21. september 2020
Arbejdet med forskning og viden er en del af hverdagen på en professionsuddannelse som eksempelvis Professionshøjskolen Absalon her på Sjælland. Her arbejdes der løbende på, at skabe et opdateret videngrundlag for uddannelserne til eksempelvis socialrådgiver, sygeplejerske, lærer og pædagog, skriver Per B. Christensen.	                                                         Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Arbejdet med forskning og viden er en del af hverdagen på en professionsuddannelse som eksempelvis Professionshøjskolen Absalon her på Sjælland. Her arbejdes der løbende på, at skabe et opdateret videngrundlag for uddannelserne til eksempelvis socialrådgiver, sygeplejerske, lærer og pædagog, skriver Per B. Christensen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forskning og viden udvikler samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskning og viden udvikler samfundet
Debat - 06. december 2019 kl. 12:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Per B. Christense Formand for Akkrediteringsrådet

For nylig blev der indgået politisk forlig om finansloven for 2020. Minimums- normeringer til daginstitutioner stjal de fleste avisoverskrifter, men forliget gav også milliardbevilling til forskning i klima og miljø, som alle partier i Folketinget bakker op om.

Politikere fra alle sider af Folketinget anerkender, at ny forskning og ny viden om klima og miljø har en stor betydning for, om vi kommer i mål med de overordnede visioner, politikere og befolkning har for vores fælles klode. Der skal ikke mindst ny viden til, når klimaloven skal føres ud i livet med konkrete initiativer, der får betydning for borgernes og erhvervslivets valg og handlinger.

Her er det af stor betydning, at den nye viden om teknologi også kommer nye grønne uddannelser til del, således at de studerende kan bidrage til CO2- reduktionen med iderigdom og konkrete initiativer.

Midler skal bruges med omtanke
Det er vigtigt, at de nye forskningsmidler anvendes med omtanke, men at beslutningstagerne også udviser mod, når midlerne fordeles. Tænketanken DEA udgav for nylig en rapport, der plæderede for, at den danske forskningsindsats skulle være mere risikoorienteret.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at forskning kan bidrage til udviklingen af viden, både via små skridt, som udvider og kvalificerer viden om verden, og gennem forskning, som med store skridt skaber gennembrud og flytter forskningsfronten. Begge typer af fremskridt er vigtige for den forskningsbaserede viden, som bl.a. vores innovation og uddannelser bygger på, og for at høste gevinsterne af samfundets investeringer i forskning.

Nyskabende forskning er forbundet med større risiko, fordi det at afsøge nye veje i forskningen i sin natur er knyttet til usikkerheder og udfordringer. Forskning viser, at dette medfører en større chance både for at frembringe nye gennembrud og for fejlslagne forsøg og fiasko. Derudover bevæger nyskabende forskning sig ofte på kanten eller endda på tværs af etablerede forskningsfelter og lever dermed ikke op til eksisterende praksisser eller kvalitetskriterier, hvilket gør det svært at vurdere forskningens kvalitet ved første øjekast.

Forskning i velfærd
Arbejdet med forskning og udvikling er ikke kun forbeholdt eliteforskere, der er drevet af en ambition om en dag at modtage Nobel-prisen. Arbejdet med forskning og viden er også en del af hverdagen på en professionsuddannelse som eksempelvis Professionshøjskolen Absalon her på Sjælland. Her arbejdes der løbende på, at skabe et opdateret videngrundlag for uddannelserne til eksempelvis socialrådgiver, sygeplejerske, lærer og pædagog. Det er der mindst to grunde til. For det første, at de studerende introduceres for viden, som baserer sig på den nyeste forskning og for det andet, at kommuner og regioner på den måde får ny viden til praksis, der bidrager til udviklingen af velfærden på børne-, sundheds- og skoleområdet.

Det er afgørende, at den nye socialrådgiver har viden om, hvordan personer med psykiske lidelser reagerer, når de kommer til samtale på jobcentret, at sygeplejersken på ældreområdet har den nyeste viden om behandlingen af diabetikere og at lærere og pædagoger føler sig ordentligt klædt på til inklusionsopgaver i børnehave og i skole. Ellers svigter vi dem.

Derfor er forskning i velfærd helt afgørende og derfor bør denne indsats øges i de kommende år. Både fra statens side, fra kommuner og regioner og fra uddannelsesinstitutionernes side.

Akkrediteringsrådets kerneopgave er at sikre, at de videregående uddannelser og udbud i Danmark har høj kvalitet og relevans i forhold til samfundets behov.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?