17. januar 2021
dddd
gallery icon

Se billedserie

dddd
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glemt dimension i kristentroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glemt dimension i kristentroen
Debat - 06. januar 2021 kl. 10:31

Nytårsbetragtninger: Fællesgudstjeneste med muslimske imamer var for en menneskealder siden utænkeligt. Men nu skal folkekirken vænne sig til at være én røst blandt mange. Den skal leve i fordragelig, gensidig forståelse med andre - uden fordømmelse og tagen afstand.

Af Visti Christensen
Helsingørsgade 2, Hillerød

»Der er intet ondt, uden det er godt for noget!« Sådan lyder en dansk pendant til det kinesiske tegn Yin og Yang, hvor den ene cirkelhalvdel er sort med en hvid prik i og den anden hvid med en sort prik i.

Frygten for coronavirusset og deraf følgende restriktioner har levnet os tid til overvejelser, vi ikke nåede, før Kina-epidemien ramte. For mig dukkede udtrykket »Den gule Fare« op. Et udtryk, som de foregående slægtled brugte, hvis talen omhandlede verdens undergang.

Nu har dommedagsbegrebet altid været betragtet som en vittighed, formidlet af religiøse fantaster. Men måske får begrebet en renæssance, nu, hvor klimaforandringer afslører, at dommedag kan fremkaldes af menneskene selv.

Jeg mente, at »Antikrist« var en verdenshersker, der trådte frem på verdensarenaen når det, Bibelen kalder de sidste tider, endetiden eller dommedag, oprandt. En, der bragte fred i verden, blev hyldet og religiøst tilbedt som en Messias, men som var et dæmonisk, folkeforførende modstykke til Kristus.

Året 2020, der var et »annus horribilis«, hvor klodens befolkning er blevet undervist og guidet af tv, har vist, at åndsmagt, en trussel eller en atmosfære af frygt, kan gribe og besætte os alle og få os til at tilbede en »Big Brother« som i Georg Orwells roman »1984«.

Nedlukningen nåede også kirken. Biskopperne anbefalede lukning af kirkerne hen over jul og nytår, så præsterne kunne udvise samfundssind, det nye mantra for at passe på hinanden, spritte hænder og bære masker, hvis vi ikke vil betragtes som fjender af det gode. Denne sekulariseringstendens har man længe kunnet iagttage i kirken. Fra officielt hold er udtalt, at kirken skal kontekstualisere sig, hvilket betyder at lære den verden at kende, som man skal være kirke i, frem for blot at forkynde Evangeliet.

Fællesgudstjeneste med imamer
Fællesgudstjeneste med muslimske imamer var for en menneskealder siden utænkeligt. Men nu skal folkekirken vænne sig til at være én røst blandt mange. Den skal leve i fordragelig, gensidig forståelse med andre - uden fordømmelse og tagen afstand.

Nogle præster mener, det er i uoverensstemmelse med evangelisk- luthersk kristendomsopfattelse, da de i præsteløftet havde lovet at bekæmpe lærdomme, som stred imod folkekirkens trosbekendelse. Og visse skriftsteder giver dem ret. Venskab med verden er fjendskab mod Gud, hedder det i Jakobs brev. Kristne er i verden, men skal ikke være af verden. Og en ældgammel kristen bøn lyder: »Gud, lad dit rige komme og denne verden forgå!«

Det lyder ekskluderende. Men den kristne kirke er jo det eneste sted, hvor ord afslører synd og ondskab, men hvor Guds nådige tilgivelse tildeles den, der erkender det og bedrer sig. Indtil forrige slægtled blev præster afskediget, fik påtale, kom under biskoppeligt tilsyn eller indkaldtes til »tjenstlig samtale«, hvis de forkyndte andet eller fraveg troslæren. Men i de senere år har nogle beholdt embedet, på trods heraf.

Den skrappe justits forsvandt for knapt et halvt århundrede siden og blev først synlig i adventstiden. Den tid i kirkeåret, hvor foreskrevne tekster handler om dommedag og Jesu genkomst. Men i stedet bruges gudstjenesterne nu på at forberede folk til Julen og Jesusbarnet i krybben. Og de dystre toner, om at forberede sig til at møde alle verdners herre og dommer, gemmes bag julehygge.

En dimension er glemt. For i trosbekendelsen hedder det, at »vi tror på Jesus Kristus, Guds søn, som er født, pint, korsfæstet, død, begravet, opstået og opfaret til himmels, hvorfra han skal komme igen for at dømme levende og døde.« Men denne vinkel mangler altså: Hvis Jesus ikke kommer igen denne advent heller, så må vi »nøjes med« at fejre hans fødselsdag.

Historien hvert år til juleaften om Josef, Maria og barnet i krybben bør ikke stå alene som kristelig børnelærdom. Luciaoptog, krybbespil, de 9 Læsninger og julekoncerter i adventstiden kan ikke erstatte kristentroens bredde, selvom fremmødet i kirken selvfølgelig hæver årets kirkegangsprocent.

Jesus Kristus var verdens største lys og intelligens. Og kirkens opgave er alene at formidle budskabet, han bragte til verden, og hvis sum var krav om sandhedserkendelse og kærlighed. Ikke det ene uden det andet. Vor kirkes lærefader Luther skriver i sin lille katekismus, at vi skal frygte og elske Gud. Frygte for hans vrede og straf, men samtidig elske ham, fordi han er nådig og barmhjertig og gerne tilgiver os vore synder. De gamle kaldte det gudsfrygt.

Om Kristi genkomst er nært forestående, ved ingen. Selv udtalte han, at han var i tvivl om, hvorvidt han ville finde troen på jorden, når han vendte tilbage. Men Kristi genkomst skulle efter sigende være Guds løsning på alle ting. Derfor kaldes genkomsten både »Dommedag« og »Genoprettelsens Tider«.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?