24. juni 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giv dem modet tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giv dem modet tilbage
Debat - 23. maj 2019 kl. 14:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annette Schjermer Voss Møller, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland og Kristina Stange, kredsbestyrelsesmedlem i Danske Sygeplejeråd, Kreds Sjælland - begge sygeplejersker

På overfladen ser alting godt ud i sundhedsvæsenet anno 2019. Der bygges nye supersygehuse, og langt de fleste patienter er heldigvis tilfredse med den behandling, de får.

Men under den pæne overflade oplever vi, at sundhedsvæsenet er ved at krakelere, og at både sygeplejersker, læger og ledere holder deres mund i stedet for at råbe op. Det er farligt, når sundhedspersonale tier. Og det mener vi, at der skal laves om på.

Lad os tage et kig ind på en hvilken som helst sygehusafdeling i dag. Personalet løber stærkt, opgaver og krav er mange, ressourcerne lige til kanten. Nogle gange er der ikke mulighed for at opfylde nationale kliniske retningslinjer, og prioriteringerne er benhårde. Noget må vælges fra for at kunne klare det mest akutte. Nogle opgaver bliver simpelt hen ikke løst. Og i sidste ende er ens ansættelse på spil, hvis man ikke løser en given opgave, selvom den kan være umulig at løse.

Kan det være det, der er sket i Ringsted-sagen? Det er en utroligt ulykkelig sag - særdeles for de patienter, der har fået mangelfuld behandling, men også for det personale, der er berørt.

Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) er også under pres på grund af blandt andet Ringsted-sagen. Sådan noget må ikke ske, og det skal man stå til politisk ansvar for. Og udover betragteligt flere ressourcer til sundhedsvæsenet - her må Christiansborg vågne op - er der også et andet værktøj, som de politisk valgte kan gøre brug af. Nemlig at gøre deres medarbejdere trygge ved at bruge deres ytringsfrihed.

Heino Knudsen fortjener ros
Faktisk har Heino Knudsen taget et vigtigt skridt i den retning, og det fortjener han ros for. I forbindelse med Ringsted-sagen er der udarbejdet en syvpunktsplan, der dels skal sikre patienternes rettigheder og sikre, at netop medarbejderne ytrer sig. I pkt. syv står: »Medarbejderne skal fortælle, hvis de oplever kvalitetsproblemer«. Derudover er der tidligere i regionen udarbejdet et dokument, der hedder »Bekymringshenvendelser i Region Sjælland«. Formålet er at »sikre patientsikkerheden gennem, at personalet kender mulighed og pligt til at rette henvendelse til ledelsen ved bekymring om hændelser, der truer patientsikkerheden eller eventuelle ulovlige forhold«.

Det står meget klart her, at vi som sundhedspersonale har pligt til at banke på lederens dør, når vi frygter for patienternes sikkerhed. Tak for det, Heino Knudsen.

Men hvordan vil du så sikre, at den enkelte medarbejder har modet til at ytre sig? Det savner vi svar på.

For det står sløjt til med ytringsfriheden i forhold til sygeplejerskerne.

Vi har begge været sygeplejersker i 11 år og ser med bekymring på det manglende mod, der er blandt kolleger, til at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, der har betydning for patientsikkerheden og arbejdsmiljøet. Det manglende mod betyder, at vi ikke får diskuteret vores sundhedsvæsen ud fra bedst mulige objektive forhold. Altså hvordan ser det faktisk ud med løsningen af kerneopgaven på f.eks. regionens sygehuse og i kommunerne? Kører det som smurt eller bliver der kun »slukket ildebrande«?

Dansk Sygeplejeråd udførte i begyndelsen af året en undersøgelse blandt sygeplejersker, der viser, at hver tredje sygeplejersker tier om forhold på deres arbejdsplads, som de synes, at offentligheden burde være bekendt med. Lektor Rasmus Willig fra Roskilde Universitet og forsker i ytringsfrihed bekymrer sig over denne tavshedskultur. Ifølge forskeren får problemer lov til at vokse, fordi man på ledelsesniveau tolker enhver form for kritik som, at man er modstander.

Vi mener, at kritik i mange tilfælde vil være en stor hjælp til arbejdspladsen. Og at lederne skal se sygeplejersker og sosu-assistenter, der bruger deres ytringsfrihed, som faglige kompetente medspillere og ikke modstandere. For det er jo den ansvarlige sygeplejerske, der advarer mod kritisable forhold, inden problemerne udvikler sig til skandaler og bliver Breaking News. Og her slår vi naturligvis et slag for, at man som medarbejder benytter sig af de interne linjer i organisationen først, såsom tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og MED-systemet.

Tryghed og mod
At give sine medarbejdere tryghed og mod til at ytre sig om bekymrende forhold, giver en mulighed for at ændre på nogle forhold, der kunne blive bedre. Det er jo hjælp til selvhjælp at skabe en sådan arbejdskultur, at ikke en eneste ansat holder sig tilbage for at ytre sig om kritiske forhold. I stedet for at risikere ondt i maven, søvnløse nætter, repressalier og tjenstlige samtaler, hvis man råber op, bør man få anerkendelse og respekt for at sikre et godt sundhedsvæsen.

Så kære Heino Knudsen og alle andre politikere, hvad er jeres næste skridt for at give os og alle vores kolleger modet og trygheden til at bruge vores grundlovssikrede ytringsfrihed? Vi er jeres faglige kompetente medspillere og ikke jeres modstandere, og det vil vi gerne have, at I forstår.