14. november 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode milliarder i statskassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode milliarder i statskassen
Debat - 17. oktober 2019 kl. 14:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Eddi Meier, dr. scient.
Bringebakken 88, Jonstrup

En skatteøkonomisk analyse fra Skatteministeriet fra 3. maj over afgiftsprovenuet ved stigende tobakspriser er formodentlig baggrunden for, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 19/9 præsenterede en handleplan mod rygning, som af alle eksperter blev afvist som fuldstændigt utilstrækkelig til at imødegå den skæve udvikling i Danmark, hvor andelen af rygere blandt 16-24 år er steget fra 25 procent i 2013 til 29 procent i 2017.

Regeringens handleplan prøver med en række forskellige rigtige tiltag at bremse denne udvikling og samtidige at få penge i statskassen.

Skatteministeriets analyse giver dog et meget lille råderum for provenuskabende afgiftstigninger, som ikke forårsager et direkte indtægtstab. Det er sandsynligvis grunden til, at handleplanens foreslåede afgiftsforhøjelser ikke er markante nok til at nedbringe andelen af unge rygere. Dette er lykkedes i Norge, hvor markante afgiftsforhøjelser har givet en pakkepris på 90 kr. og nedbragt andelen af unge ryger til tre procent. I Danmark er pakkeprisen 41 kroner, og 29 procent af de unge ryger.

Afgiftsudgifter
Norge regner med at få otte mia. kr. ind i tobaksafgifter på trods af øget grænsehandel, mens Skatteministeriet regner med et årligt indtægtstab på 2,3 milliarder kroner, hvis prisen sættes op til 80 kr. for en pakke. Denne åbenlyse uoverensstemmelse har været søgt forklaret med, at Danmark skulle være mere udsat for grænsehandel end Norge. Det kan dog ikke passe med, at kun en del af danskerne bor under en times kørsel fra den 50 km lange grænse til Tyskland, hvor de må tage 4 x 10 pakker til 41 kr. pakken med over grænsen, mens halvdelen af nordmændene bor under en times kørsel fra den 1630 km lange grænse til Sverige, hvor de må tage 10 pakker til 43 kr. pakken med over grænsen .

En konsekvensanalyse af Skatteministeriets tal viser (figur 1A), at sættes prisen op til 100 kr. for en pakke, vil der ikke længere være afgiftsindtægter, men hypotetisk set direkte afgiftsudgifter på en lille milliard om året på tobakssalget. Analysen viser også, at Skatteministeriets formodede indtægtstab på f.eks. 125 mio. kr. ved 68 kr. for en pakke forudsætter, at andelen af rygere (figur 1B) falder fra 23 procent til 11 procent som følge af en prisstigning på 17 kr. for en pakke, og hvis pakkeprisen kommer op på 100 kr., vil der være under en procent rygere tilbage i Danmark. Nævnte eksempler viser, at bruges Skatteministeriets tal i konsekvensanalysen, kommer man frem til vildt urealistiske følgeslutninger, som fører direkte ud i vrøvlets bundløse sump. Miseren skyldes sandsynligvis, at den skatteøkonomiske analyse har taget udgangspunkt i en eller anden økonomiberegningsmodel over betydningen af afgiftsforhøjelser på forbrugsgoder for afgiftsprovenuet.

God til flødeboller
Beregningsmodellen ville sikkert have været velegnet, hvis det f.eks. havde været flødeboller, det havde drejet sig om, men flødeboller er jo ikke afhængighedsskabende på samme måde som cigaretter. Derfor er der selvfølgelig grænser for, hvor høje afgifterne kan være på et almindeligt forbrugsgode og stadig give et fornuftigt afgiftsprovenu. Tobak er afhængighedsskabende, og derfor vil mange rygere gerne betale det dobbelte eller mere for at få tilfredsstillet deres rygetrang.

Hvis erfaringerne fra Norge, hvor der efter afgiftsforhøjelserne sås et fald fra 20 til 12 procent rygere, derimod lægges til grund, kan det antages, at vi i Danmark formodentlig vil se et fald i andelen af rygere fra 23 procent til 14 procent som følge af en prisforhøjelse fra 41 kr. til 100 kr. Det vil give et årligt merprovenu på ca. syv milliarder plus tre-fire milliarder sparede kroner i sundhedsvæsnet. Det allervigtigst er dog, at andelen af unge rygere vil falde dramatisk, måske helt ned til tre procent som i Norge.

De første år vil det være en rigtig god forretning for statskassen, men over tid får man forhåbentlig nedbragt andelen af rygere, og dermed går indtægterne fra tobaksafgifter også ned. Det er dog først, når man når helt ned under syv procent rygere, at tobaksafgifterne vil begynde at give færre indtægter til statskassen end i dag.

Til gengæld vil dette fald medføre besparelser i sundhedsvæsnet på op imod otte mia. kr. Desværre baserer handleplanen sig ikke på disse mere realistiske estimater, men på Skatteministeriets meget misvisende overslag og kan derfor få store konsekvenser for, hvor mange af vore dages unge, der ender i rygningens dødsstatistikker.

Kort sagt en pakkepris på 100 kr. vil give gode milliarder i statskassen og stort set eliminerer andelen af unge, der ryger.