18. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fri mig for offerrollen og kontaktangsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fri mig for offerrollen og kontaktangsten
Debat - 01. november 2017 kl. 13:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Sara Høyrup

Har også jeg været ude for 1) seksuelle overgreb, 2) sexchikane og 3) kønsdiskrimination? 1) Ja, 2) næh og 3) stort set ikke.

1) Overgrebene definerer ikke mit liv - jeg har børstet dem af mig. Seksuelle overgreb præger ikke naturnødvendigt resten af ens liv. Det ville jeg gerne have vidst, da jeg som ung pige blev tvangsfodret med skrækhistorier om voldtægter.

Lad os lære vore unge, hvordan man styrer uden om de værste risici og i værste fald værger for sig. Det er ikke et anslag mod nogens frihed at lære dem at tage vare på sig selv. Men lad os ikke lære dem, at verden er et farligt sted og mænd nogen værre nogen.

2) Hvis vi udvisker grænsen mellem bagateller og deciderede overgreb, lægger vi faktiske overgreb i samme kasse som oplevelsen af ubevidste og automatiserede mekanismer til undertrykkelse af kvinder. Men mænd ved altså godt med sig selv, når de tager os med vold. Overgreb er overgreb, og nej betyder nej.

Ikke alt muligt andet
Overgreb er til gengæld ikke alt muligt andet, og ingen har ret til at indføre fælles regler for accepteret adfærd uden at tage os andre i ed. Nogen har i mit fravær 1996-2007 omkalfatret Danmark til et spøgelsesland i de sobre dagtimer, hvor man kun må tale med folk, man kender i forvejen eller har mødt på en dating-app. Hvorfor er det lige, vi er så glade for at rejse sydpå?

3) Den kønsløse opdragelse, der blev mig til del i et (indrømmet: ekstremt) opvæksthjem, har rustet mig til at tage for givet, at jeg har samme rettigheder og muligheder som mænd. Den eneste kønsdiskrimination, jeg oplever, er, når enlige fædre hyldes som helte og plastres til i hjælp fra omgivelserne, mens pædagoger truer enlige mødre med børneværnet, og de værste båtnakker tror, man har købt barnet i en sædautomat.

Glasloftet er jeg aldrig stødt på. Bevares, jeg er blevet fyret fra Politiken for at være med barn. Men det tilskriver jeg det prekære arbejdsmarkeds mekanismer til billiggørelse af arbejdskraften, skønt det tog form af et anslag mod en af ligestillingens bærende søjler.

Jeg har aldrig oplevet ikke at blive taget alvorligt på felter, jeg mestrede. De minimale mansplaininger, jeg er stødt på, har været desperat basken med halefinnerne hos mænd, der var totalt på hælene. Jeg er ikke defineret af mit køn ved andet end den Guds gave, det er at være mor til mit drengebarn.

Sara Høyrup er vokset op i et »rabiatfeministisk« hjem i Værløse, hvor yngelplejen var aflyst. Hun udvandrer til Spanien ved hver en given lejlighed.