer, vil det ikke være nok, og forslaget til ny grundlov bliver ikke til noget, selv om det er vedtaget af to folketing og med et stort flertal af de afgivne stemmer ved folkeafstemningen.

Denne procedure synes i alt for høj grad at tilgodese et vælgermindretal og sofavælgerne. Det synes ikke i pagt med nutidens forestillinger om demokrati.

Låst fast i svunden tid
Derfor bør vi starte en debat om en modernisering af vores grundlov og i den forbindelse indførelse af en fremgangsmåde for grundlovsændringer, der tager mere hensyn til flertallet. Uden et stærkt folkeligt engagement i kampen for en mere tidssvarende grundlov vil vi i årtier fremover have en grundlov låst fast til en svunden tid.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?