26. april 2019
Der var julestemning i luften: Fine hvide snefnug dækkede jorden, og i bakkerne havde en af Tegners skulpturer, »Herakles og det erymantiske vildsvin«, julekugler hængende fra klokkeværket. »Jingle Balls«, som en vittig ven døbte dem, skriver Anna Libak.
gallery icon

Se billedserie

Der var julestemning i luften: Fine hvide snefnug dækkede jorden, og i bakkerne havde en af Tegners skulpturer, »Herakles og det erymantiske vildsvin«, julekugler hængende fra klokkeværket. »Jingle Balls«, som en vittig ven døbte dem, skriver Anna Libak.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gør ikke Rusland til Grusland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gør ikke Rusland til Grusland
Debat - 02. januar 2019 kl. 11:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anna Libak
Folketingskandidat (V) Nordsjællands Storkreds

Kort før jul spadserede jeg en tur i Rusland - det smukke, lyngbeklædte hedelandskab ved Tegners museum.

Der var julestemning i luften: Fine hvide snefnug dækkede jorden, og i bakkerne havde en af Tegners skulpturer, »Herakles og det erymantiske vildsvin«, julekugler hængende fra klokkeværket. »Jingle Balls«, som en vittig ven døbte dem.

Alligevel efterlod besøget mig lidt mismodig. For planerne om en grusgrav lige overfor på de tilstødende marker er skam ikke opgivet. På trods af den politiske modstand mod grusgraven fra både lokale og regionale venstrefolk og socialdemokrater, har en entreprenør fået tilladelse til at undersøge forekomsterne af råstoffer i undergrunden med henblik på en grusgrav.

Men når man gør ophold i statueparkens bakker og skuer ud i horisonten, er man ikke i tvivl: Udsigten vil blive fuldstændigt ødelagt. Ingen afskærmning kan bygges så høj, at den vil kunne skjule et industriområde så tæt på. Ikke med den niveauforskel. Oveni kommer støvet og støjen fra gravemaskiner og tunge lastbiler, som kører til og fra området. Harmonien, tystheden og magien vil blive suget ud sammen med al gruset. Rusland vil blive til Grusland. Midt i Kongernes Nordsjælland.

Det er naturligvis overhovedet ikke i orden.

Men samtidig er det også for nemt bare at slå fast, hvor man ikke skal hente grus fra. Det store spørgsmål er, hvor vi så skal få den fra? For de eksisterende grusgrave i Danmark er ved at være tømte: Vi kommer til at mangle grus i fremtiden.

Nordsjælland er en region i vækst og får brug for meget grus i de kommende år. Hillerødmotorvejen skal forlænges, og Frederikssundmotorvejen skal gøres færdig. Og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at der kan blive behov for en ny omfartsvej uden om København, når Femern-forbindelsen bliver en realitet.

Altså er der brug for i god tid at planlægge, hvordan man kan skaffe sig grus i de kommende årtier. Og strategien kan ikke kun bestå i, at regionen undersøger, hvilke råstoffer der er tilgængelige i området. For så er det, at entreprenører pludselig giver sig til at grave ved Tegners museum. Nej, Danmark bør i lighed med de øvrige nordiske lande få sig en national råstofstrategi, så der kan koordineres på tværs af landet. Den har regionerne længe efterspurgt, men foreløbig forgæves.

Job og sammenhæng
Koordinationen er ikke mindst vigtig, når der skal anlægges motorveje. Vi har brug for infrastruktur for at få landet til at hænge sammen og for at skabe arbejdspladser og vækst også i yderområderne. Det gælder også i Nordsjælland. Motorveje må selvfølgelig altid anlægges med størst mulig hensyntagen til naturværdier, og hvis de er uerstattelige, skylder vi næste generation af danskere at bevare dem.

Men når vi først har besluttet en linjeføring for en ny motorvej, så har vi til gengæld god grund til at sørge for, at vi henter så meget grus som overhovedet muligt op af undergrunden i byggeområdet, før vi anlægger den nye vej. I dag henter entreprenøren ikke nødvendigvis mere op, end det han selv skal bruge til det konkrete byggeri. Men vi burde systematisk sørge for, at vi får hentet så meget som muligt op de steder, hvor vi alligevel bygger nye veje gennem landskabet. Så vi ikke også skal til ødelægge andre landskaber.

Jeg er derfor enig med formanden for Trafikudvalget i Region Hovedstaden, SF'eren Jens Mandrup, når han siger, at det er oplagt at fjerne råstofferne før anlæggelsen af den tredje etape af Frederikssundmotorvejen. Når området i forvejen skal graves op, er det da bedre at tage grus og sten herfra end at inddrage områder, der ikke ellers skulle have været berørt. Det er besluttet, at der først skal laves en ny VVM-undersøgelse, før byggeriet af Frederikssundsmotorvejen kan sættes i gang, og det giver tid til planlægning: Man har tid til at grave store mængder grus op, for så siden at fylde hullerne igen med al den jord, der kommer i overskud, når man skal bygge en plan motorvej.

Desuden skal vi i Danmark gerne blive endnu bedre til at tænke i genbrugsmaterialer. Det skulle gerne være en spidskompetence i et land, der gerne vil kalde sig et grønt foregangsland. De steder, hvor regeringens ghettoplan resulterer i nedrivninger, skal der være en plan for, hvordan man systematisk kan genbruge materialerne i nyt byggeri. Hvis der ikke allerede er en plan for det, bør der komme det, inden nedrivningerne starter.

Og naturligvis skal Vejdirektoratet hele tiden være orienteret om, hvilke genbrugsmaterialer, der er tilgængelige i kommunerne, når nye infrastrukturprojekter iværksættes. Ligesom Vejdirektoratet altid skal have kendskab til de sidste nye metoder til at spare på byggematerialer. Danmark er fuld af ingeniører med gode ideer. Det er deres fortjeneste, at vi f.eks. i dag ved motorvejsbyggerier sparer på gruset ved at blande brændt kalk og cement i lerjorden, så den stabiliseres.

Grus bliver en knap ressource, men det gør planlægning forhåbentlig ikke. Der er mange måder at skaffe byggematerialer på til Nordsjælland i fremtiden, men nogle af dem kan kun udnyttes, hvis der er en overordnet plan for hele landet.