11. december 2019
Anders Bjarklev glæder sig over, at et enigt Folketing har besluttet at afsætte 1,5 mia. kr. til forskning, som kan bidrage til opfyldelsen af regeringens mål om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser. Men uddannelsen skal også styrkes. »For mig at se vil vi nemlig ikke kunne nå det ambitiøse mål uden seriøse investeringer i netop forskning og uddannelse«, skriver Anders Bjarklev.                               Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Anders Bjarklev glæder sig over, at et enigt Folketing har besluttet at afsætte 1,5 mia. kr. til forskning, som kan bidrage til opfyldelsen af regeringens mål om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser. Men uddannelsen skal også styrkes. »For mig at se vil vi nemlig ikke kunne nå det ambitiøse mål uden seriøse investeringer i netop forskning og uddannelse«, skriver Anders Bjarklev. Foto: Scanpix
Foto: Jan Bjerre Lauridsen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forskning og uddannelse kan bringe Danmark i front

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskning og uddannelse kan bringe Danmark i front
Debat - 27. november 2019 kl. 08:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Bjarklev Rektor for DTU

Et enigt Folketing har besluttet at afsætte 1,5 mia. kr. til forskning, som kan bidrage til opfyldelsen af regeringens mål om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser. Som rektor på DTU glæder det mig meget, og jeg håber også, man i samme ombæring vil tænke på at fremme uddannelse. For mig at se vil vi nemlig ikke kunne nå det ambitiøse mål uden seriøse investeringer i netop forskning og uddannelse.

Med hensyn til fordelingen af de nye investeringer er det først og fremmest mit ønske, at der skal være plads til at satse stort og tænke langsigtet, så universiteterne kan udvikle og udbygge førende forskningsmiljøer, som kan måle sig med de bedste i verden.

Selvom Danmark kun er et lille land, vil jeg vove den påstand, at vi kan spille en stor rolle internationalt ved at udføre forskning af høj kvalitet, ved at være testland for nye grønne løsninger og ved at gå forrest og sætte barren højt for den grønne omstilling. Danmark har meget at byde på, lige fra vindenergi og energilagring til alternative brændstoffer og cirkulær økonomi for blot at nævne et par eksempler. Og vores stærke tradition for samarbejde mellem forskning og erhvervsliv er unik og med til at skabe både job og vækst.

Med i mange konsortier
Danske forskere er dygtige til at hente forskningsmidler hjem fra EU's forskningsprogrammer. Og vi indgår i mange store konsortier på tværs af landegrænser, der skaber ny viden, netværk og løsninger på en lang række områder. Men når en dansk forsker knokler med at hente midler hjem fra EU, sker der desværre en kortslutning i det danske forskningssystem.

Hver en krone hentet hjem fra EU trækkes nemlig fra statens forskningsbevillinger. Så i stedet for at belønne danske forskeres internationale samarbejde straffer man alle andre forskere end dem, der modtog EU-midlerne. Som land kan vi ikke undvære det europæiske samarbejde, men denne omvendte incitamentsstruktur kan jeg bestemt godt undvære.

Vi må heller ikke glemme vores uddannelser. Hvis Danmark skal stå godt i den stigende internationale konkurrence, kræver det uddannelser i topklasse; at vi har den nyeste viden og er nysgerrige og innovative gennem hele vores arbejdsliv. Det er derfor positivt, at regeringen foreslår at sløjfe omprioriteringsbidraget på alle uddannelser. Vi skal investere i mennesker og ikke udsulte vores uddannelser.

På DTU hilser vi for hvert år flere ingeniørstuderende velkommen; over de seneste 10 år har vi faktisk fordoblet det samlede optag. Samtidig har vi mere end tredoblet antallet af udenlandske studerende. Rigtig mange af de internationale studerende, der gennemfører uddannelsen, bliver også i Danmark og bidrager væsentligt til det danske samfund som skatteydere og værdifulde medarbejdere for virksomhederne.

Men der er konkurrence om talenterne. Allerede i dag oplever dansk erhvervsliv en alvorlig mangel på højtuddannet arbejdskraft, og beregninger viser, at i 2025 vil virksomhederne mangle ikke færre end 6500 civil- og diplomingeniører.

Derfor arbejder vi hele tiden hårdt på at tiltrække og fastholde dygtige danske og internationale studerende. Og jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at afskaffe loftet over internationale studerende. De er med til at opbygge studie- og forskningsmiljøer, som inspirerer og dygtiggør de danske studerende; de er en god forretning for Danmark, og erhvervslivet står klar til at ansætte dem. Så lad os i stedet byde dem velkommen.