15. maj 2021
Det sidste års tid har vores rådgivere også haft mange hundrede »corona-samtaler« - såkaldt psykosociale samtaler og daglig kontakt med de mange danskere, som er smittet med daglig corona-bekymring, skriver Bodil Kofoed.
Det sidste års tid har vores rådgivere også haft mange hundrede »corona-samtaler« - såkaldt psykosociale samtaler og daglig kontakt med de mange danskere, som er smittet med daglig corona-bekymring, skriver Bodil Kofoed.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genfind livsglæden efter coronakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genfind livsglæden efter coronakrisen
Debat - 19. april 2021 kl. 14:31

Af Bodil Kofoed, journalist og rådgiver i Offerrådgivningen i Hovedstaden

Corona-bekymring er blevet en folkesygdom, som er med til at forværre den belastning, som et års nedlukning har betydet for vores normale hverdag. Vi reagerer bare normalt på en unormal situation. Nu er det tid til at tænke nyt; genfinde livsglæden og troen på fremtiden. Kort sagt: Det er tid til at komme videre!

I over et år har vi hver især været tvunget ud i et unormalt liv. Alle har lidt afsavn. Alle er med til at betale en pris; vores gamle på plejehjemmene, de psykisk syge og sårbare, vores børn og unge, forældre, butiksejerne, konkursramte virksomheder, de mange tusinde, som er blevet fyret, og det såkaldte frontpersonale osv. osv. Ingen er gået ram forbi, så der er heller ingen rimelighed i at konkurrere om, hvem der har ofret mest eller har det værst.

Lytte og rådgive
I Offerrådgivningen i Hovedstaden (OH) har vi som frivillige rådgivere det sidste års tid hjulpet på sidelinjen af coronakrisen og bidraget med det, vi er bedst til, nemlig at lytte og rådgive mennesker i kriser. Til dagligt beskæftiger vi os primært med at støtte og rådgive mennesker, som har været udsat for kriminalitet. For eksempel ofre, vidner eller pårørende til ofre, som oplever vold, overfald, stalking, voldtægter, selvmord og selvmordsforsøg, deling af nøgenbilleder på nettet, røveri, indbrud og andre alvorlige hændelser, som tilfældigt og pludseligt kan ramme os alle. Det gælder også ulykker, for eksempel trafikuheld.

Men det sidste års tid har vores rådgivere også haft mange hundrede »corona-samtaler« - såkaldt psykosociale samtaler og daglig kontakt med de mange danskere, som er smittet med daglig corona-bekymring.

Hvornår får jeg mit liv tilbage? Det spørgsmål hører vi tit i OH, når vi taler med de mange hundrede »coronaramte« - men ikke nødvendigvis smittede eller syge af Covid-19, men ramt af corona-bekymring.

Forståeligt nok er vi bekymrede - men bekymringerne sluger al vores energi og får glæden over livet i hverdagen til at smuldre. Vi opdager måske, hvordan vi sløver hen og bliver initiativløse. Det kniber med at lette sig fra sofaen og gå en tur. Vi gribes af triste tanker. Hverdagen bliver grå.

Og trods de mange restriktioner, afstand og håndsprit, så er det aldrig nok til at skabe tryghed for de corona-bekymrede, som også ofte har isoleret sig fra familie og venner. Og det værste er tankerne - tankemylderet, som ikke er til at stoppe. Tankerne om corona bliver til en besættelse.

Radio, tv og aviser
Og corona-bekymringerne næres af radio, tv og aviser samt ikke mindst sociale medier, så det tangerer hjernevask. Som om der slet ikke sker andet i verden, som betyder noget. For mange mennesker har det normale liv været sat på pause i over et år.

Hvordan finder vi så tilbage til vores normale hverdag, til glæden over hverdagens små ting? Ja, fakta viser jo, at det lige nu går den rigtige vej. Ikke kun er foråret på vej. Smittetallet og antallet af indlagte er det laveste siden efteråret. Lægerne er blevet dygtigere til at behandle de indlagte, så langt færre dør end for et år siden.

Flere børn og unge kommer tilbage til skole og uddannelser. Butikkerne begynder at åbne. Vaccinerne er godt på vej, og tusindvis af danskere vaccineres nu hver dag. Det nye coronapas ventes at spille en afgørende rolle for genåbningen af det danske samfund. Passet bliver billetten til friheden; til udlandsrejser, sportskampe, kultur og koncerter og besøg på cafeer og restauranter.

Alt sammen små skridt frem mod et normalt samfund. Kort sagt: Der er lys for enden af tunnelen.

Vi må heller ikke glemme, at corona ikke har forandret alt i hverdagen. Der er stadig søjler i vores liv, som er stabile; de fleste af os bor det samme sted, spiser det samme mad, går i det samme tøj, har de samme venner, måske de samme kolleger og det samme job, selvom vi må arbejde hjemmefra. Vi har stadig et velfungerende velfærdssamfund med sygehuse, lægehjælp, børneinstitutioner og skoler, milliard-store hjælpepakker, et retsvæsen, politi, forsvar og andre myndigheder, som fungerer. Samfundets søjler, som trods alt skaber grundlag for en tryg hverdag.

Så tilbage står spørgsmålet: Hvad kan vi selv gøre for at genfinde energien, håbet og optimismen? Det er jo ikke alt, som er aflyst; man kan stadig skype eller ringe til en veninde, man kan stadig gå sig en lang tur i skoven, man kan finde cyklen frem eller kridte løbeskoene, skate og spille fodbold i parkerne eller tage barnebarnet med på legepladsen. Man kan plante forårsløg i krukker eller sætte sig med en kop kaffe og nyde den første forårssol på altanen eller i gården.

Og tænk så på, at en dag vil coronakrisen være fortid og ende som endnu en parentes i verdenshistorien; en krise, som så mange andre, som menneskeheden overvinder, og som får en ende og bliver afløst af nye internationale dagsordener. Indtil videre kan vi jo hver især bruge foråret på at genfinde de små glæder i hverdagen, for hinanden og for os selv.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?