22. september 2020
ODet handler om at give os som mennesker bedre kompetencer til at dyrke vores egen jord og producerer vores egen mad uden al den gift, som forpester alt for megen industriel fødevareproduktion. Det er i øvrigt det eneste, jeg savner fra min barndoms liv på landet; sommerfuglene og mange af de andre insekter. Hvor er de mon blevet af, spørger Klaus Bondam. Foto:

 Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

ODet handler om at give os som mennesker bedre kompetencer til at dyrke vores egen jord og producerer vores egen mad uden al den gift, som forpester alt for megen industriel fødevareproduktion. Det er i øvrigt det eneste, jeg savner fra min barndoms liv på landet; sommerfuglene og mange af de andre insekter. Hvor er de mon blevet af, spørger Klaus Bondam. Foto: Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gensyn med livet på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gensyn med livet på landet
Debat - 25. august 2020 kl. 07:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

For 10 år siden købte min mand og jeg et lille husmandssted med 11 tønder land i Odsherred. Smukt beliggende i det bakkede mo- rænelandskab og med plads til et par køer, drivhus og en stor økologisk køkkenhave. I laden er der kaniner og høns. Og stabler af brænde og andet forråd til vinteren. Alt i alt et næsten selvforsynende liv på landet, hvor der ikke er langt fra jord til bord for det meste af det, der ender på vores middagsbord.

Det lyder nok mærkeligt for nogen, at sådan en københavnertype som mig, der politisk i sin tid har fokuseret på storby, cykler, højhuse, metro og havnebade, har kastet sig ud i livet på landet. Sandheden er, at jeg er født og opvokset på landet. Først et par år på Bornholm. Senere flyttede mine forældre med mig og mine fire storesøstre til Nordsjælland ved Buresø på en lille gård med 24 tønder land, et par heste, høns, kalkuner og en pæn flok får.

Min mor beskrev altid sig selv som fåreavler, hvilket jeg som barn syntes, var pinligt ud over alle grænser. Hun var det, der dengang hed hjemmegående husmor, passede en større landhusholdning - og vores familie på syv.

Tre årtiers byliv
Så efter tre årtiers byliv i København, Odense og Bruxelles kom tiden for mig til at flytte tilbage i min barndom. Som godt 50-årig vendte jeg tilbage til det landliv, jeg i den grad er rundet af. Og det har ikke skuffet. At flytte tilbage på landet har været en af mit livs bedste og klogeste beslutninger.

Jeg har svært ved at finde ord for glæden ved at spise grøntsager, vi selv har dyrket. Hvor jeg selv har fræset jorden, gødet den med naboens hestemøg og møjsommeligt har lagt frøene i jorden. Med spænding har jeg holdt øje med spirer og regnvejrsmængder.

Frisklagte æg!
At få et frisklagte æg hver morgen, 365 dage om året, er livskvalitet i særklasse for mig. At lave en omgang frikadeller med fars fra de grise, vi havde for et par år siden, og som har fyldt godt i vores frysere, er ren lykke.

At sætter tænderne i en dejlig, ualmindeligt mør kalvesteg fra vores tyrekalv Boris, der måtte lade livet i en ung alder, inden han begyndte at »hoppe på damerne«, overgår de fleste restaurantoplevelser. Jeg er så taknemmelig over, at Boris giver os disse madoplevelser, men jeg ved også, at vi gav ham det bedste kalveliv med plads, luft og masser af godt at spise til både ham og hans mor. Slagteren kom og lavede det, der hedder »etisk slagtning« (en kugle for panden ude på marken). Der er noget betryggende i at vide, at han slap for en stressende køretur i kreaturvognen og oplevelse af slagteriets ukendte rammer.

At hakke hovedet af en hanekylling, plukke den i præcis 70 grader varmt vand, partere den og så stege den i ovnen på en ganske almindelig hverdagsaften til middagsmad, får en til at tænke over, hvor meget ualmindelig ringe »købekød«, mange forbrugere lader sig nøjes med. Og så har jeg lært at spise kanin, som udover at være dejlig velsmagende lyst kød, også er mere »klimavenligt« end mange andre animalske produkter.

Hårdt arbejde
Livet på landet er hårdt arbejde. Kød og grønt kommer ikke af sig selv, og selv på et mindre husmandssted er der altid noget, der skal gøres, males, klippes, slås, repareres, ændres, anlægges, ryddes eller endda bygges. Men livet på landet er også så givende, smukt og positivt: Stærke og ekstremt hjælpsomme og opmærksomme naboskaber. De næsten daglige badeture i Isefjorden. Nætterne, hvor stjernerne tindrer klart, og månen står rund og fuld. Sommerdagene med de lange lyse aftener. Vinteren, hvor man søger indendørs foran brændeovnen, og der gøres indhug i forrådet. Og så får man så ualmindeligt meget for pengene, når man køber bolig på landet.

Jeg er optaget af, at vi får talt livet på landet op. At man politisk løfter rammerne for at gøre landlivet attraktivt. Ikke mindst for børnefamilier.

Rimelige billetpriser
Det handler om at sikre et velfungerende og sammenhængende kollektivt transportsystem med rimelige billetpriser fra landet og landsbyerne ind mod de større byer. Det handler om velholdte veje og cykelstier og hastighedskontrol. Det handler om, at der skabes arbejds- og uddannelsespladser uden for de større byer. Det handler om at sikre, at landsbysamfund ikke uddør og dermed skrue den samfundsskadelige centralisering, der har rullet henover Danmark de sidste 10-15 år, tilbage.

Og så handler det om at give os som mennesker bedre kompetencer til at dyrke vores egen jord og producere vores egen mad uden al den gift, som forpester alt for megen industriel fødevareproduktion. Det er i øvrigt det eneste, jeg savner fra min barndoms liv på landet; sommerfuglene og mange af de andre insekter. Hvor er de mon blevet af?

Har debatten om sexisme taget overhånd?