15. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremmedsprog på en ny måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremmedsprog på en ny måde
Debat - 16. maj 2021 kl. 13:22

Af Kjeld Kjertmann, ph.d. i skriftsprog og skolestart og tidl. lektor ved DPU

Højmose Vænge 25, Hørsholm

Interessen i Danmark for at lære andre fremmedsprog end engelsk er foruroligende lav, både som valgfag i folkeskolen og studium på universiteterne. Danmark er ved at blive en nation af sprogløse verdensborgere, som nogen rammende har udtrykt det. Og når man så hører en professor i tysk ved Københavns Universitet i Deadline tale om, at vi jo ikke kommer uden om den tyske grammatik, forstår man grunden til den voksende uvilje mod at lære sprog. For hvis det at lære et nyt sprog kun kan foregå boglig-grammatisk, er afstanden til den måde, sproget læres på som modersmål, blevet alt for stor.

Hvorfor føler små børn, der vokser op i sprogets eget miljø, det ikke uoverkommeligt at lære det? Fordi de aldrig presses til at løse opgaver, de ikke har forudsætninger for at kunne klare. De afkræves ikke at skulle udtale ord eller sætninger af de voksne, men får frihed til at lade ordene »komme af sig selv« den dag, de har hørt dem brugt så mange gange, at de er blevet vigtige betydningsudtryk i barnets indre lydkartotek. Helt anderledes i traditionel sprogundervisning. Her forventes eleven allerede fra dag ét at skulle afprøve sin udtale af helt nye ord og lyde. For de fleste hverken trygt eller naturligt.

Så da jeg i slut-tresserne i Nuuk skulle lære en grønlandsksproget førsteklasse dansk som andetsprog, valgte jeg den traditionelle læsebogsvej fra og demonstrerede i stedet sproget med de handlinger, sætningerne og ordene udtrykte. Jeg satte mig på en stol og sagde »Jeg sidder på en stol«. Så satte jeg mig på et bord og sagde »Jeg sidder på et bord«. Og videre: »Jeg sidder på gulvet, jeg sidder på en bog«, »jeg sidder på min taske«. Når jeg tilsvarende udførte handlingerne, men nu med »stå«, steg stemningen!

Humøret voksede
Og humøret voksede endnu en tand, når det blev en af eleverne, der på min besked skulle »stå på ..«, eller to elever, der skulle stå på hver sin ting. Ikke et ord behøvede de selv at sige. Lytte og handle, altså reagere på sproget. Kun fantasien sætter grænser for, hvor mange underholdende sprog-reagere-handlinger, der kan anvendes i en sprogklasse. I løbet af skoleåret fik jeg opbygget et helt system af sådanne sproghandlingsforløb, som efterhånden blev udbygget med børnenes egen tale og første læsning og skrivning.

Men mit manuskript med teori og praksisvejledning blev ikke anbefalet af en førende autoritet på Lærerhøjskolen og derfor aldrig udgivet. Så stor var derfor min forbløffelse, da jeg for et par år siden stødte på en bog af professor James J. Asher: Learning Another Language Through Actions, Total Physical Response, 7. udgave 2012. På dansk: Lære fremmedsprog gennem handling. I sin kerne var det ord til andet, hvad jeg havde skrevet i mit manuskript, og hvad jeg havde gjort i min grønlandske klasse! Men derudover også et sandt overflødighedshorn af tekster: Indlæringsteorien, forskningsresultater, personlige beretninger, ideer og forslag til praksis i korrespondance med undervisere over hele verden siden 1960'erne. Levende og engageret.

Sprog-krop tilgangen har vist sig anvendelig på alle alderstrin, eksempelvis til undervisning i japansk inden for forsvaret. Og med filmoptagelser har James Asher vist, hvordan sprog som tysk, fransk, spansk og russisk bliver indlært med succes og glæde efter hans metode. Baggrunden for handlemetodens succes er en frafaldsprocent på 95 i fremmedsprogsfagene i USA. Så det er ikke kun i Danmark, vi har indlæringsproblemer på sprogområdet.

Så meget desto mere er der grund til at søge nye veje. Men dét kræver som bekendt en omstilling af indgroede tanke- og handlevaner, og jeg ser bestemt ikke en fremskridtsvenlig sprogformidling som umiddelbart forestående. På den anden side findes der så mange talentfulde og initiativrige sprogundervisere herhjemme, at man sagtens kunne forestille sig et kreativt oprør fra enkeltpersoner mod århundreders vanetænkning som f.eks. den, at »tysk grammatik kommer vi ikke udenom«.

I kommuner med fremsynede politikere og lærere ser vi måske en dag de første tysktimer på mellemtrinnet efter handlemetoden. Eller på et gymnasium de første timer i spansk eller russisk. Det ville være herligt at kunne se frem til.

James Ashers hjemmeside: www.tpr-world.com).

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?